Læserbrev
FN: Under FN’s generalforsamling mindede FN’s generalsekretær António Guterres verdenssamfundet om, at vedvarende sult i verden er “en chokerende skamplet på menneskeheden og en voldsom krænkelse af menneskerettighederne”, og opfordrede verdens magter til at “holde jeres løfte til de milliarder af mennesker, hvis håb, drømme og fremtid I holder i jeres hænder.”
FN & Ghana: Nana Akufo-Addo, Ghanas præsident, brugte FN’s generalforsamling til at opfordre til en ny struktur i FN. Han pegede blandt andet på det udemokratiske i, at kun fem lande har vetoret og er permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. Ingen af disse fem lande er afrikanske.
FN, Mali & Burkina Faso: Ved FN’s generalforsamling gentog Mali og Burkina Faso deres afvisning af en militær intervention mod Niger og mindede om den ødelæggende NATO-ledede krig mod Libyen i 2011 og dens rolle i at øge volden i Sahel.
FN & Cuba: Som formand for G77 og præsident for Cuba understregede Miguel Díaz-Canel behovet for en ny verdensorden fri for sult, fattigdom og klimakrise. Ved FN’s generalforsamling sagde han, at G77-landene vil prioritere implementeringen af en “Tab-og-Skader-Fond”, der skal sikre penge til lande hårdest ramt af klimaforandringer.
FN & Brasilien: I en tale til FN’s generalforsamling gentog Brasiliens præsident Luiz Inácio da Silva, at “der skal gøres en indsats for at skabe plads til forhandlinger” for at skabe fred i Ukraine.
FN & Palæstina: Ved FN’s generalforsamling krævede flere statsledere en ende på den israelske besættelse af Palæstina. Mahmoud Abbas, Palæstinas præsident, krævede fuldt palæstinensisk medlemskab af FN. Dette krav blev støttet af Algeriets præsident. Kina gentog sin opfordring til en to-statsløsning, mens Libanons præsident appellerede til at støtte palæstinensiske flygtninge.
FN & Israel: Da Benjamin Netanyahu holdt tale ved FN’s generalforsamling, viste han et kort af Israel, hvor Palæstina ikke eksisterede. Det fik 250 jøder i USA på gaden foran FN’s hovedkvarter i New York, hvor de protesterede imod Israels ultranationalistiske regering.
Sverige: Blot to dage før retsmødet i Arbejdsretten har trafikselskabet MTR tilbagetrukket retssagen mod flertallet af de 100 lokoførere, som selskabet har sagsøgt efter en strejke i april.
Finland: Den finske fagbevægelse kritiserer landets nye højrefløjsregering for at ville gøre det nemmere at fyre arbejdere og samtidig skære i arbejdsløshedsunderstøttelsen.
Tyskland: Tysklands Kommunistiske Parti (DKP), Socialistisk Tysk Arbejderungdom (SDAJ), Tysk Uddannelsesforbund (GEW) og ungdoms- og studentergrupper tilknyttet Die Linke protesterer mod, at en 27-årig skolelærer fra Frankfurt forfølges af staten og står til et karrierestop, efter at han for to år siden deltog i en demonstration på 1. maj.
Storbritannien: Den konservative britiske regering bliver beskyldt for at “stikke hovedet i busken” ved at nægte at tale med strejkende læger, selv om antallet af aflyste lægebesøg er oversteget en million. Arbejdsnedlæggelserne begyndte i december 2022, og der er planlagt yderligere fælles strejker blandt yngre læger og konsulenter i oktober.
Grækenland: Græske arbejdere organiserer store mobiliseringer over hele landet som en del af en national strejke, der fordømmer et arbejderfjendsk lovforslag, som den konservative regering har fremsat. Lovforslaget søger at øge den daglige og ugentlige arbejdstid. Arbejdere tilknyttet den militante arbejderfront PAME og fagforeninger i en række sektorer deltager.
Canada: Canadas parlament gav en stående hyldest til en nazistisk krigsveteran i anledning af, at Volodymyr Zelenskyj kom på besøg. Canadas parlamentsformand måtte herefter sige undskyld og træde af.
USA: Tusindvis af bilarbejdere anført af fagforeningen UAW fortsætter strejken mod “de tre store”: Ford, Stellantis og General Motors. Arbejderne kæmper blandt andet for højere lønninger for at udligne inflationen, en kortere arbejdsuge samt forbedrede ydelser ved overarbejde og pension.
USA & Cuba: En mand i Washington angriber den cubanske ambassade med to molotovcocktails. Cubas regering beskriver angrebet som “et terrorangreb”.
BRIKS: De nationale fagforeningsforbund i Sydafrika, Brasilien, Indien, Rusland og Kina samledes i Durban i Sydafrika til det 12. fagforeningsforum i BRIKS. Dette års tema var “fair og inkluderende udvikling for alle folk i verden”.
Niger & Frankrig: Den franske præsident Emmanuel Macron siger, at landet vil trække sine tropper ud af Niger. Meddelelsen kommer, efter at Frankrig har nægtet at trække tropperne ud i en næsten to måneder lang strid med Nigers militærregering, som beordrede de franske tropper til at forlade landet, kort efter at Nigers militærfolk havde overtaget magten ved et kup.
Nigeria: Nigerias to største fagforeninger planlægger at starte en strejke på ubestemt tid i næste uge for at protestere mod en krise i leveomkostningerne, efter at regeringen har skrottet et offentligt benzintilskud.
Burkina Faso: Et kupforsøg mod Burkina Fasos militære magthavere er blevet afværget af landets efterretnings- og sikkerhedstjenester, oplyser myndighederne. Burkina Fasos regering fortæller, at officerer fra hæren og andre havde planlagt at tage magten og kaste landet ud i “kaos”.
ALBA & BRIKS: Den latinamerikanske handelsblok ALBA støtter, at Venezuela, Nicaragua og andre latinamerikanske lande har vist interesse for at tilslutte sig BRIKS. ALBA udtrykker “vores støtte til deres respektive kandidaturer og anerkender potentialet i disse søsternationer”.
Haiti, Kenya & USA: USA og Kenya har underskrevet en forsvarsaftale, der betyder, at den østafrikanske nation får ressourcer og støtte til sikkerhedsindsatser. Kenya har meldt sig frivilligt til at lede en international mission til det voldsplagede Haiti, hvor bander har taget magten over det meste af hovedstaden Port-au-Prince.
Venezuela & Kina: Den venezuelanske regering har annonceret et nyt socialt program med fokus på at bekæmpe fattigdom og ulighed, som vil blive støttet af Kinas Internationale Center for Fattigdomsbekæmpelse.
Brasilien: Brasiliens højesteret har givet oprindelige folk medhold i en skelsættende sag, der handlede om, hvorvidt det var forfatningsmæssigt i orden at fastsætte en tidsfrist for at gøre krav på forfædrenes territorium. Tidsfristen ville have tvunget grupper af oprindelige folk til at bevise, at de befandt sig på det pågældende land i 1988, da Brasiliens nuværende forfatning blev ratificeret, for at kunne hævde en ret til territoriet.
Bolivia: Evo Morales, Bolivias tidligere præsident, der i 2019 blev afsat via et kup og har levet i eksil i Mexico, annoncerer, at han vil genopstille til præsidentvalget i Bolivia i 2025.
ASEAN: De 10 lande i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) har gennemført deres første fælles militærøvelse nogensinde. Øvelsen fokuserede på humanitære katastrofeindsatser og forbedring af samarbejdet mellem landenes styrker.
Armenien & Aserbajdsjan: Armeniens regering siger, at Armenien har modtaget over 50.000 flygtninge fra Nagorno-Karabakh siden Aserbajdsjans lynoffensiv, hvilket svarer til mere end en tredjedel af befolkningen i den separatistiske etnisk armenske enklave.
Nepal: Mere end 50.000 lærere fra hele Nepal samles i hovedstaden Kathmandu for at protestere mod en ny lov, der gør det ulovligt for lærere at “organisere” og “protestere”.
Indien & Canada: Forholdet mellem Canada og Indien er blevet forværret efter den canadiske premierminister Justin Trudeaus beskyldning om, at den indiske regering har stået bag et mord på en sikhisk uafhængighedsaktivist, Hardeep Singh Nijjar, der blev slået ihjel på canadisk jord.
Kina: Repræsentanter fra over 130 lande og organisationer vil i næste måned deltage i det tredje Belt and Road Forum, der vil fremme internationalt samarbejde om Kinas silkevejsprojekt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
