Læserbrev
I 2022 stod der i Neues Deutschlands nekrolog over Jean-Marie Straub, at den største kommunistiske filminstruktør inden for de sidste 100 år, som de færreste kommunister kender, var død. Dertil kan tilføjes, at det samme gælder det brede biografpublikum i almindelighed. Det kan der imidlertid rådes bod på her i oktober, hvor Cinemateket byder på en række af parret Huillet/Straubs film.
Danièle Huillet (1936-2006) og Jean-Marie Straub (1933-2022) mødte hinanden i Paris i 1954. De søgte begge ind på filmskolen, men Huillet blev afvist, fordi hun til adgangsprøven nægtede at skrive en analyse af en film, som hun fandt var under lavmålet, og Straub blev af ukendte årsager smidt ud efter tre uger. Derefter arbejdede de som assistenter for andre instruktører.
De var mennesker, der elskede denne verden, og som konstant reagerede og gjorde oprør, de reagerede på uretfærdighed, på ting, der ikke var helt rigtige.
Pedro Costa, portugisisk instruktør
I 1958 flygtede de til Tyskland, fordi Straub ville undgå at blive indkaldt til krigen i Algeriet, og først i 1970 kunne de vende tilbage til Frankrig uden at risikere, at Straub blev arresteret. I 1963 indspillede de deres første film sammen. Det var en kortfilm, der byggede på en novelle af Heinrich Böll, og i 1965 en spillefilm over en roman af samme forfatter om nazismens overlevelse i efterkrigstidens Tyskland. Via deres venskab med Jean-Luc Godard, Francois Truffaut og ikke mindst med Jacques Rivette blev de tilknyttet den franske nybølge, men uden at være en del af den, da de ikke kunne producere film i Frankrig på det tidspunkt. De fik ligeledes stor betydning for Rainer Werner Fassbinder, som imidlertid fandt en tredje vej mellem deres kompromisløse minimalisme og den kommercielle films holdningsløshed.
Når Huillet/Straub aldrig nåede ud til det brede publikum skyldtes det, at deres film er noget af en udfordring, fordi de ikke ligner dem, vi er vant til at se. Parret var marxister og kritiserede i filmene kapitalismen og imperialismen med en form, der kan minde om Brechts verfremdungsteknik, men alligevel er meget anderledes. Ofte bygger de på antikke tragedier og klassisk musik, men altid med vægt på at skildre virkeligheden, som den er, og at tale de undertryktes sag.
For det meste er skuespillerne amatører, der ikke gebærder sig realistisk, men med stive bevægelser, og som i stedet for at tale naturligt reciterer. De lader litteraturen forblive litteratur og ikke teater. Det er ordet, der er i højsædet og ikke handlingen, og det hele er filmet med fast kamerastilling. Ikke noget med håndholdt kamera, for der skal være ro på. Det lyder underligt, og det er det, og i sin bog ”De uforsonlige” indrømmer filmeksperten Christian Braad Thomsen da også, at det ikke er alle deres film, han har orket at se til ende.
Men der er andre, der mener, at det svære ved deres film netop består i, at de er så enkle. Den portugisiske instruktør Pedro Costa, der i 2001 lavede en film om parret, har i et interview sagt om hensigten med den: ”jeg ville genindføre nogle sandheder om deres arbejde og liv, vise deres vitalitet, deres sensualitet, selv deres humor: for en gangs skyld at hævde, at de havde en enkel, direkte tilgang til film – at de ikke var radikale bæster, som næsten alle kritikere proklamerede. De var mennesker, der elskede denne verden, og som konstant reagerede og gjorde oprør, de reagerede på uretfærdighed, på ting, der ikke var helt rigtige. De var på vagt, det lå i deres natur. På tysk er “Straub” når en hund eller kat rejser børster… De reagerede på uretfærdighed, på ting, der var for vage.”
Interviewet kan læses i den publikation om filmparret, som tidsskriftet Balthazar udgiver den 7. oktober, og som den dag kan købes til særpris, og ved en del af visningerne vil der være foredrag eller introduktion.
Se nærmere på www.cinemateket.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
