Udtalelse
Efter flere års tovtrækkeri er EU’s indenrigsministre blevet enige om en omfattende asylpakke med en række kontroversielle forslag, der skal gøre det sværere for mennesker på flugt at opnå beskyttelse i Europa.
Det gennemgående tema i aftalen er at flytte ansvaret for asylansøgere til lande uden for EU – på trods af at 85 procent af verdens flygtninge i forvejen befinder sig i ikke-EU-lande (især i verdens fattige lande).
Med aftalen indfører Europas ledere nye procedurer, der vil føre til lidelse – inklusive indespærring af mennesker i lukkede grænselejre i månedsvis.
Eve Geddie, Amnesty International
EU vil oprette en fælles fond, der skal betale lande i Afrika for at tilbageholde asylansøgere, der forsøger at komme til Europa for at opnå sikkerhed. Pengene i fonden skal blandt andet komme fra, at EU’s medlemslande skal kunne betale sig fra at modtage asylansøgere.
Herudover gør en ny grænseforordning det obligatorisk for alle EU-lande at straksbehandle asylansøgninger ved EU’s grænser. EU’s grænsemyndigheder skal allerede ved grænsen vurdere, om en asylansøger overhovedet har ret til at få sin asylansøgning behandlet – eller med det samme skal afvises.
“Aftale vil føre til lidelse”
EU’s stramninger vækker vrede hos menneskeretsorganisationen Amnesty International.
– Mennesker, der søger sikkerhed i EU, har ret til en værdig og omsorgsfuld modtagelse. Med aftalen indfører Europas ledere nye procedurer, der vil føre til lidelse – inklusive indespærring af mennesker i lukkede grænselejre i månedsvis, advarer direktør for Amnesty Internationals EU-kontor Eve Geddie.
Hun håber, at EU-parlamentet sætter en stopper for de mest kontroversielle initiativer i den nye asylaftale.
– Amnesty international havde håbet på en reform baseret på solidaritet og respekt for menneskerettighederne. EU-parlamentet må i de kommende forhandlinger forhindre aftalen, som den ser ud nu, i at blive ophævet til EU-lovgivning.
Også ulandsorganisationen Oxfam tager skarp afstand fra EU’s nye asylpakke.
– Disse forslag vil ikke rette op på de kroniske mangler i EU’s asylsystem. I stedet barrikaderer EU Europa fra asylansøgere, siger migrationsekspert hos Oxfam Stephanie Pope.
Hun uddyber:
– EU-landene planlægger at købe sig fri af deres ansvar for at tage imod flygtninge. Hvad angår grænseforslaget, er det blot en kopi af den ødelagte model, man har set på de græske øer. Det vil låse flygtninge, herunder børn, inde i fængselslignende centre ved Europas grænser og blokere deres ret til asyl.
I EU-parlamentet kalder den EU-kritiske GUE/NGL-gruppe den nye aftale for “et angreb på retten til at søge asyl”.
– EU’s indenrigsministre har iværksat et angreb på retten til asyl. EU virker besat af at fængsle, returnere og kriminalisere det stadigt stigende antal mennesker, der søger beskyttelse i Europa. EU sætter de mest sårbares liv i fare, siger medlem af EU-parlamentets GUE/NGL-gruppe Cornelia Ernst.
Da EU-kommissionen for to år siden præsenterede sit forslag til nye asylstramninger, advarede mere end 70 menneskerets- og ulandsorganisationer mod at ophøje forslaget til lov.
Asylsager skal hastes igennem
EU vil indføre en ny asylprocedure, der pålægger medlemslandene hurtigt at tage stilling til, om en flygtning eller migrant har ret til asyl eller ej.
I dag er det landene selv, der bestemmer, hvor hurtigt og hvor grundigt en ansøgning skal behandles. Med EU’s nye asylprocedureforordning indføres stramme tidsfrister.
Den nye forordning fastsætter en fælles asylprocedure i hele EU, som alle medlemslandene skal følge, når personer søger asyl.
Såkaldt “irregulære migranter” og bådflygtninge skal hurtigt kunne sendes tilbage til såkaldt “sikre tredjelande” uden for EU. Det er i høj grad op til det enkelte EU-land at vurdere, hvornår et tredjeland er “sikkert”.
Myndighederne har 12 uger til at afgøre, om en flygtning eller migrant har en chance for at opnå asyl. Hvis ikke de har det, skal de omgående afvises.
Så længe det ikke er afgjort, om en asylansøgning er grundløs eller ej, må asylansøgeren ikke rejse ind på medlemsstatens område.
Forordningen åbner op for, at asylansøgere – også børn – der kommer fra såkaldt sikre lande, fremover skal kunne tilbageholdes under fængselslignende forhold i strengt kontrollerede lejre i eksempelvis Nordafrika eller Vestbalkan.
– Midt i dette kapløb mod bunden i asylsystemet forsøger EU-landene nu mere end nogensinde at presse ikke-EU-lande til at påtage sig Europas ansvar. Det er et system, der er bygget til at fejle, advarer Stephanie Pope fra Oxfam.
Asylansøgere som handelsvare
Den nye asylaftale forpligter alle EU-lande til at støtte op om håndteringen af asylansøgere ved EU’s ydre grænser, hvor eksempelvis Grækenland og Italien er hårdt pressede. Behandlingen af asylansøgninger skal fordeles mellem landene.
EU-lande, der ikke ønsker at tage imod asylansøgere, skal kunne vælge at betale 20.000 euro for hver asylansøger, man ikke vil tage imod. Pengene skal lægges i en fond – der blandt andet kan bruges til at betale fattige lande i Afrika for at opbevare asylansøgerne, mens de venter for at få deres sag behandlet.
– Det har intet at gøre med solidaritet. De meget få, der vil nå frem til EU, herunder familier og deres børn, vil blive sat i interneringslejre ved EU’s grænser. I stedet for en retfærdig fordeling og modtagelse af asylansøgere blandt alle medlemslande vil landene sende dem tilbage til såkaldt “sikre” lande uden for EU, der anser deres ansøgninger for at være “uantagelige”. En ny europæisk fond vil blive oprettet, så de kan stoppe dem, der søger beskyttelse, før de overhovedet kommer til Europa, advarer medlem af EU-parlamentets GUE/NGL-gruppe Cornelia Ernst.
Hun uddyber:
– Europas fejlslagne migrationspolitik cementeres – og forværres – i den nye lovgivning. Alt sammen på bekostning af rettighederne for dem, der søger beskyttelse. Omfanget af denne dehumanisering af asylansøgere er et nyt lavpunkt i Europas migrationspolitik.
Medlemmet af EU-parlamentet minder om, at retten til asyl var en konsekvens af to verdenskrige, hvor millioner af mennesker var tvunget på flugt.
– Denne nye EU-migrationspolitik er et fundamentalt brud med demokratiets og retsstatens principper, konstaterer Cornelia Ernst.
Rekordmange flygtninge
Også i dag er antallet af flygtninge i verden i voldsom vækst.
EU’s forslag om at stramme asylreglerne og gøre det lettere at samarbejde med lande i Afrika om at opbevare asylansøgere kommer således, samtidig med at antallet af mennesker på flugt sætter ny rekord.
FN’s flygtningeorganisation (UNHCR) udgav onsdag deres årlige rapport, Global Trends in Forced Displacement 2022, der viser, at antallet af mennesker, der er fordrevet på grund af krige, forfølgelse, vold og menneskerettighedskrænkelser, er rekordhøjt: 108,4 millioner var ved udgangen af 2022 på flugt.
Tallet er vokset med 19,1 millioner mennesker i forhold til året før – den største årlige stigning nogensinde.
Ifølge UNHCR er der ingen tegn på, at antallet af mennesker på flugt vil blive mindre i 2023. Det skyldes eksempelvis konflikten i Sudan, der har betydet nye strømme af fordrevne mennesker, hvilket har skubbet det globale antal flygtninge til anslået over 110 millioner mennesker i maj måned i år.
Samtidig viser ny forskning, at nogle af verdens største flygtningelejre er placeret i områder, der er særligt sårbare over for klimaforandringer.
Forskerne har undersøgt forholdene i de 20 største flygtningelejre i verden. 16 af flygtningelejrene ligger i Østafrika i områder, der er mere udsat for ekstremt vejr sammenlignet med de gennemsnitlige nationale vejrforhold.
Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke er underlagt EU’s asylpolitik. Det betyder, at Danmark – som udgangspunkt – ikke er omfattet af EU’s nye asylstramninger.
Et flertal i Folketinget kan dog, senest seks måneder efter EU’s nye asylforordninger er blevet vedtaget, vælge frivilligt at indføre dem i dansk lovgivning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
