anmeldelse
Løftebrud. Sådan lyder den simple anklage fra Murer & murerarbejdsmændenes faglige klub i København mod undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og integrationsminister Kaare Dybvad (S).
Sidste år lovede ministrene, at reglerne for ansøgning om permanent opholdstilladelse og statsborgerskab ville blive ændret, men det er droppet.
Lovforslaget manglede kun en tredjebehandling for at blive vedtaget, så praktik i forbindelse med en erhvervsuddannelse ville tælle med som lønnet arbejde, når man som indvandrer søger om permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Det gør praktik ikke i dag, hvor man skal arbejde 3,6 år inden for de sidste 4 år for at få mulighed for permanent ophold eller statsborgerskab. Det kan være det afgørende mellem en godkendelse og et afslag på en ansøgning.
Da jeg søgte om opholdstilladelse, så fik jeg afslag alene på grund af min praktik. Havde jeg været under arbejdsmandskontrakt på den samme byggeplads, så havde jeg fået permanent opholdstilladelse, men fordi jeg var under uddannelse, fik jeg afslag.
Mousa Zahre, murer
Men efter valget og dannelsen af SVM-regeringen er lovforslaget ikke blevet taget op igen. Og Kaare Dybvad har udtalt til Fagbladet 3F, at det ikke er på hans to do-liste i den nærmeste fremtid.
Derfor var to murere fra den faglige klub mødt op foran Undervisningsministeriet onsdag eftermiddag den 27. september. Med sig havde de to murerskjorter med teksten “løftebrud A/S” samt et åbent brev til de to ministre.
Mousa Zare er en af de fagligt aktive og har selv været i klemme på grund af de nuværende regler, da han valgte at uddanne sig som murer i stedet for at tage ufaglært arbejde. Han råbte også op om problematikken tilbage i 2021, som endte ud i det forslag til ændringer i reglerne, som så blev droppet efter valget.
– Lønnet praktik på en erhvervsuddannelse tæller på nuværende tidspunkt som arbejde, når man søger Arne-pension, men ikke når man søger om permanent opholdstilladelse. Det er helt uretfærdigt og noget, som der er brug for at blive lavet om, siger Mousa Zare og tilføjer:
– Da jeg søgte om opholdstilladelse, så fik jeg afslag alene på grund af min praktik. Havde jeg været under arbejdsmandskontrakt på den samme byggeplads, så havde jeg fået permanent opholdstilladelse, men fordi jeg var under uddannelse, fik jeg afslag.
Ikke alt uddannelse skal gælde
Da de fagligt aktive ankommer til Undervisningsministeriet, står Mattias Tesfaye, der var integrationsminister da Murer- og murerarbejdsmændenes faglige klub først satte fokus på reglerne, helt tilfældigt udenfor og taler i telefon. Derfor kan han også personligt modtage både trøje og brev samt få en samtale med aktivisterne.
De spørger ham, om han stadig vil have reglerne ændret, som han sagde før valget, og svaret er klart og tydeligt.
– Jeg mener også, at reglerne burde ændres. Ikke så alt uddannelse tæller med, da jeg stadig synes, at man skal have haft et arbejde og bidraget til fælleskassen, men praktik så jeg gerne talt med, fortæller han de to murere.
Mousa Zare spørger, hvorfor lovforslaget så blev droppet, og hvorfor den nuværende integrationsminister ikke er gået i gang med arbejdet med at få det på benene igen. Til det svarer ministeren, at han gerne gør opmærksom på det internt i regeringen, men at han nu er i et nyt ministerium, så det er ikke længere hans område.
Han siger derefter, at han har et andet møde, han skal til, og er derfor nødt til at gå.
– Jeg håber jo lidt naivt, at de bare har glemt forslaget, fordi de i regeringen har meget travlt. Derfor håber jeg, at når vi nu har mindet dem om det, så kan de se at få vedtaget ændringerne og ikke bare udskyde dem endnu engang, så et nyt valg kommer i vejen, siger Mousa Zare til Arbejderen efter samtalen med ministeren.
Arbejderen forsøgte at stille opfølgende spørgsmål til Mattias Tesfaye, men han havde ingen kommentar.
Psykisk nedslidende at leve i uvished
De to murere sætter herefter kursen mod Integrationsministeriet, som ligger cirka fem minutters gang fra Undervisningsministeriet. Her står Kaare Dybvad ikke klar foran, så derfor må brevet og skjorten afleveres i receptionen, hvilket skal vise sig at være sværere end først antaget.
– Vi modtager faktisk ikke ting direkte her, men I er velkomne til at ringe på hovednummeret og høre, om nogen vil komme ud og hente det, ellers må I aflevere det i Kastrup, hvor det skal scannes og tjekkes først, lyder det fra en vagt.
Aktivisterne ringer derfor op på ministeriets hovednummer, og en embedsmand fra ministeriet kommer ud og tager imod.
Alt i alt er Mousa Zare tilfreds med dagens aktion og er glad for, at regeringen nu er blevet mindet om, hvordan de her regler påvirker rigtige mennesker i den virkelige verden.
– Det er psykisk nedslidende at gå rundt i uvished og ikke vide, om man kan blive i Danmark. Min sag skulle revurderes hvert andet år, hvor der altid var en risiko for, at jeg ville blive smidt ud af landet og tilbage til Afghanistan. Det pres er jo ikke godt for nogen, siger Mousa Zahre.
I dag har Mousa Zare, efter 13 år, fået permanent opholdstilladelse i Danmark.
– Det er den bedste følelse, fordi nu ved jeg, at ingen kan sende mig noget sted hen, som jeg ikke selv vil til, fortæller Mousa Zare ude foran Integrations- og Udlændingeministeriet.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
