Betydelige dele af den kollektive trafik skrider sammen
Det er jo grotesk og helt uacceptabelt, at en ressourcestruttende stat med et velpolstret finansielt råderum ikke ser sig i stand til at holde hånden under busruter, som er med til at repræsentere et alternativ til den forurenende og pladskrævende biltrafik, skriver Leif Kajberg.Denne klummetekst færdiggøres, medens jeg opholder mig på Liselund Højskole, der ligger i Slagelses sydvestlige udkant. Med en herlig park og nærhed til klosterruiner er det et kulturarvstungt område.
Holstebro Kommune har udmeldt en total fjernelse af den kollektive trafik. Og på et tidspunkt forsvandt bybusserne i Frederikshavn.
Men idyllen forstyrres af den konstante summen fra den nærliggende E20-motorvej. Den er der døgnet rundt. Og står det til transportminister Thomas Danielsen og regeringspartiernes trafikordførere, så skal vi indstille os på mange flere kilometer klimaskadelig motorvej.
Og vi skal som borgere også vænne os til nye faste forbindelser. Muligvis også en fast forbindelse Als-Fyn.
Listen over nye infrastrukturprojekter er lang. Fælles for projekterne er, at de låser os fast til mere brug af fossil energi i mange år fremover.
Modstand
Men selv om magten på Borgen og kapitalinteresserne afviser at lægge stilen om og fortsat vender det døve øre til klimaforskernes advarsler, så nægter græsrødder, aktivister og ngo’er at bøje nakken og stoppe protester og indsigelser.
Sammen med blandt andre modstanderne af Kattegatforbindelsen og dem, som kæmper imod en motorvejslinjeføring via Egholm (ved Aalborg), søger det flyvnings- og lufthavnskritiske protestinitiativ Bevar Jordforbindelsen derfor at markere, at der er en ny folketingssamling lige om hjørnet, hvor disse og andre fossile infrastrukturprojekter skal vedtages.
Der lægges derfor op til, at alle i københavnsområdet skal synliggøre deres modstand mod disse klima- og miljøskadelige infrastrukturprojekter. Der vil blive en markering den 1. oktober på Amager Strand, i Parkourparken, og den vil meget naturligt have fokus på udbygningen af Kastrup Lufthavn.
En social dimension
Medens det således tegner ganske lyst for bilismens og flyvningens infrastruktur, ser 2024 ud til at blive endnu et skæbneår med reduktion af den kollektive trafik i Danmark.
Adskillige regioner og kommuner har allerede udmeldt deres nedskæringsplaner i forbindelse med trafikkøb. Det gælder ikke blot kollektiv trafik i landdistrikter, men også i flere byer.
Holstebro Kommune har udmeldt en total fjernelse af den kollektive trafik. Og på et tidspunkt forsvandt bybusserne i Frederikshavn.
Det, vi oplever, er en nedadgående spiral: Et fortsat forringet kollektivt transportsystem får de bedre stillede borgere til at fravælge de kollektive trafikmidler helt til fordel for bilejerskab.
Det bliver derfor mere og mere vanskeligt for flere samfundsgrupper at opretholde deres mobilitet, herunder husstande uden bil, pensionister, unge under uddannelse, en række beboere i udkant- og landdistrikter og handicappede medborgere.
Der er således også en social dimension af denne galimatias og den åbenlyse begunstigelse af bilismen.
Priserne stiger
Problemet for regioner og kommuner er blandt andet den reducerede finansielle kapacitet til at imødegå stigende energipriser.
Transportminister Thomas Danielsen har nedsat et ekspertudvalg for fremtidens kollektive transport, men udvalget skal først fremlægge resultaterne af sine overvejelser i form af en rapport ultimo 2024. Rapporten vil derfor ikke kunne bidrage til at hindre de annoncerede nedskæringer.
Og for at det ikke skal være løgn, så er der bebudet endnu en prisstigning på togrejser. Det fortæller DSB, efter at man i samarbejde med blandt andet de regionale trafikselskaber, Arriva og Din Offentlige Transport har fastsat taksterne for næste års togrejser.
Stigningerne varierer fra område til område og afhængigt af, hvilken billettype der er tale om – men de ligger typisk omkring 10 procent.
Oftest er prisstigningerne højere øst for Storebælt end i Jylland og på Fyn.
Men det er jo grotesk og helt uacceptabelt, at en ressourcestruttende stat med et velpolstret finansielt råderum ikke ser sig i stand til at holde hånden under busruter, som er med til at repræsentere et alternativ til den forurenende og pladskrævende biltrafik.
Mærkeligt og forstemmende er det at være vidne til, hvordan betydelige dele af den kollektive trafik skrider sammen lige for tiden.
Bud på visionær udvikling
Men vi kan jo ikke bare kaste håndklædet i ringen. Som aktivister og ngo-aktive må vi skrue op for megafonen: Både agitere indædt og demonstrere offensivt på gadeplan, bruge medierne, de konventionelle og de sociale, og søge sympatisører og alliancepartnere i transportselskaber og forskningsmiljøer.
Vi skal også være opmærksom på de medarbejdere, der i det daglige arbejder med kollektiv transport som planlæggere og kommunikatører med mere.
Afslutningsvis nogle bud på en mere visionær udvikling af den kollektive transport.
På den korte bane, her og nu:
- Noget så simpelt som at staten via finansloven skal øge investeringerne i den kollektive trafik.
- At regioner og kommuner skal støttes finansielt, så de får mulighed for at styrke og fremtidssikre en kollektiv transport, der er pålidelig med flere afgange og kortere rejsetider.
- At der skal være så få skift som muligt mellem transportmidlerne for at tiltrække flere passagerer.
- At der skal gennemføres en takstreform i den kollektive transport med det sigte, at det bliver billigere at benytte de kollektive transportmidler. Især unges adgang til pålidelig og billig kollektiv transport skal prioriteres, så tendensen til, at unge vælger den individuelle personbiltransport til uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, imødegås.
- Bussernes fremkommelighed i byerne skal have prioritet. Stationsfaciliteter skal generelt opgraderes med bedre vente- og toiletforhold.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.