Stop investeringer i våben
Iran-aftale afslører USA’s finansielle diktatur
USA bruger sit finansielle monopol til at diktere sin egen politik. Det kan USA gøre, fordi dollaren er omdrejningspunktet i et hav af valutatransaktioner, og fordi halvdelen af den globale handel også bliver afregnet i dollars.
|
”USA og Iran har indgået en aftale, der tillader Iran at bruge en del af sine reserver i udlandet på fødevarer og medicin under strengt amerikansk tilsyn. Virkeligheden af sanktioner pålagt et land med 88 millioner mennesker!”
Ovenstående er en kort nyt gengivet af økonomihistorikeren Adam Tooze, i forbindelse med at USA og Iran har indgået en første mindre aftale i et forsøg på at normalisere deres indbyrdes anstrengte forhold.
Kernen er, at USA allernådigst tillader, at Iran får lov til at bruge sine egne penge, der er placeret i udlandet, til køb af fødevarer og medicin. Det sker dog under et “strengt amerikansk tilsyn”.
Mange finansielle transaktioner på verdensplan skal strømme gennem banker med licens i USA, og som derfor er underlagt USA’s lovgivningsmæssige regulering, men også USA’s eget sanktionsregime.
Det er penge, som Iran blandt andet har tjent ved salg af olie på det internationale marked. Og landet er ramt af sanktioner, som USA egenrådigt har pålagt Iran, i forlængelse af at Trump trak USA ud af atomaftalen med Iran.
Man kan stille sig spørgsmålet om, med hvilken ret kan USA tillade sig at sanktionere og blokere Irans formue i udlandet?
Svaret er kort og godt: USA har ingen ret, men de bruger rå magt.
USA og dets allierede taler normalt om, at de går ind for en regelbaseret samhandel i verden, men i eksemplet med Iran er der kun én regel, som tæller. Og det er USA’s egne interesser, som baserer sig på det faktum, at USA’s valuta, dollaren, har en monopolagtig status på det finansielle verdensmarked. USA bruger sit finansielle monopol til at diktere sin egen politik.
Ifølge Finansiel Times er dollaren omdrejningspunktet i et hav af valutatransaktioner hver dag til en værdi på anslået 6.600 milliarder dollars. Hertil kommer, at halvdelen af den globale handel, der på årsplan har en værdi på 32.000 milliarder dollars, også bliver afregnet i dollars. Herunder olie.
Det betyder, at mange store virksomheder og lande verden over er “stærkt afhængige af dollaren”, som Finansiel Times konkluderer. Konsekvensen er, at mange finansielle transaktioner på verdensplan skal strømme gennem banker med licens i USA, og som derfor er underlagt USA’s lovgivningsmæssige regulering, men også USA’s eget sanktionsregime.
Når USA egenrådigt beslutter at sanktionere Iran, kan landet blokere og indefryse Irans værdier, der er i banker, som har licens i USA.
I tilfældet med Iran har USA truffet beslutningen om at sanktionere uden om dets allierede i Europa, men de er også tvunget til at overholde sanktionerne mod Iran, hvis de vil handle med USA.
Hvorfor får USA lov til at fortsætte deres finansielle diktatur?
En væsentlig årsag er, at det er mange private virksomheder og personer, som står bag de mange transaktioner i dollar, og for dem er det praktisk med en fælles valuta på verdensplan som reference.
Og så længe lande accepterer dogmet om kapitalens fri bevægelighed, er pengestrømmen også svær at regulere.
Dollarens dominans udhuler selvfølgelig demokratiet og selvbestemmelsen i alle andre lande.
Derfor bliver der også arbejdet på at lave løsninger, der gør, at andre lande kan handle uden om USA’s banker og dermed USA’s kontrol. Men om disse løsninger får afgørende indflydelse og ændrer magtforholdet, er et andet spørgsmål, der blandt andet afhænger af, om den private sektor vil bruge dem.
Under den internationale banksammenslutning BIS er en række lande med Kina i spidsen i gang med at udvikle en centralbankudgave af digitale mønter som bitcoin og baseret på den samme teknologi til betalinger.
De forventer, at forsøget går i luften inden nytår, og landene vurderer samtidig, at den nye teknologi kan overføre betalinger på “sekunder”, hvor det i dag kan tage op til fem dage. Det kan revolutionere internationale betalinger, hvorfor projektet også har andre landes – herunder USA’s – bevågenhed.
Dette er et blogindlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. august 2023 | 06:00
