Vinterpause i overenskomstkonflikt
Iført sommerfuglevinger og skilte demonstrerede 175 børn og voksne søndag mod planerne om at bygge endnu en svinefabrik i deres lokalområde.
I den lille by Rislev ved Næstved har en svineproducent nemlig fået miljøgodkendelse til at bygge endnu en kæmpe svinefabrik klos op ad en allerede eksisterende kæmpestald, der i dag producerer 120.000 svin årligt.
Profitmaksimering og matrikelfinten smadrer simpelthen det gode liv på landet.
Charlotte Roest, socialdemokratisk byrådsmedlem i Næstved
Udsigten til at få mange tusinde flere svin som naboer har fået lokale borgere til at danne Miljøforeningen for Rislev og Nedre Suså, der på under en måned har fået over 100 medlemmer.
Demonstranterne gik til den eksisterende svinefabrik Tybjerggård Breeding A/S, der er ejet af holdingselskabet Jeppesen Agro A/S.
Her holdt demonstranterne et 66 meter langt banner med budskabet “Stop svinefabrikkerne”.
Hul i loven baner vejen for svinefabrikker
Bag demonstrationen stod Greenpeace og den lokale borgergruppe.
Den nye svinefabrik skal efter planen ligge blot 30 meter fra den eksisterende og vil betyde endnu mere ammoniakforurening af beskyttet natur, større lugtgener, larm og tung trafik, advarer Greenpeace og den lokale borgerforening.
Det er ikke kun i Rislev, at lokale borgere kæmper mod en svinefabrik. I øjeblikket findes der 16 lokale foreninger, hvor borgere har organiseret sig mod store svinefabrikker.
I landsbyen Rislev bor 417 mennesker side om side med sårbar natur, hvor fredede arter som den store vandsalamander og flere arter af frøer lever. Derfor er Danmark også internationalt forpligtet til at beskytte området.
Men ved at bruge et hul i loven har Tybjerggård Breeding A/S fået miljøtilladelse til at bygge endnu et anlæg til 20.000 ekstra slagtesvin – og forurene mere end dobbelt så meget.
Hullet kaldes “matrikelfinten” og går ud på, at en svineproducent kan splitte en ejendom op i to grunde (matrikler) og få tilladelse til at bygge en ekstra svinestald, uden at forureningen fra de to svinefabrikker skal regnes sammen.
Med den såkaldte “matrikelfinte” har Tybjerggård delt sin matrikel op i to bedrifter i sin ansøgning til kommunen om at udvide produktionen med 20.000 slagtesvin årligt – en på hver sin adresse klos op ad hinanden.
Dermed kan ejeren med dette fifleri med loven undgå at komme i konflikt med miljølovgivningens krav om, hvor meget kvælstof og ammoniak der kan udledes til naturen i lokalområdet, der er særlig følsom og beskyttet.
Tybjerggård, der har en af landets største svineproduktioner, har i korte træk gjort det ved at få byggetilladelse til en stor stald på Valmosevej 9. Men inden stalden blev taget i brug i 2020, blev grunden udmatrikuleret. Så fik den adressen Valmosevej 9A.
En måned senere ansøger Tybjerggård så om miljøgodkendelse til en ny stald, blot på den gamle matrikel, altså Valmosevej 9. Tybjerggård ejer ikke denne grund, men lejer den. Og endelig i begyndelsen af 2023 køber Tybjerggård grunden og er nu ejer af både Valmosevej 9 og Valmosevej 9A. Og har altså to bedrifter på to matrikler.
Dermed bruges en smuthul i lovgivningen til at forøge produktionen og dermed udledningen af kvælstof i naturen.
Finten er blevet mulig, efter at kommunerne – med Landbrugspakken i 2015 og en ændring af husdyrbrugloven – mistede retten til, ud fra lokale forhold, at afvise etablering og udvidelse af svinefabrikker.
Flere kommuner – som Esbjerg, Holbæk, Skanderborg og Middelfart – har skrevet til miljøministeren og krævet, at loven bliver ændret, så de igen får ret til at afvise ansøgninger om svinefabrikker.
Garant for liv eller død?
Men ved at dele sin grund op i to kan Tybjerggård Breeding A/S nu, med loven i hånden, få lov til at forurene naturen i Rislev dobbelt så meget, som det er tilfældet i dag.
– Vi står midt i en biodiversitetskrise, og Danmark er ikke i nærheden af at levere på de målsætninger, vi har forpligtet os til internationalt. Så det er indlysende, at når dansk lov tillader at bygge forurenende industri med ødelæggende konsekvenser for mennesker, natur og miljø, så er det på høje tid, at miljøministeren giver loven et alvorligt eftersyn, siger kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace Kristine Clement til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer har haft succes med at sælge ideen om, at landbruget er garant for liv i landdistrikterne. Men virkeligheden er den modsatte: Landbrugsindustrien afvikler livet i landdistrikterne.
Greenpeace har netop sendt en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet for at advare mod at sætte landbruget over beskyttelsen af naturen.
Ifølge miljøorganisationen er der reelt tale om én stor svinefabrik – ikke to. Derfor skal forureningen fra de to store svinestalde regnes sammen.
Hvis ikke byggeriet bliver stoppet, vil det medføre ammoniakforurening, som overskrider naturens tålegrænse, advarer Greenpeace.
– Danmark er allerede i dag bundskraber i EU, når det gælder biodiversitet. Det er vi især på grund af landbrugets forurening. Især ammoniakforurening fra gylle betyder, at mange arter bliver kvalt i for meget gødning. Vi skal ikke tillade den uregulerede landbrugsindustri. Der er brug for at beskytte vores biodiversitet, understreger Kristine Clement.
Også Danmarks Naturfredningsforening og den lokale borgergruppe Miljøforeningen for Rislev og Nedre Suså har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over planerne om at udvide svinefabrikken.
Nævnet har mulighed for at stoppe byggeriet midlertidigt, indtil det har behandlet klagerne.
Socialdemokratisk modstand i byrådet
Modstanden mod udvidelsen af svinefabrikken i Rislev rækker også ind i Næstved Kommunes Byråd.
Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Næstved, Charlotte Roest, advarer mod konsekvenserne af svineudvidelsen.
– De her absurd store svinefabrikker er et kæmpe problem, og der er ikke noget “gammeldags hyggelig bondegård” over det her. 140.000 slagtesvin om året, det giver altså bare langt mere stank og trafik gennem den ellers så idylliske by, Rislev. Profitmaksimering og matrikelfinten smadrer simpelthen det gode liv på landet. Det gode liv ødelægges, som loven er nu. Det er simpelthen så trist en udvikling, siger Charlotte Roest.
Hun fortsætter:
– Lovgivningen er bare helt grotesk, for den bør jo passe på familier og børn – på borgernes livskvalitet. Men det gør loven ikke. Christiansborg, særligt de blå partier, har ansvaret for, at matrikelfinten overhovedet findes. Loven, som den er i dag, bør i min optik helt klart laves om. Det skulle være sket for mange år siden.
Fra bondegård til storindustri
Dansk svineproduktion har de seneste årtier udviklet sig til en massiv industri samlet på få store, industrielle farme, der samlet hvert år producerer 33 millioner svin. De største svineproducenter ejer mange hundrede hektar jord i Danmark.
De store svineproducenter producerer hvert år flere hundrede tusinde svin gennem via forskellige selskaber og svinefarme.
I år 2000 var der 198 svinefabrikker i Danmark med en produktion på 5000 svin eller derover. I 2018 var antallet ifølge Danmarks Statistik vokset til 940.
Danske svinefarme falder i antal men vokser i størrelse.
I 2012 var der – ifølge Danmarks Statistik – 4181 svinefarme med i gennemsnit 2949 svin. I 2019 var der 2890 svinefarme med i gennemsnit 4256 svin.
En svinefarm i Danmark har altså i gennemsnit 44 procent flere svin i 2019, end den havde i 2012.
I 2012 var der 165 svinefarme med over 10.000 svin. I 2019 var det tal steget til 289.
I 2012 fandtes der ikke en eneste svinefarm i Danmark med mere end 25.000 svin. I 2019 var der 18.
De små selvejede landbrug er i høj grad blevet købt op og omdannet til enorme svinefabrikker ejet af få “svinebaroner” med mange tusinde hektar jord.
– Tybjerggård Breeding A/S er en af Sjællands største svineproducenter. Det er et selskab, der opkøber eller forpagter store landområder. Der er ikke tale om landbrug længere, men en industri. Mange af de smågrise, som de opfeder, bliver sendt til Tyskland og Polen – så de skaber ikke særligt mange arbejdspladser i Danmark. Det eneste de skaber, er en masse forurening, forklarer Kristine Clement fra Greenpeace.
Naboklager om luftforurening
Greenpeace har i samarbejde med Miljøforeningen Tuse Næs spurgt samtlige danske kommuner, om de inden for de seneste fem år har modtaget klager fra naboer til svinefarme – samt hvad der er klaget over.
Næsten samtlige kommuner med svinefabrikker har modtaget klager fra naboer.
Naboerne til de store svinefarme klager næsten samstemmende over luftvejsproblemer, åndedrætsbesvær, astma, hovedpine, kvalme, opkast, diarré og opsvulmede øjne og svælg. Nogle naboer går endda med maske udenfor om sommeren.
– Livskvaliteten for naboer til svinefabrikker bliver voldsomt påvirket. De kan ikke hænge deres tøj til tørre, de kan ikke være ude, de kan ikke invitere gæster på grund af den voldsomme stank fra svinefabrikken. De lider af hovedpine og kvalme. Allerede i dag kører store tunge lastbiler med levende og døde grise, foder og gylle i pendulfart til og fra svinefabrikkerne.
Ifølge Nationalt center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet bliver der udledt op mod 200 stoffer, kemiske forbindelser og mikroorganismer fra de store svinefabrikker. Især udledning af partikler og gasser kan medføre sundhedsproblemer hos dem, der bor tæt på gårdene, advarer forskerne.
Miljøminister Magnus Heunicke er søn af Henning Jensen, som var socialdemokratisk borgmester i Næstved Kommune i perioden 1988-2011. Han er derfor et kendt ansigt den sydsjællandske kommune.
Greenpeace og den lokale protestbevægelse havde derfor også inviteret Magnus Heunicke med til demonstrationen – og endda tilbudt ham at holde en tale. Men miljøministeren ønskede ikke at deltage.
Ministeren har også takket nej til et møde med Kristine Clement.
– Jeg ville gerne vende problemstillingen med de store svinefabrikker og smuthullet i loven, der betyder, at man kan omgå miljøkravene – og have en dialog med ministeren om, hvad vi kan gøre ved det. Men ministeren ønskede ikke at mødes med mig, fortæller Kristine Clement fra Greenpeace.
Greenpeace har udgivet filmen “Nabo til en svinefabrik”, der beskriver de mange gener og potentielle sundhedsmæssige risici for tusindvis af danske familier, som er naboer til svinefabrikkerne. Filmen beskriver også kommunernes tab af retten til at sige nej til svinefabrikker som følge af Landbrugspakken.
Læs også
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
