Verden kan sænke paraderne over for covid-19-pandemien. Den udgør nu ikke mere en folkesundhedsmæssig nødsituation af international betydning, altså en global sundhedstrussel. Covid-19 findes fortsat, men nu i et omfang og med en intensitet, der nok kræver opmærksomhed, men ikke ekstraordinære nationale og internationale indsatser.
Med denne beslutning fra verdenssundhedsorganisationen WHO sættes der et forsigtigt punktum for covid-19-pandemien, som ifølge WHO siden januar 2020 har kostet næsten syv millioner mennesker livet på verdensplan, mens 766 millioner mennesker har haft konstateret covid-19.
Epidemier og pandemier er ikke blot blevet en del af vores kultur – de skabes af vores kultur.
Under pandemien blev ordet sundhedskrise føjet til listen over de mange kriser, som verdens befolkninger udsættes for her i imperialismens tidsalder. Og pandemi blev pludselig noget, som alle vidste, hvad var. Det kan vise sig at være nyttigt for fremtiden.
For epidemier og pandemier er ikke blot blevet en del af vores kultur – de skabes af vores kultur, af den måde vi indretter vores samfund. I dag hedder den indretning i det meste af verden kapitalisme med profitmaksimering som mål.
Her koncentreres befolkninger i tætte byområder og megabyer, og produktion og vareudveksling når i stigende grad ud til områder, der hidtil ellers har været mere eller mindre uberørte. Derved øges risikoen for, at sygdomsfremkaldende stoffer – patogener – springer fra dyr til mennesker og muterer i hastigt tempo. Epidemier og i sidste ende pandemier kan blive slutresultatet.
Ligeledes betyder klimaforandringer og naturødelæggelser, at der bliver færre og færre vilde arter og dyr i naturen, som virus kan bo i. Så hvis den menneskelige rovdrift på naturen fortsætter, øges risikoen for nye pandemier.
Mest opmærksomhed er der i øjeblikket på den højpatogene fugleinfluenza, der findes i udbrud i Europa, herunder også i Danmark. Den store bekymring er, om den uhyre smitsomme fugleinfluenza risikerer at springe til mennesker.
I januar i år sprang den til pattedyr herhjemme, nemlig til et lille antal ræve i Jylland. Næsten samtidig fik et fund af fugleinfluenza på en minkfarm i Spanien “hårene til at rejse sig på verdens virologer”. De spanske mink har nemlig givet smitte videre til hinanden. Fugleinfluenzaen er således ikke blot overført til pattedyr, men indbyrdes mellem pattedyr. “En game changer” kaldte den førende danske pandemiforsker og epidemiolog Lone Simonsen det.
Vi lever i øjeblikket i en mellem-pandemi-tid. Derfor er der allerede nu brug for en seriøs forsknings- og beredskabsindsats samt oprustning af sundhedsvæsenerne over hele verden, så kommende pandemier kan håndteres. Og så er der naturligvis også alvorligt brug for at omlægge hele vores samfunds- og forbrugsindretning – sådan som vi talte om det, da vi sad i corona-nedlukning og lod tankerne flyve frit.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér