AARHUS: Malte Tellerup om klimaaktivisme og den kemiske industris forurening
Med udgangspunkt i Malte Tellerups seneste bog SPRÆNG FABRIKKEN sættes der fokus på klimaaktivisme og den kemiske industris forurening.
Indledningen kommer til at fokusere på, hvilke midler der kan legitimeres i klimakampen i dag, og hvilke grænser der er mellem etik og aktivisme. Vi skal tale om forurening og alternativer til den måde, vi har produceret på i snart 70 år.
Civil ulydighed er nødvendig, men hvilke aktiviteter fremmer målet?
Hvilke metoder skal der tages i brug for at få alverdens politikere til at fatte, hvor galt det står til med klimaet?
Hvorfor der skal handles her og nu, og hvilke midler der kan tages i brug.
Livstilsændringer er nødvendige, men det er radikale ændringer, der er brug for.
Livet i alle aspekter skal forandres. Beslutninger, politikerne tager, forpligter ikke. Radikale ændringer er nødvendige. Derfor er der brug for “systemforandring – ikke kun klimaforandring”.
Der skal gøres op med vækstteorien, som bevirker, at Jorden udpines, og at forurening tillades for at øge produktionen og dermed profitten.
Vi skal også diskutere, hvad politisk kunst er, og hvad litteratur kan bidrage med i den politiske debat.
Arrangører: Enhedslisten, Rød-Grøn Ungdom og SUF Aarhus.
Arrangementet er støttet økonomisk af Statens Kunstfond.
Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.
Offentlig møde mandag 30. oktober klokken 19-21, Huset Trøjborg, Kirkegårdsvej 53.
Indleder: Malte Tellerup, forfatter.