Jeg havde tidligere en ide om at militærfolk måtte være de mest krigsliderlige. Den fordom har jeg måttet skrinlægge. Det er politikere som er de krigsgale. De bedste eksempler på det her i Danmark, er Anders Fogh og Mette Frederiksen. I dagens avis advarer endnu en række militærpersoner mod at optrappe krigen ved at sende flere våben til Ukraine. men der har faktisk været mange før dem, også danske. Deres frygt for en eskalering af krigen, bygger selvfølgelig på deres militærfaglige baggrund. Lad os for menneskehedens og vore børnebørns skyld få stoppet den krig, og komme igang med fredsforhandlinger.
En række tidligere spanske militærfolk har i flere medier opfordret EU-stater til at lade være med at sende våben til krigen i Ukraine. I stedet ønsker de, at parterne sætter sig til forhandlingsbordet og skaber dialog.
Hvis ikke, kan krigen nemlig sprede sig til hele Europa og få blodige konsekvenser for os selv og vore familier, advarer de i en appel, som det spanske dagblad Público har fået adgang til.
Vi opfordrer straks EU til at stoppe sine krigeriske handlinger og engagere sig effektivt i fredsforhandlinger.
Appel fra tidligere spanske militærfolk, 2023
Unge “vil blive tvunget til at blive sprængt i stumper og stykker på slagmarkerne som optakt til et muligt endeligt Holocaust. Måske vores egne børn og børnebørn som uundgåeligt vil ende med at blive indkaldt”, advarer soldaterne.
Underskriverne af appellen er blandt andre den tidligere chef for den spanske flåde, Pedro Cardona Comellas, og eksofficer Juan Delgado Muñoz fra landstyrkerne. Også den tidligere officer i luftvåbnet, Floren Dimas, har skrevet under sammen med de i alt 24 tidligere soldater og officerer i Spaniens hær.
Våben giver næring til krigen
Militærfolkene opfordrer til, at krigen i Ukraine ikke bliver optrappet. “Stop dette vanvid”, skriver de og opfordrer regeringerne i EU-landene til at besinde sig.
De tidligere officerer og soldater kommer fra forskellige grene af det spanske militær: Flåden, luftvåbnet og landstyrkerne. De er enten pensionerede eller en del af reserven. I appellen opfordrer de “andre i deres situation” til at tilslutte sig appellen.
De tidligere soldater og officerer kræver, at EU stopper med at sende våben til Ukraine, hvilket ifølge underskriverne “kun giver næring til krigen”.
Alene i det første år efter den russiske invasion gav EU støtte til Ukraine til en værdi af over 67 milliarder euro, hvilket i høj grad var tiltænkt det ukrainske militær. Derudover har individuelle EU-lande sendt våben og andet krigsmateriel til frontlinjen.
I appellen udtrykker de tidligere militærfolk deres kritik af “Ruslands aggression mod Ukraine”. Men samtidig opfordrer de begge parter i konflikten til at stoppe den voldelige spiral.
“Vi opfordrer straks EU til at stoppe sine krigeriske handlinger og engagere sig effektivt i fredsforhandlinger i stedet for at puste til ilden med flere våbenleverancer”, står der i appellen.
Faren for atomkrig
De 24 eksmilitærfolk skriver i appellen, at “en optrappet krig uundgåeligt vil føre til en ukontrollerbar situation, der vil ende med at bringe livet på planeten i fare”.
I lyset af at både USA og Rusland er atommagter, advarer appellen mod risikoen for atomkrig samt kritiserer NATO og USA for deres “ustoppelige og vedholdende chikane og provokationer”, der fører Europa “mod selvdestruktion”.
“Vi bliver nødt til at lægge pres på vores regeringer for straks at stoppe dette hovedløse kapløb mod Gensidigt Sikret Ødelæggelse (MAD), som er en vanvittig strategi, der blev anvendt af atommagterne i sidste århundrede”, lyder appellen.
MAD er en militær strategisk doktrin, der oprindelig blev formuleret i 1962 af USA’s daværende forsvarsminister Robert McNamara som reaktion på Cubakrisen. Doktrinen indebærer, at hvis en af to parter i en konflikt anvender sine atomvåben, resulterer det i ødelæggelsen af begge parter.
“Vi er tilhængere af en øjeblikkelig våbenhvile i Ukraine, før konflikten kommer helt ud af kontrol”, slutter de tidligere spanske militærfolks appel.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.