I første omgang mangler der et antikapitalistik parti, og det er ikke Enhedslisten.
Den massive forringelse af kernevelfærden har givet anledning til kritik af de bebudede fremtidige skattelettelser. Imidlertid er en anden stor udgift helt fraværende eller bevidst glemt af medierne og politikerne, nemlig de kommende års 154 milliarder kroner til militæret og foreløbig 21,3 milliarder kroner i våbenstøtte til Ukraine.
Ifølge de borgerliges statsminister står Danmark side om side med blandt andre fascister, nazister og imperialister i krigen mod Rusland. Der kan ikke både være økonomi til at sørge for våbenindustriens kæmpeprofitter eller dødbringende våben til blandt andre fascister, nazister og imperialisters kamp mod Rusland samtidig med at finansiere kernevelfærd til syge, psykisk syge, unge, børn eller ældre.
Man må så håbe, at vælgerne ikke falder for de distanceblinde på venstrefløjen, der har vist sig at være mere end villige til at føre en anden politik, som de før harcelerede over.
Det har også vist sig i form af omsorgssvigt af psykisk syge, børn og ældre – med beskrivelser i medierne, der tyder på vanrøgt og eksempler på, at syge, der havde en sandsynlighed for helbredelse, mistede deres liv på grund af sundhedsvæsenets utilstrækkelighed og elendighed.
Det er ikke noget nyt, at de borgerlige prioriterer militæroprustning, krig og skattelettelser frem for velfærd og solidaritet.
Det virker som om, at den såkaldte venstrefløj har tilsluttet sig de borgerliges prioritering – og med åbne øjne har valgt at nedprioritere fred, solidaritet og velfærd.
Endvidere har venstrefløjen helt tilegnet sig de borgerliges retorik og historieforvridninger og hykleri.
Det er svært at se Enhedslistens, der fjernede revolutionen fra partiprogrammet til fordel for at ville reformere samfundet i en mere demokratisk, solidarisk og socialistisk retning samt for en fredeligere verden, at dette er sket – tværtimod er det Enhedslistens politik der har ændret sig til at ligne SF’s. Det er tankevækkende, at Enhedslisten ifølge meningsmålingerne har en mandatfremgang på 1, og med den noget markante og iøjnefaldende yderligere højredrejning af Socialdemokratiet har det ikke medført, at den vælgerafgang fra S har givet en større vælgertilslutning til Enhedslisten, end man kunne have forventet.
Det tyder på, at der er andre, som er kommet til den erkendelse, at Enhedslisten ikke er et så åbenlyst alternativ til Socialdemokratiet, når det gælder EU, NATO, krigsretorik og fordelingspolitik.
Der er ikke den store lyst eller vilje til at stemme på et parti, der gerne ville have blod på hænderne. I et indlæg om EU med spørgsmålet om, hvorvidt EU er blevet en forbundsstat, af Kit Aastrup, er det en meget præcis beskrivelse af, at den såkaldte venstrefløj ikke er blevet andet end en kopi af de borgerlige med hensyn til støtte til kapitalisme, imperialisme og militarisme.
Dette underbygges af, at kandidaterne fra venstrefløjen til EU-parlamentsvalget i 2019 ikke havde noget om at påvirke EU i retning af mere solidaritet med arbejderklassen, ægte demokrati eller at føre en anden økonomisk politik end den superliberalistiske.
Ifølge TV2 den 2. oktober 2023 er der foreløbigt blevet brugt 25 milliarder kroner til blandt andet våben til Ukraine og profitter til våbenindustrien i EU, samtidig med at der er millioner af fattige mennesker i EU.
Det er således, at hverken kampen mod EU’s militarisme eller kampen mod fattigdom, der er på SF’s og Enhedslistens prioritetsliste, tværtimod vil SF’s Villy Søvndal føre frontalt krig mod Rusland. Det er svært at se for sig, at stemme på kandidater fra venstreorienterede partier til EU-parlamentet vil hindre, at EU udvikler sig til en føderation/forbundsstat, som stræber på at blive en militærmagt. Derimod havde de nævnte kandidater en del om det meget populære emne miljø.
Hvis de argumenterer lige så overbevisende, som dengang de gjorde det om solidaritet, velfærd, mod kapital og for fred, havde den samme bevågenhed og opmærksomhed hos fortidens unge, skal det nok give stemmer, og så er det ligegyldigt, om venstrefløjen mener det eller ej (der er lærdommen af venstrefløjens kovending i forhold til EU og NATO).
Der er ingen tvivl om, at socialismen/kommunismen i øjeblikket er i en bølgedal, men som det ret tit er sket i historien, kan det ændre sig.
Det er ikke utænkeligt, at socialismen/kommunismen får medvind, især når det går op for mange, at det ikke er sundt for de fleste i et samfund, at det kun er kapitalens interesser, der varetages og tages hensyn til i sådan en grad, at det sker på flertallets bekostning – hvilket tiden vidner om.
Man må så håbe, at vælgerne ikke falder for de distanceblinde på venstrefløjen, der har vist sig at være mere end villige til at føre en anden politik, som de før harcelerede over.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


