Læserbrev
De fleste, som har været i kontakt med det danske arbejdsløshedssystem, kender det sikkert. Kontanthjælpsmodtagere skal leve op til en lang række krav, og gør de ikke det, så vanker der sanktioner i form af for eksempel en nedsat ydelse.
Men i mange tilfælde, hvor der bliver uddelt sanktioner, burde de slet ikke været givet. Det viser en ny rapport fra Ankestyrelsen, der har undersøgt en række sager, hvor arbejdsløse er blevet sanktioneret.
I 85 procent af tilfældene, som styrelsen har undersøgt, blev de givet på forkert grundlag. Særligt slemt står det til i sager om såkaldte “aktivitetsparate borgere”, hvor rapporten viser, at sanktionerne var forkerte i 100 procent af sagerne.
Det kræver meget mere tid og forståelse for den enkelte, hvis man skal give dem en god og retsmæssig ordentlig behandling.
Ditte Brøndum, næstforkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Det får kritik fra blandt andre Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Næstformand Nanna Højlund skrev i et debatindlæg på FH’s hjemmeside den 21. juni, at sanktioneringen af arbejdsløse “sejler”.
– Det er et kæmpestort retssikkerhedsmæssigt problem, at kommunerne sanktionerer i øst og vest, og at der helt konkret skæres i forsørgelsen til arbejdsløse og udsatte mennesker i strid med loven, skriver hun blandt andet i indlægget.
Også Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er et alvorligt problem, at så mange sager om sanktioner gives på et forkert grundlag.
– Det ser godt nok grelt ud. Borgere har ikke mange penge mellem hænderne som kontanthjælpsmodtager til at starte med, og derfor skal vi virkelig sikre, at det bliver bedre. At blive trukket i ydelse gør det i de fleste tilfælde bare endnu sværere at have overskud til at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Ditte Brøndum, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, til Arbejderen.
For mange sager og for lidt tid
Ifølge Ditte Brøndum er én af de helt store udfordringer i hele arbejdsløshedssystemet, at der slet og ret ikke er personale nok til de mange sager. Hun peger på, at de enkelte sagsbehandlere ofte sidder med alt for mange juridisk komplekse sager.
– Beskæftigelseslove er jo notorisk uigennemskuelige. Derfor er der brug for folk i jobcentrene med en stærk faglighed og tid til at behandle hver sag ordentligt. I dag ser vi desværre bare, at mange sagsbehandlere sidder med alt for mange sager, fortæller hun.
Også Nanna Højlund peger på tidspres som et stort problem. I sit indlæg skriver hun, at mangel på ressourcer i høj grad bidrager til problemerne med sanktioneringer, og at det kun ser ud til at blive værre.
– Kommunerne skal spare tre milliarder på jobcentrene og yderligere tre milliarder på den kommunale drift, hvilket forventeligt også vil ramme beskæftigelsesområdet. Det er vanskeligt at se, hvordan færre ressourcer vil forbedre retssikkerheden, skriver FH’s næstformand.
Simplere regler og mere holistisk tilgang
Nanna Højlund kommer med en række forslag til, hvordan man kan rette op på tendensen med forkerte sanktioner. Hun peger blandt andet på, at Ankestyrelsen skal mere på banen, når kommuner ikke handler efter loven, samt at “politiske kæpheste” som 225-timers-reglen skal afskaffes.
– FH mener, at samtlige sanktionsregler bør gennemgås med henblik på forenkling, og kommunerne og de faglige organisationer bør inddrages tæt i arbejdet, skriver hun.
1. Der er brug for en aflusning af regelgrundlaget
Samtlige sanktionsregler bør gennemgås med henblik på forenkling, og kommunerne og de faglige organisationer bør inddrages tæt i arbejdet.
Afskaf 225-timers-reglen, der rammer nogle af de mest sårbare arbejdsløse, der har sværest ved at finde arbejde. Reglen indebærer, at arbejdsløse helt fast sættes ned i ydelse, hvis de inden for et år ikke har arbejdet 225 timer. Kravet stilles også til personer, der ifølge kommunens visitation ikke kan arbejde.
2. Sagsbehandlere med komplekse sager skal have en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler
…. og der skal indføres loft over sagsstammer. Det kan ikke nytte noget, at man har ufaglærte sagsbehandlere på et juridisk kompliceret område, som har 150 sager med udsatte borgere, der allesammen haster.
3. Ankestyrelsen skal længere frem på banen
Ankestyrelsen skal kunne pålægge kommuner med mange fejl at rette op. Ankestyrelsens viden skal også bringes mere i spil i Folketingets lovarbejde, for eksempel når det viser sig, at kommunerne har haft svært ved at implementere eller administrere lovgivning efter hensigten.
4. Der er brug for at evaluere ankesystemet
I 2013 blev hele ankestrukturen ændret radikalt, og de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene blev nedlagt som klageinstans. Det betød, at alle klagesager, som tidligere blev behandlet i de pågældende nævn, overgik til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans.
Den nye organisering skulle styrke borgernes retssikkerhed, men ingen ved, om det er sket. Ankestyrelsens vejledningsområde bør desuden udvides, så styrelsens viden bringes langt mere i spil og minder politikerne om vigtigheden af enkle og administrerbare regler.
Ditte Brøndum så også gerne en forenkling af reglerne. Hun mener, at et vigtigt aspekt er en ændring i hele tilgangen til behandlingen af arbejdsløse.
– Der er stærkt brug for en mere helhedsorienteret tilgang til det her emne. Kender man de borgere, hvis sag man sidder med, indgående, så er chancen for fejl også mindre, siger hun og tilføjer:
– Særligt i sager med aktivitetsparate borgere kan de have alle mulige udfordringer, som er unikke for dem. Det kræver meget mere tid og forståelse for den enkelte, hvis man skal give dem en god og retsmæssig ordentlig behandling.
Arbejderen har forsøgt at få et interview med Kommunernes Landsforening, men det har ikke været muligt for dem at stille op.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
