Analyse
Forestil dig, at du er tvunget til at rejse til et andet land for at arbejde og tjene penge, så din familie kan få mad på bordet og tag over hovedet. Og forestil dig så, at du også må efterlade et eller flere af dine egne børn.
Det er virkeligheden for nogle af de – oftest kvinder – der søger et au pair-job i Danmark. For at blive godkendt som au pair skal ansøgeren nemlig skrive under på, at hun ikke har egne børn.
– Men vi ved, at reglen bliver overtrådt, også selvom det har store konsekvenser, hvis det bliver opdaget, siger Pia Heidi Nielsen, formand for Kost- og Servicesektoren i FOA, til Arbejderen og forklarer:
– Kvinderne kommer ofte fra fattige kår, og nogle af dem ser au pair-arbejdet som eneste udvej til at kunne forsørge familien. Måske kan jobbet i udlandet også sikre, at barnet eller børnene kan komme i skole. Så de her kvinder løber risikoen. De holder helt tæt og bider savnet i sig.
Kvinderne kommer ofte fra fattige kår, og nogle af dem ser au pair-arbejdet som eneste udvej til at kunne forsøge familien. Så de her kvinder løber risikoen. De holder helt tæt og bider savnet i sig.
Pia Heidi Nielsen, formand for Kost- og Servicesektoren i FOA
Kommer det frem, at au pairen har efterladt et eller flere børn i hjemlandet, så risikerer hun en straffesag, som kan ende med en fængselsdom. Dertil kommer risikoen for at blive sendt ud af Danmark og dermed miste den indtægt, der skulle sikre familiens inklusiv barnets/børnenes forsørgelse.
– Så det er alt i alt en yderst ulykkelig situation, mener Pia Heidi Nielsen.
Hun mener ikke, at staten skal blande sig i, om au pairer er gift og/eller har børn. Ligesom det ikke giver mening, at ansøgeren skal være under 30 år. I det hele taget er au pair-ordningen utidssvarende og har intet at gøre med den kulturudveksling, som lå i ordningen, da den blev indført i slutningen af 60’erne, men som stadig antydes.
Ifølge dagbladet Politiken har Styrelsen for International Rekruttering og Integration siden 2018 rejst 16 sager om au pairer, der har haft børn i hjemlandet under deres ophold i Danmark. Præcis hvor mange af au pairerne, der har børn i smug, vides ikke. Men i FOA skønner man, at antallet af sager i virkeligheden er langt større end de kendte 16.
Har intet med kulturudveksling at gøre
Den dag i dag skriver Udlændingestyrelsen på sin hjemmeside: “Hvis du er en ung udlænding, som ønsker at lære noget om dansk sprog og kultur, kan du ansøge om opholdstilladelse i Danmark som au pair.”
Videre lyder det: “Du skal have en aftale om at bo hos en dansk værtsfamilie, og ved at deltage i familiens liv på lige vilkår med de øvrige familiemedlemmer kan du få det ønskede indblik i dansk kultur.”
– I FOA har vi gennem arbejdet med at organisere og rådgive au pairs fået et indgående kendskab til, hvordan ordningen fungerer, hvem der benytter den, og de udfordringer den giver. Vi har længe vidst, at ordningen ikke fungerer som tiltænkt, at au pairerne er voksne mennesker og ikke kommer her til for at blive klogere på dansk kultur, men for at arbejde og tjene penge, siger Pia Heidi Nielsen.
En værtsfamilie skal sørge for kost og logi og betaler 4700 kroner i lommepenge om måneden.
Den maksimale arbejdstid hedder ifølge reglerne 30 timer om ugen, og en gennemregning lavet af FOA viser, at det giver en timeløn på godt 67 kroner, hvis værdien af kost og logi bliver regnet med. Fraregnet kost og logi er timelønnen 36,2 kroner før skat.
– Det her lommepengeniveau er helt utilstrækkeligt. Og uanset at der stadig er ansøgere til ordningen og personer, der er parate til at forlade deres eget land for den her betaling, så mener jeg ikke, at vi som samfund kan forsvare så lavt et niveau. Vi skriver 2023, og der er brug for at tale rettighederne for den her gruppe op, mener sektorformanden.
Først og fremmest skal arbejdet i en familie med børnepasning og husligt arbejde anerkendes og aflønnes som et helt regulært arbejde. FOA foreslår, at man skeler til overenskomsterne for pædagogmedhjælpere, private babysittere og husassistenter, som udfører tilsvarende arbejde som au pairer, og som har en grundløn på 140-145 kroner i timen.
Dialog med politikerne
I begyndelsen af august henvendte Pia Heidi Nielsen sig til samtlige udlændinge- og integrationsordførere i Folketinget med ønske om at ændre au pair-ordningen markant. Siden har hun været i dialog med flere af partierne.
– Vi foreslår en erhvervsordning – at au pair-ordningen erstattes af en lovreguleret arbejds- og opholdsordning for hjælp til børnefamilier, hvor man så kan trække udgiften fra i skat.
– Selvom vi godt kan høre, at nogle af partierne ønsker at fastholde kulturudvekslingsprincippet, så er de samtidig lydhøre over for ændringer. Og kan vi så finde nogle modeller, hvor de får løn i stedet for lommepenge, så er vi kommet et skridt på vejen, mener Pia Heidi Nielsen.
Kravet om de to års ophold skal også afskaffes, hvis det står til FOA, og endelig synes forbundet, at man skulle kigge nærmere på de kvalifikationer, som au pairerne har med sig.
– Mange af dem har faktisk en uddannelse. Skulle vi så ikke hellere tilbyde dem at kombinere arbejde med uddannelse inden for de områder, hvor vi mangler folk.
Arbejderen har stillet spørgsmål til udlændinge- og integrationsordførere i de tre regeringspartier, LA, SF og Enhedslisten. Ingen af dem er vendt tilbage med svar.
På lige fod
Au pair er fransk og kan oversættes til “på lige fod”. Au pair-ordningen blev indført i slutningen af 60’erne som en billig måde for unge piger at opleve andre kulturer på ved at bo gratis hos en familie i det land, de besøgte, mod at de til gengæld bidrog med lidt husarbejde eller børnepasning.
En undersøgelsesrapport fra konsulentvirksomheden Rambøll, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration lagde frem i april 2019, viste imidlertid klart, at “au pair-pigerne” i Danmark yderst sjældent primært er kommet hertil for at lære om den danske kultur, men i alt overvejende grad for at tjene penge. Samtidigt viser undersøgelsen, at værtsfamiliernes motivation for at modtage “au pair-pigerne” utvetydigt er for at få udført husarbejde og børnepasning.
85 procent af dem, som kommer hertil, kommer fra Filippinerne, og de øvrige kommer typisk fra Thailand, Kenya, Ukraine og Nepal. Cirka halvdelen bruger slet ikke det sprogtilbud, som familien obligatorisk betaler for, siger undersøgelsen. Næsten alle er her for at sende så mange penge hjem, som de kan undvære af det beløb, som de får for deres indsats i værtsfamilien.
Læs også
Fagligt
Utidssvarende ordning misbruges
FOA kræver ændring af au pair-ordning efter ny undersøgelse om værtsfamiliers udnyttelse
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
