Hvad vil regeringen med velfærden? For øjeblikket bugner statskassen, men kommuner og regioner gnaver i benet og bebuder velfærdsforringelser, man ikke havde forestillet sig ville komme på tale.
Sådan lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation Nordjylland (FH), der opfordrer til at deltage i en demonstration på onsdag den 13. september. Da lægger Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) vejen forbi Musikkens Hus i Aalborg som led i deres Danmarksturné – Sammen om et bedre Danmark.
Vi har nået grænsen for, hvad I kan forvente med den økonomi, I stiller til rådighed.
Bekymringsbrev fra flere end 14.000 ansatte i Region Nordjylland
I programmet står der, at toppolitikerne inviterer til en “ærlig samtale” med tv-vært Anders Breinholt og publikum om fremtidens Danmark. Det fremgår dog tydeligt, at det egentlige formål med turnéen handler om, at de tre partiformænd får mulighed for at fortælle, hvorfor de tre partier er gået i regering sammen, og hvordan de sammen ønsker at gøre Danmark endnu bedre.
Den nordjyske fagbevægelse har en klar anbefaling til regeringspartierne: Send flere penge til kommuner og regioner i stedet for at bruge dem på skattelettelser.
At regeringen har præsenteret en finanslov med skattelettelser for fem milliarder kroner, finder BUPL Nordjylland voldsomt provokerende. Ikke mindst i en tid, hvor kommunerne varsler store besparelser på alle de kommunale velfærdsområder.
– Det sker, fordi regeringen ikke har villet indgå en ordentlig økonomiaftale med kommunerne, mener pædagogernes fagforening.
Mange af landets kommuner svinger for tiden den store sparekniv for at få de økonomiske ender til at nå sammen.
Underfinansieret med næsten 23 milliarder
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at den offentlige velfærd i perioden 2015-2023 har været underfinansieret med 22,5 miliarder kroner. Så det siger sig selv, at kommuner og regioner har økonomiske problemer.
Det gælder også Aalborg Kommune. For nylig blev det indskærpet over for alle forvaltninger, at de skal holde igen med serviceudgifterne resten af 2023, så det ender med et mindreforbrug på mindst 121,4 millioner kroner. Dertil kommer, at der skal skæres en kvart million af næste års budget.
På BUPL’s område vil det koste mindst 200 pædagogstillinger. Det gør formand Liselotte Thomsen både rystet og vred:
– Hvordan hænger nedlæggelse af over 200 pædagogstillinger og dermed en enorm nedskæring på pædagogfagligheden sammen med, at politikerne samtidig forventer, at flere børn med særlige behov skal være på almenområdet og med almen normering, og at politikerne ønsker, vi skal have højkvalitetsinstitutioner? Hvordan hænger nedlæggelse af over 200 pædagogstillinger sammen med et ønske om at nedbringe sygefraværet hos pædagogerne, som i forvejen er det højeste med 19 dage på et år og dermed foruroligende højt, spørger den nordjyske BUPL-formand og svarer selv:
– Det gør det overhovedet ikke. Forslagene er endnu en bombe under vores dag- og fritidsinstitutioner, og konsekvenserne for børnenes tryghed og trivsel, forældrenes tryghed og pædagogernes arbejdsglæde og arbejdsmiljø er helt uoverskuelige.
BUPL Nordjylland opfordrer medlemmerne til at demonstrere mod regeringens prioriteringer og vise, at regeringen er fuldstændig ude af trit med befolkningens ønsker.
Politikerne spiller hasard med hospitalsvæsenet
Region Nordjylland – med ansvaret for landsdelens hospitalsvæsen – har også store vanskeligheder med økonomien.
Trods to spareplaner i løbet af i år måtte regionsrådspolitikerne på et møde i august konstatere, at underskuddet på budgettet for 2023 var vokset fra forventet 225 millioner kroner til 280 millioner kroner.
Fredag i sidste uge resulterede frustrationerne over vedvarende krav om nedskæringer på de nordjyske sygehuse i et bekymringsbrev adresseret til regeringen og Folketinget.
“Der spilles hasard med vores sundhedsvæsen. For besparelser og manglende prioritering er ved at undergrave det sundhedssystem, vi i mange år har været så stolte af”, skriver ni fagforeninger, der tilsammen repræsenterer mere end 14.000 ansatte i Region Nordjylland.
Deres budskab til politikerne er klart:
“…. Vi har nået grænsen for, hvad I kan forvente med den økonomi, I stiller til rådighed. Vi har nået et punkt, hvor samtlige personalegrupper og medarbejdere er alvorligt bekymrede over de beslutninger, I træffer som øverste ansvarlige for vores blødende sundhedsvæsen.”
Mange er bekymrede
Nordjyderne er ikke de eneste, der har luftet deres bekymringer over for folketingspolitikerne.
I juli måned sendte flere end 25 faglige organisationer, der repræsenterer omkring 40.000 ansatte i Region Hovedstaden, et åbent brev med en skarp kritik af den økonomiaftale, regeringen havde presset ned over regionerne.
De faglige organisationer kræver ny forhandling af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. De vil have fjernet den planlagte nedskæring på 300 millioner kroner i 2024 på sygehusenes administration og kræver flere penge til sundhedsvæsenet.
Også formændene for landets fem regioner har i en fælles kronik i Jyllands-Posten slået fast, at regionernes økonomi er så presset, at de er nødt til at skære ned på sygehusene. Aktuelt har de fem regioner et hul på 2,5 milliarder kroner i kassen. Det kan betyde, at regionerne ikke som krævet af regeringen vil have nedbragt de lange ventelister ved udgangen af 2024.
Fandt en ekstra milliard
Således presset fra flere sider fandt regeringen i forbindelse med et regeringsseminar den 24. august en ekstra milliard kroner – 650 millioner kroner til de 98 kommuner og 350 millioner til fordeling mellem de fem regioner.
35 millioner lander i Region Nordjylland, og det anerkender personalegrupperne på de nordjyske sygehuse: “Men pengene kommer først næste år, hvor den samme ubalance på 280 millioner kroner vil være gældende”, skriver de i bekymringsbrevet, inden de konkluderer:
“Beløbet er altså helt utilstrækkeligt.”
Onsdagens demonstration foran Musikkens Hus i Aalborg starter klokken 15.30, og nogle af deltagerne vil gå direkte fra den og ind til arrangementet med de tre toppolitikere. Om publikum får mulighed for at stille spørgsmål og indgå i den “ærlige samtale” med politikerne, som der annonceres, vil vise sig.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.