Alt for få søger ind på erhvervsuddannelserne, og folkeskolen er alt for lidt praksisorienteret. Sådan har både fagforeninger og Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) sagt i årevis. Fortsætter udviklingen, vil vi mangle 99.000 faglærte i år 2030.
Initiativet Lærlingeoprøret har kritiseret den manglende investering i erhvervsskolerne, som har resulteret i slidte skoler, gammelt værktøj og undervisere, som ikke er up to date med udviklingen i samfundet.
I starten af maj måned kom så Reformkommissionen – nedsat af SVM-regeringen – med sine bud på fremtidens uddannelsessystem for unge, som skal få flere til at søge ind på erhvervsskolerne.
Der findes jo 10. klasser, som ligger på erhvervsskolerne og er mega succesfulde, så dem kunne man sagtens satse mere på.
Eskild Jansen, næstformand EEO
Blandt forslagene er en helt ny toårig sammenhængende ungdomsuddannelse med navnet HPX, som skal erstatte 10. klasse, som vi kender den i dag. Reformkommissionen skriver i rapporten ‘Nye Reformveje 2, at HPX’en “sigter på at ændre opfattelsen af gymnasiet som det eneste sikre valg. HPX bliver en ny hovedvej videre fra grundskolen på linje med gymnasierne.”
“HPX bliver noget helt andet end gymnasierne – og så alligevel ikke: Der, hvor HPX adskiller sig, er i undervisningens indhold og form. To år i stedet for tre. Færre bøger. Mindre teori. Mere værksted, mere praktisk undervisning og flere projekter. Der, hvor HPX skal ligne gymnasierne, er, at der skal være et attraktivt ungemiljø, hvor man er fælles om andet og mere end uddannelse – fx sport, musik, café og fester – og hvor man efter endt eksamen får hue og vognkørsel,” står der på Reformkommissionens hjemmeside.
Kommissionens tanker er, at den nye HPX skal være en blanding af praksisfaglige og boglige fag, så eleverne kan blive introduceret til flere forskellige ting og på den måde være mere modne og klar til, når de skal videre i uddannelsessystemet.
“HPX vil desuden kunne introducere flere fra en ungdomsårgang til erhvervsuddannelserne. Unge vil få mulighed for at smage på flere faglige linjer, de vil være ældre og mere modne, når de begynder på selve erhvervsuddannelsen (ikke 15-16 år, men 17-18 år), og de vil kunne træffe deres endelige uddannelsesvalg efter et par år, hvor de har snuset til forskellige retninger og fået relevante faglige forudsætninger,” fremgår det desuden af rapporten.
10. klasse bør i stedet praksisorienteres
Flere har blandet sig den offentlige debat og ikke mindst udtryk bekymring over forslaget om at afskaffe 10. klasse, som vi kender det. Flakkebjerg Efterskole gennemførte den 17. maj en demonstration under parolen “Demonstrer for at bevare 10. klasse.”
Formanden for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen er heller ikke helt tilfreds med idéen om at erstatte 10. klasse med HPX.
– Jeg synes, der er mange gode ting i Reformkommissionens anbefalinger. Man lægger eksempelvis op til mere praktisk faglighed og bedre hjælp til de elever, der har svært ved at klare det igennem. Vi er rigtig glade for, at man prøver at tage fat i nogle af de udfordringer, der er i vores folkeskole i dag. Der er også nogle mindre gode forslag, for eksempel, at man gerne vil afskaffe 10. klasse, som det ser ud i dag. Det er vi meget kritiske overfor og også meget bekymrede for, siger hun til Arbejderen.
Marie Holt Hermansen ser ikke nogen grund til at afskaffe et tilbud som 10. klasse, der egentlig fungerer godt, og hun mener i stedet, at det havde givet bedre mening at styrke 10. klasserne og gøre dem mere praksisfaglige.
Her er Eskild Jansen, næstformand for EEO, helt enig.
– I EEO har vi den holdning, at 10. klasse skal ændres fra det, det er i dag. Det er meget en ekstra afslutning på folkeskolen. Vi så gerne, at man fik nogle 10. klasses-tilbud, som rettede sig mere mod at være en vej ind på en ungdomsuddannelse i stedet for at være en ekstra afslutning på folkeskolen, siger han til Arbejderen og fortsætter:
– Man kunne få et bedre samarbejde mellem 10. klasse og ungdomsuddannelserne, især erhvervsuddannelserne. Der findes jo 10. klasser, som ligger på erhvervsskolerne og er mega succesfulde, så dem kunne man sagtens satse mere på.
HPX kan give en ungdomsmiljø
Når man skal søge ind på en ungdomsuddannelse, fylder et godt ungdomsmiljø meget for de unge.
Morten Ryom, der er formand for 3F Ungdom, er overbevist om, at det er det, der fylder allermest, når de unge skal træffe deres valg. Han synes derfor, at HPX’en kan hjælpe med at give de unge det ungdomsmiljø, de efterspørger og udskyde det endelige uddannelsesvalg lidt. Mange unge har nemlig svært ved at lægge sig fast på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse, fordi de er bange for at blive låst. I Reformkommissionens rapport kan man læse, at det er vigtigt for 73 procent af de unge, at deres muligheder bliver holdt åbne.
– Reformkommissionen har forsøgt at kigge ind i, at mange vælger erhvervsskolerne fra grundet det manglende ungdomsmiljø. Det forsøger man at efterligne ved, at indpakningen til HPX’en er lidt gymnasieagtig, mens indholdet minder mere om teknisk skole. Forhåbningen er, at man får mere selvtillid, flere venner og bliver klogere på sig selv, og hvad man vil. Herefter vil man måske være mere tilbøjelig til at tage en erhvervsuddannelse i stedet for – som jeg selv gjorde – at starte på gymnasiet for at finde ud af, at man ikke passer ind og så droppe ud og tage en erhvervsuddannelse, fortæller Morten Ryom til Arbejderen.
Han påpeger også, at følelsen af at mangle et ungdomsmiljø måske ikke er helt ubegrundet. Man ser nemlig kun sine skolekammerater seks uger om året efter det første halve år på grundforløb.
– Du sidder ude i en skurvogn med Bent og Bjarne, der sjældent er yngre end 50. Det er ikke ligefrem det fedeste ungdomsmiljø. Når du er en knejt på 16 år, der tænker på patter og knallert, så lyder gymnasiefester med jævnaldrende hunkøn lidt federe end at save i træ og banke søm på en teknisk skole, hvor der nogle gange er lidt langt mellem det modsatte køn. Vi kan se på de tekniske skoler, hvor kønsdiversiteten er højest, og hvor de kønsdominerede fag ligger opad modsat-kønsdominerede fag, at frafaldet er lavere, forklarer Morten Ryom.
Morten Ryom mener derfor også, at fagforeningerne kan spille en rolle i forhold til det sociale for de unge på uddannelserne.
– Vi er nødt til at få nogle skoler, nogle fagforeninger og nogle politikere, der vil prioritere, at teknisk skole får lov og mulighed for at opbygge sit eget. Man skal ikke være så bange for, om det er 3F eller en anden organisation udefra, der kommer og er med til at starte tingene op, siger han til Arbejderen.
Nørder og regnedrenge
Marie Holt Hermansen fortæller, at Danske Skoleelever ikke har været i dialog med Reformkommissionen om det nye forslag om en HPX, selvom det er hendes medlemmer, som skal starte på den, når de er færdige i grundskolen.
– Vi har ikke været i dialog med Reformkommissionen om deres anbefalinger, før de kom med dem. Det er sjovt, når nu de har haft så god tid til at snakke med en hel masse eksperter, at de så ikke lige har haft tid til at banke på elevernes dør, siger hun til Arbejderen.
Eskild Jansen, næstformand for EEO, mener desuden, at forslaget mest af alt føles som en lappeløsning, hvor man skønner, at flere vil begynde på en erhvervsuddannelse efter HPX’en, men intet bevis har for det.
– I dag har vi HTX’en, og her kan vi se, at der er mange, der søger ind på en erhversuddannelse efter at have prøvet kræfter med det praktiske. Grundlæggende handler det om, at man ikke får lov til at prøve det praksisfaglige i folkeskolen mere. Det mangler simpelthen i folkeskolen, og så kompenserer man ved at sætte det på bagefter. Det virker lidt som en lappeløsning. Man er ikke villig til at gøre noget på folkeskoleniveau, og man er ikke villig til at forbedre erhvervsuddannelserne, så nu prøver man at skubbe det hele ind i midten med noget nyt, siger han til Arbejderen.
Morten Ryom er derimod ikke så bekymret. Han synes faktisk, at der er forfriskende med nogle, som tør at tænke ud af boksen.
– Man skal huske, at Reformkommissionen bare er en flok nørder og regnedrenge, der har sat sig ned og set på, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, og så har de tilladt sig at tænke lidt ud af boksen. Nu er det op til sådan nogle politiske typer som mig, formand for 3F Ungdom, og Mattias Tesfaye, vores minister, og alle mulige andre at se på, hvad der kan bruges, og hvad der ikke kan. Umiddelbart synes jeg jo overordnet set, at det ser godt ud. Reformkommissionen lufter nogle idéer, som vi også har haft oppe at vende i 3F Ungdom mange gange, og det er vi jo glade for. Man kan jo altid diskutere, når nu vi synes, der er så mange gode toner i deres udspil, om det mest er held eller forstand, siger Morten Ryom med et grin.
Dele af forslaget har ingen gang på jorden
Helt generelt undrer Eskild Jansen sig over, hvor HPX-uddannelsen skal ligge. Han mener ikke, den kan være der, hvor de almindelige 10. klasser er i dag, for der er ikke de laboratorier og metalværksteder, som er nødvendige for at inkorporere den praksisfaglige del til uddannelse.
– Jeg kan kun se et sted, som rummer det, de gerne vil have, og det er på HTX. HTX’en er den dyreste gymnasieuddannelse taxametermæssigt på grund af det. Skal HPX så flytte ind der, hvor der allerede er pladsproblemer, eller skal der bygges helt nye skoler, spørger Eskild Jansen og svarer selv:
– Det tror jeg ikke, at man kan finde penge til at gøre. Den kan også ligge på erhvervsskolerne, hvor der er problemer med lokaler og udstyr i forvejen. Når man laver en ny X-uddannelse, så kræver det jo, at der er en skole til det, hvilket vil sige en skole med egen ledelse og lærerstab og så videre. Vi kan ikke se, hvor den skal passe ind henne.
På trods af, at Morten Ryom langt hen ad vejen ser gode takter i Reformkommissionens forslag, så er der også nogle ting, som undrer ham.
– Der er nogle forslag, hvor jeg ikke forstår, hvad de tænker på. For eksempel hvor de snakker om at klumpe flere af grundforløbene sammen med lignende fag. Der tænker jeg, at det ikke har nogen gang i virkeligheden. Vi har i forvejen mestre, som brokker sig over, at niveauet er for lavt, når deres elever kommer ud fra grundforløbet. Det skal vi ikke udvande ved at gøre grundforløbet fagligt bredere. Hvilken planet er det lige faldet ned fra? Men det er jo den diskussion, vi skal have nu som samfund, siger han og fortsætter:
– Det, der er godt ved kommissionen uanset deres forslag, er, at der aldrig har været så stor velvillighed til at diskutere vores uddannelsessystems sammensætning, som der er nu. Jeg har trods alt været aktiv siden 2009, så kommissionen har lykkedes med at rykke op i nogle normer og traditioner og hellige køer, som vi ellers har haft det forfærdeligt over at skulle slagte. Det kan jeg kun være glad for, slutter han af.
Læs også
Fagligt
Færre søger erhvervsuddannelse
Lave søgstal til erhvervsuddannelse kræver indsats fra flere områder
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
