Verdens rigeste milliardærer og de store globale firmaer undgår stadig i stort omfang at betale skat, selv om der er indgået en række internationale aftale, der netop skal forhindre skatteunddragelse.
Det er hovedkonklusionen i en ny rapport fra EU Tax Observatory, der er et forskningslaboratorium oprettet i 2021 ”med unik ekspertise i internationale skattespørgsmål”. Rapporten opsummerer arbejde, der er udført af mere end 100 forskere fra hele verden.
Forskerne bag rapporten konkluderer, at de store globale selskaber flytter cirka 7.000.000.000.000 kroner til skattely hvert år. Det svarer til cirka 35 procent af alt det overskud, som de henter udenfor det land, hvor de har deres hovedkvarter.
Det tab af selskabsskatter, som landenes regeringer går glip af som følge af overførslerne, svarer til næsten 10 procent af alle de selskabsskatter, der indsamles i hele verden i dag.
De store multinationale selskaber fra USA står for hele 40 procent af den globale profit, der bliver overført, og rapporten konkluderer, at ”de kontinentaleuropæiske lande ser ud til at være de mest berørte af denne unddragelse”.
Milliardærer betaler 0-0,5 procent i skat
Samtidig kan forskerne konstatere, at de globale milliardærer har effektive skattesatser svarende til et sted mellem 0 til 0,5 procent af deres formuer på grund af hyppig brug af holdingselskaber, hvor afkastet af aktier opsamles i et selskab uden anden aktivitet end at eje aktierne.
Forskerne gør opmærksom på, at de ikke kun har begrænset sig til at undersøge skatteunddragelse i en snæver betydning af bedrageri, men at de også medtager aktiviteter, der befinder sig i en gråzone eller er klart lovlige, men hvis eneste formål er at undgå beskatning.
Skatteunddragelser i oversøiske skattely er faldet til en tredjedel, men samtidig kan forskerne konstatere, at skatteunddragelse i stigende grad sker indenlandsk blandt andet gennem brug af skuffeselskaber.
Ifølge forskerne er der sket fremskridt i bekæmpelse af skatteunddragelse.
De nævner blandt andet aftalen om udveksling af bankoplysninger, der har fået skatteunddragelser i oversøiske skattely til at falde til en tredjedel, men samtidig kan de konstatere, at skatteunddragelse i stigende grad sker indenlandsk blandt andet gennem brug af skuffeselskaber.
”Hidtil er der ikke gjort seriøse forsøg på at løse denne situation, som risikerer at underminere den sociale accept af eksisterende skattesystemer,” konkluderer forskerne i rapporten. Fordi personer i den lave ende af indkomstskalaen betaler deres skat.
Aftalen om udveksling af bankoplysninger har også fået dem, der plejer at skjule deres finansielle aktiver, som værdipapirer i skattely, til at flytte deres penge til investeringer, der ikke er dækket af bankoplysningerne, hvor det vigtigste er fast ejendom.
Forskerne fremhæver, at et centralt budskab i rapporten er, at skatteunddragelse ikke er en naturlov, men et politisk valg, samt at det også er muligt at gøre store fremskridt gennem ensidig handling, hvis ambitiøse aftaler mislykkes.
Forslag, der kan betale klimaudfordring
Forskerne fremsætter en række forslag til at løse de problemer, der er med at få skattekroner ind fra de velhavende.
Et centralt forslag går på at indføre en global minimumsskat på milliardærer svarende til to procent af deres formue. Ifølge forskernes beregninger vil det skaffe 250 milliarder dollars om året, som svarer til 1.750 milliarder kroner. Gruppen af milliardærer på verdensplan omfatter mindre end 3.000 personer.
Herudover peger forskerne på, at en styrket global minimumsskat på multinationale selskaber, fri for smuthuller, vil rejse yderligere 250 milliarder dollars om året.
”For at give en fornemmelse af de involverede størrelser anslår nyere undersøgelser, at udviklingslandene har brug for 500 milliarder dollars årligt i yderligere offentlige indtægter for at imødegå udfordringerne ved klimaændringer – behov, der således fuldt kunne løses af de to vigtigste reformer, vi forslår”, konkluderer forskerne.
Globale skatteaftaler
I forhold til de globale selskabers brug af skattely konkluderer forskerne, at ”på trods af ambitiøse politiske initiativer viser overskudsflytning få tegn på at aftage”.
De politiske initiativer, som forskerne henviser til, er den aftale, som OECD lancerede i 2015 under navnet Base Erosion and Profit Shifting, BEPS, samt de foranstaltninger som USA indførte i 2017 for at reducere overskudflytning fra USA’s multinationale selskaber blandt andet ved at sænke skatten fra 35 til 21 procent.
Forskerne kan ikke afgøre, om disse initiativer har haft en effekt, men de kan blot konstatere, at flytning af overskud har ligget stabilt siden.
Aftalen om 15 procent undergraves
Den aftale, som 140 lande og territorier indgik i 2021 om at implementere en minimumskat på 15 procent på multinationale overskud, betegner forskerne som en banebrydende aftale. Det gør forskerne fordi, at det for første gang lykkedes at lave en aftale om det vigtigste aspekt af skattepolitikken, nemlig skattesatsen.
”Men siden den politiske aftale i 2021 er det globale minimum blevet dramatisk svækket af en voksende liste af smuthuller. Den globale minimumsskat, som tingene ser ud, vil kun generere en brøkdel af de skatteindtægter, der kunne forventes fra den baseret på principperne i 2021”, konkluderer forskerne.
Den udvandede ordning forventes at give mindre end fem procent af den globale selskabsskatteindtægt mod forventede ni procent uden smuthuller.
Forskerne peger på, at smuthullerne åbner op for at lande kan have skattesatser lavere end 15 procent, hvis selskaberne har reel aktivitet i landet. Det får forskerne til at frygte, at aftalen derfor kan medvirke til at forstærke skattekonkurrencen, der får virksomheder til at flytte til lande med lav beskatning.
EU-lande blandt de største skattely
”For eksempel, hvis en virksomhed har tilstrækkelig kapital i Irland, beskæftiger tilstrækkeligt mange arbejdere der, og Irland tilbyder effektive skattesatser på seks procent, kan virksomheden forblive beskattet med seks procent i Irland. I princippet vil det være muligt. Denne undtagelse – en udskæring af økonomisk substans – giver multinationale virksomheder incitamenter til at flytte produktionen til lande med meget lav skat”, forklarer forskerne i rapporten.
Som det fremgår af ”Tabel 2.1” fra rapporten, så er fire af de otte skattely, som forskerne fremhæver, EU-lande. Det er Irland, Luxemburg, Holland og Belgien.
Irland benytter sig netop af retten til en lavere skattesats, hvis blot virksomheden har en vis aktivitet i landet, men det har fået virksomhederne til at overføre profit fra andre lande for at blive lavt beskattet i Irland. Det betyder, at aktiviteten i Irland giver et enormt stort overskud per ansat.
Forskerne fremhæver, at det kan være svært at placere skattetransaktionerne geografisk, men ”Ikke desto mindre dukker nogle nøglemønstre op. For det første ser de største overskudsskiftende destinationer ud til at være Irland og Holland, med over 140 milliarder dollars flyttet til hver i de seneste år. I 2019 tegnede disse to lande sig hver for cirka 15 procent af det samlede overskud, der blev flyttet globalt,” konkluderer forskerne.
Det sætter EU’s egne erklæringer om skatteunddragelse i et noget andet lys.
”Både i EU og internationalt arbejder EU på at fremme og styrke mekanismer for god forvaltning på skatteområdet, fair beskatning og global gennemsigtighed på skatteområdet for at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse.
Eftersom uretfærdig skattekonkurrence i sagens natur er global, er man også nødt til at håndtere eksterne udfordringer, som påvirker EU-landenes skattegrundlag,” hedder det på kommissionens hjemmeside.
Afrikanske lande vil skifte taktik
Hidtil er de store internationale aftaler om skat blevet aftalt med den vestlige verdens samarbejdsorganisation, OECD, som tovholder. Det gælder også for aftalen fra 2021.
Det ønsker afrikanske lande at lave om på ifølge den internationale organisation for graverjournalister, ICIJ, som i et nyhedsbrev skriver, at ”tidligere på måneden indgav Nigeria en resolution, der opfordrede til en juridisk bindende aftale, hvor FN’s internationale skattekonvention fastsætter reglerne i stedet. Det fulgte efter en rapport fra FN’s generalsekretær António Guterres, som hævdede, at OECD havde ignoreret udviklingslandenes behov.”
ICIJ kalder det et historisk magtskifte væk fra OECD, hvis resolutionen bliver vedtaget.
EU’s finansminister har allerede advaret mod forslaget, fordi de mener, det vil overlappe arbejdet i OECD. De har i et fælles brev opfordret til, at det I stedet bliver til et globalt inkluderende diskussionsforum uden bindende juridiske beføjelser, som vil handle parallelt med OECD’s rolle, oplyser ICIJ.
Læs også
Det store tyveri – fra Panama til Pandora
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.