Rap
Kære brødre og søstre, kære venner.
Vi lever i en besynderlig tid, hvor der vendes op og ned på rigtigt og forkert. Hvor den vestlige verdens sande ansigt kommer frem i lyset, og hvor statsledernes hykleri udfolder sig i fuld flor.
Hvor må I og jeres folk dog gå utrolig meget igennem.
Som ganske ung i 2013 var jeg selv en tur i Palæstina. Jeg så ved selvsyn den terror, som israelere hver dag udfører over for det palæstinensiske folk. Hvordan arbejdere hver dag må igennem modbydelige checkpoints for at komme på arbejde. Hvordan bønder har mistet adgang til deres marker på grund en adskillelsesmur og så videre.
Apartheidstaten Israel spiller en afgørende rolle i den vestlige verdensordens imperialistiske interesser i Mellemøsten. Det handler om netop det og intet andet.
Jeg havde endda selv en oplevelse med deres metoder, da jeg i lufthavnen på vej hjem blev stoppet, fordi jeg havde nogle sandaler i min kuffert, som jeg havde købt i Hebron.
Så jeg har en helt naturlig forståelse for jeres situation inde på livet.
I mere end 70 år har I måttet leve med, at det land, hvor jeres rødder er, bid for bid er blevet frataget jer. I har måttet leve med, at jeres folk er blevet forfulgt, berøvet ejendom og dræbt af den dybt racistiske og kriminelle apartheidstat Israel.
Det er sket i larmende tavshed fra verdenssamfundet, og som lige nu spiller en beskidt rolle ved at udstille det undertrykte palæstinensiske folk som de onde.
I Frankrig har den franske præsident Macron forbudt demonstrationer, der udviser solidaritet med Palæstina. Det samme sker i Tyskland.
Herhjemme har vi hørt, hvordan den danske statsminister så ensidigt stiller sig på Israels side. Og bagvasker konflikten i en helt uhørt grad. Ja for at bruge hendes egne ord, så er det totalt historieløst.
Ydermere så må vi spørge:
Hvor mange gange har FN i resolutioner ikke fordømt israelske bosættelser? Men de fortsætter.
Hvor mange gange har FN ikke udtalt, at der må findes en fredelig løsning? Men der sker intet. Israel fortsætter. Palæstinensere bliver forfulgt og dræbt og spærret inde hver eneste dag.
Hvor livet i Gaza har været en menneskelig katastrofe i 17 år, og som i disse dage bliver sønderbombet.
Alt for længe har det internationale samfund vendt det blinde øje til den fordrivelse, undertrykkelse og indespærring, som den israelske stat udsætter det palæstinensiske folk for. Palæstinensernes ret til et værdigt liv i frihed er blevet ignoreret, og alle forsøg på at skabe fred er blevet trådt under fode. Imens at Vesten og Danmark billiger, hvad der bedst kan betegnes som en humanitær katastrofe, så kæmper palæstinenserne alene i en kamp for frihed, værdighed og deres retmæssige selvstændighed. Man har fra Vestens side forsvaret en apartheidstat ved at kalde den demokratisk. Man har frihedsberøvet en hel befolkning ved at kalde den terrorister. Og når Israel bomber Gazas civile, kaldes det et forsvar.
Det er simpelthen forkasteligt.
Kære venner, det siger noget om, hvor vi står. Nemlig alene.
Men det er tydeligt for alle selvstændigt tænkende mennesker, at den rolle, som de vestlige statsledere nu påtager sig, handler om at isolere palæstinensernes fuldstændige retfærdige kamp for frihed og en selvstændig stat.
Det gør de for at forsvare deres geopolitiske interesser. Hvor apartheidstaten Israel spiller en afgørende rolle i den vestlige verdensordens imperialistiske interesser i Mellemøsten.
Det handler om netop det og intet andet. Det er det, de forsøger at dække over, når de kalder apartheidstaten Israel for et demokrati.
Vi må derfor urokkeligt stå fast. Tro på at fornuften og retfærdigheden sejrer, og gøre hvad vi kan for at styrke den antiimperialistiske kamp. Folkenes kamp for et samfund uden undertrykkelse og had. Kun sådan kommer menneskeheden ud af sine lænker, og palæstinenserne får sin frihed.
Det er vores fælles opgave, kære venner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
