Folkering om Christiansborg
Kære allesammen.
Sygeplejerskerne strejker. Men kampen er fælles. Kampen mod uligeløn.
Og hvor er det fantastisk at se så mange her i dag til den fælles kamp!
Ligestilling er en helt central del af fundamentet for vores samfund.
Nøglen til ligestilling er ligeløn. Derfor skal vi have et opgør med strukturel sexisme.
For det giver absolut ingen mening, at lønnen i traditionelle mandefag i udgangspunktet er højere end lønnen i kvindefag.
Vi er 23.000 sygeplejersker her i hovedstaden. Men med alle jer der støtter os, er vi mange flere.
Vi er klar til at skabe forandring – og sammen med jer er vi stærkere!
Vi er klar til at lægge ekstra pres på vores arbejdsgivere og på Christiansborg, så vi kan få et opgør med et håbløst gammeldags syn på køn og arbejde.
Og et opgør med et forældet lønhierarki i det offentlige, der værdisætter de kvindedominerede velfærdsfag alt for lavt.
For velfærdsfagene handler om os alle som borgere i dette land – og vi er for vigtige til igen at blive overhørt.
Er det foreneligt med et moderne samfund, at man belønner og straffer lønmæssigt på baggrund af køn? Selvfølgelig ikke!
Løser vi ikke ligelønsproblemet, er jeg overbevist om, at manglen på personale vil fortsætte.
Og derfor er det så vigtigt, at en lang række faglige organisationer nu tager afstand overfor denne forældede tilgang.
Det handler om fremtidens velfærd.
Og bekymringen er reel.
Allerede nu bliver hver tredje sygeplejerskestilling i Danmark ikke besat med de ønskede kompetencer. I hovedstadsområdet er det hver anden! Det kan mærkes.
Jeg ved, I har de samme udfordringer på jeres respektive faglige områder.
Det er ikke vores konflikt – men arbejdsgiverne, der er usynlige. Og deres mangel på handling er ansvarsløst.
Hos os giver det længere ventelister og patienter på hospitalsgangene. Men det rammer også de mange ældre, der udskrives fra hospitalet, og som fortsat har behov for specialiseret sygepleje og behandling i hjemmet.
Og manglen på kvalificerede medarbejdere til velfærdssamfundets kerneopgaver går ikke væk. Og det har konsekvenser!
I 2030 står vi til at mangle over 35.000 velfærdsmedarbejdere i Danmark! Mere end 8000 sygeplejersker.
Samtidig falder antallet af ansøgere til de største velfærdsuddannelser som pædagog og sygeplejerske.
Det har det gjort i et stykke tid.
Uddannelser, der kunne lede til et fantastisk givende, spændende og udfordrende arbejdsliv. Med masser af mening. For børn. For syge. For sårbare. Og for deres familier. Alligevel falder ansøgertallet.
Der er dem, der foreslår, at løsningen er at tale uddannelserne op.
Men, kære venner, vi ved jo godt, at der er talt rigtig meget. Rigtig længe. Og løsningen er ikke mere snak. Hverken op eller ned.
Nu er tiden kommet til at handle!
For sandheden er, at de kvindedominerede velfærdsuddannelser alt for ofte leder til et arbejdsliv, hvor arbejdstempoet er tiltagende højt, så det forringer vore fagligheder.
Og hvor lønnen på ingen måde matcher kompetencer, opgaver og ansvar, når man sammenligner med andre fag inden for det offentlige.
Det ved de unge godt! Og de handler derefter.
Så kære politikere i kommuner, regioner og på Christiansborg: Gør nu noget ved det! Vi har ventet for længe. Gør noget ved det nu!
Så vi kan få flere kolleger – og beholde de dygtige, vil allerede har!
Nogle kalder vores konflikt ”den usynlige strejke”. Siger at den ikke kan mærkes.
Det er en bevidst framing med det klare mål at underminere os og vores konflikt.
Om strejken kan mærkes? Bare spørg de mange færdigbehandlede patienter, der fylder gangene på hospitalerne, fordi hjemmesygeplejen strejker.
Eller de mere end 28.000 patienter – over hele landet – der allerede har fået udskudt deres operation eller behandling.
Der er jo klart, at når vi arbejder med levende mennesker, så er vores arbejde for livsvigtigt til, at vi bare kan lukke hele ”produktionen”, som hvis det var maskiner, vi arbejdede med.
Jeg kan sige det helt enkelt: Konsekvenserne kan mærkes. De er tydelige.
I modsætning til arbejdsgivernes larmende tavshed.
Det er ikke vores konflikt – men arbejdsgiverne, der er usynlige.
Og deres mangel på handling er ansvarsløst.
Vi lykkes kun med at presse arbejdsgivere og politikere, hvis vi arbejder sammen om at skabe opmærksomhed.
Derfor skal vi ud og argumentere, være synlige og gå i dialog med befolkningen og politikerne.
Så det er helt tydeligt, at kampen for ligeløn og ordentlige arbejdsvilkår ikke handler om den enkelte sygeplejerske.
Det handler om at fremtidssikre det sundhedsvæsen og det velfærdssamfund, som danskerne forventer og bakker op om.
Derfor er det også så fantastisk at se den store opbakning fra alle jer, der er mødt frem her i dag. Fra forskellige organisationer.
At opleve solidariteten og mærke opbakningen til vores fælles kamp mod uligeløn.
Det øger synligheden, og det styrker kampånden. Tusind tak for det!
For sammen fastholder vi presset på arbejdsgivere og Christiansborg frem mod det fælles mål at få ændret lønstrukturen i det offentlige. Og at der afsættes penge til et reelt løft af kvindefagene.
Vi er mere værd!
Tak for ordet og fortsat god kamp!
Demonstration for ligeløn – støt sygeplejerskerne, lørdag den 10. juli 2021 på Christiansborg Slotsplads, blev arrangeret af:
FOA 1, LFS – Landsforeningen for Socialpædagoger, 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening – Region Øst, Socialpædagogerne Storkøbenhavn, 3F København, Uddannelsesforbundet København, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Dansk Kvindesamfund, #SlutMed1969 – Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969, Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
