Protesterne fra sundhedspersonalet i København, der repræsenterer 40.000 ansatte, dokumenterer behovet for grundlæggende forandringer. Se mere på: https://arbejderen.dk/indland/ansatte-paa-sygehuse-kraever-ny-forhandling-om-stram-oekonomiaftale/
Virkningerne af den 7. verdenskongres i Komintern var langtrækkende.
Dels dens betydning for sejren i den 2. verdenskrig, oprettelsen af FN og den antikoloniale frihedsbevægelse i tiden efter.
Men også i forhold til de kommunistiske partiers strategi i mange lande, f.eks. Indien, Latinamerika og Europa.
Gennembrud og kontrarevolution
Gennembruddene kom med sejren for folkefronten i Kerala i Indien, i Chile og i Frankrig i 1970´erne. Hvad var årsagerne til at den politiske fremgang gik i stå?
Det var en kombination af flere forhold.
Den internationale situation var meget kompliceret, med en stort anlagt fredsoffensiv fra Sovjetunionen der begyndte i 1985. Det vakte genklang i Vesten, men i USSR skabte reformerne forvirring og splittelse i det kommunistiske parti.
Det samme skete internationalt, som betød en ny splittelse mellem de kommunistiske partier på verdensplan.
Med sammenbruddet i Sovjetunionen og de socialistiske staters opløsning i Europa, skete der en markant vending, som resulterede i kontrarevolution og i “reaktion over hele linjen”.
Det primære er imidlertid at fastholde, at den politiske linje med “Det antimonopolistiske Demokrati” var rigtig.
Derfor er det også nødvendigt at genoptage strategien, og tilpasse den til de nuværende betingelser, med imperialismens dybe kriser og krige.
Situationen i dag
Hvad er forskellen mellem kampen for det borgerlige demokrati i 1930´erne, med enheds- og folkefrontspolitikken, og situationen i dag?
Det er den tekniske og videnskabelige udvikling, dvs. forandringerne i produktivkræfter og produktionsforhold.
Kampen i 1930´erne var en defensiv kamp, som var nødvendiggjort af fascismens fremmarch, og den åbenlyse terror mod arbejderklassen. Komintern vurderede, at kapitalismen forberedte en krig mod Sovjetunionen, og derfor gjaldt det om a mobilisere så bredt som muligt, også med borgerlige kredse.
Hvordan vil et sandt demokrati udmønte sig, f.eks. i sundhedssektoren?
Situationen er en anden i dag.
Kontrarevolutionen i 1989 var verdensomspændende, og kapitalismens forsøg på at forlænge sin levetid.
Vi kender alle sammen resultatet af denne politik, endeløse krige, økonomiske kriser uden udsigt til at de bliver løst, klima og flygtningekriser der truer stabiliteten i de lande der rammes af flygtningestrømmene osv.
Vores kamp i dag må være offensiv og kræve, at det socialistiske demokrati erstatter det borgerlige “skindemokrati”.
Det er naturligvis en vanskelig opgave og den kan ikke løses af de kommunistiske partier alene, men kun i et internationalt samarbejde i en ny internationale.
Vi må arbejde for, at kampen for det anti-monopolistiske demokrati bliver international!
Demokrati i sundhedssektoren
Hvordan vil et sandt demokrati udmønte sig, f.eks. i sundhedssektoren?
Først og fremmest gennem respekt for de overenskomstforhandlinger der gennemføres hver 2. eller 3. år. For øjeblikket holdes sygeplejersker og sundhedspersonale i Danmark nede i løn, trods løfter om det modsatte.
Hvis man stemmer nej, ophøjer regeringen mæglingsforslaget til lov.
De enkelte afdelinger skal være organiseret i fællesklubber, så alt personale i de forskellige afdelinger holder fælles møder, hvor emner af fælles interesse kan diskuteres og fremlægges for ledelsen.
De enkelte fællesklubber vælger repræsentanter til et fællesråd, hvor de sammen med ledelsen planlægger og styrer sygehusets drift.
Som et led i planøkonomien i samfundet, er de med til at styre de bevillinger der er brug for, og for sikre uddannelsen af nyt personale.
Disse lokale plantal indgår i den samlede plan for de forskellige regioner, og på nationalt plan.
Som noget nyt samarbejder de forskellige sygehuse med andre landes sundhedspersonale; dels som et fællesskab for at styrke sundhedsvæsenet, dvs. udveksling af erfaringer.
Men også som en støtte til lande, der har brug for at få sundhedsvæsenet op på international standard!
Denne model for demokrati på arbejdspladserne kan udbredes til andre områder af den offentlige service, og i de nationaliserede virksomheder.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.