Læserbrev
Erhvervsuddannelser har fyldt i debatten, siden en gruppe elever fra forskellige fagforeninger samt Erhvervsskolerne Elev-Organisation (EEO) sidste år startede Lærlingeoprøret. De unge ville gerne sætte fokus på de problemer, der grundet økonomisk underprioritering er opstået på mange erhvervsskoler, som for eksempel gammelt værktøj og mangel på materialer. De havde dog et ønske om ikke at tale deres fag ned i kampen for bedre forhold på skolerne.
Det er nemlig lige nu sådan, at alt for få unge søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Flere regeringer har haft en målsætning om 30 procent ansøgere, hvilket virker langt væk, hvis man ser på tallene fra i år. I år søgte 19,4 procent ind på en erhvervsuddannelse. Det er et halvt procentpoint færre end sidste år. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) påpeger, hvor kritisk situation er i en blog af næstformand Nanna Højlund. Her bliver der eksempelvis påpeget, at vi dagligt mister 27 faglærte grundet for få ansøgere.
Arbejderen har talt med Nanna Højlund, som mener, at det er fuldstændig akut at sætte ind på flere områder end et. Der er ingen tid at spilde.
– Man kan ikke bare sætte ind ét sted. For det første er der hele snakken om overgangen fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse, og om vi skal blive bedre til at praksisrette vores folkeskole, så unge mennesker har noget meget mere mod til noget praksisrettet. Det er også vigtigt, at regeringen lever op til alle de mange fine skåltaler om, at der skal investeres meget mere, siger hun til Arbejderen og fortsætter:
– Det tredje sted vi har peget på, hvor man skal sætte ind, er, at man måske kunne begynde at få lærlingeløn på grundforløbet. Inden man starter på et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, går man på et grundforløb, og løn under grundforløbet kan gøre det økonomisk mere attraktivt. I stedet for SU ville man altså få en elevløn. Det er de tre steder, vi peger hen på, som er det vigtigste for os.
Man skal have lyst til at starte
For Eskild Jansen, der er næstformand i EEO, er det også vigtigt, at man kvalitetssikrer erhvervsuddannelserne, sådan så folk i højere grad har lyst til at begynde på dem.
– Efter vores opfattelse er den vigtigste dagsorden sikringen af kvaliteten. Vi skal øge søgningen, det er ikke så meget en fastholdelsesdagsorden, der spiller ind for os. Vi skal skabe nogle uddannelser, hvor man rent faktisk har lyst til at begynde, siger han til Arbejderen.
Ole Heinager er direktør i Next – Uddannelse København og formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Ledernes bestyrelse. Han mener, der er flere parametre, som kan gøre det svært for folk at begynde på en erhvervsuddannelse, sådan som lovgivningen er struktureret i dag. Han fortæller, at et karakterkrav er meget bekymrende. Som det ser ud nu, er 80 procent af eleverne på Next over 18 år, og her gælder et karakterkrav på 2, før man kan komme ind. Det rammer skævt, siger Ole Heinager.
– Det gik hårdt ud over bygge-anlæg, da vi fik et karakterkrav på 2. Der kom 30 procent færre elever, selvom halvdelen af dem faktisk klarede at få en erhvervsuddannelse. De skal over på VUC i dag for at få et gennemsnit på 2, før de kan starte. Der ville det jo være fantastisk, hvis de kunne få 2-tallet i et erhvervsskolemiljø, mens de samtidig blev afklaret om, hvad de ville, siger han til Arbejderen.
Det starter i folkeskolen
For Ole Heinager er der to slags børn, når det kommer til at lære: læsebørn og gørebørn. Der er dem, som lærer ved at læse, og dem der lærer ved at gøre. Vores grundskole i dag er desværre struktureret sådan, at læsebørnene har bedre vilkår, mener han. Der er nødt til at komme mere praksisorienteret undervisning i grundskolen, hvis unge mennesker skal blive inspireret til at starte.
Eskild Jansen mener også, at det er helt essentielt, at man genindfører den individuelle vejledning i grundskolen, så de unge træffer et fremtidsvalg på et mere oplyst grundlag og ikke bare automatisk starter i gymnasiet, fordi det er det almindelige.
– I folkeskolen bør man under vejledningen også virkelig sætte fokus på, at erhvervsuddannelsen ikke er en endestation. Det er ligesom gymnasiet en åbning for nye muligheder, siger Nanna Højlund, som er helt enig med Eskild Jansen i, at der skal være vejledning i langt højere grad i folkeskolen.
Ud over vejledning er skolepraktik også vigtig. Nanna Højlund mener dog, at den ikke skal være så overfladisk, som den er i dag. Man skal rent faktisk kunne se sig selv lave det, man kommer i praktik som. Et andet initiativ, som kan bruges i en øget praksisretning i grundskolen, er, hvis man afskaffer den traditionelle tre-dages brobygning og i stedet gør det til en omfattende del af elevernes regulære undervisning. Det mener Ole Heinager ville være helt ideelt for at få flere til at starte på en erhvervsuddannelse.
– Jeg går ind for, at man afskaffer intro- og brobygning, som kun er tre dage og ikke rigtig giver noget. I stedet kunne man lægge valgfag som for eksempel håndværk og design ud på erhvervsskolerne, og så skal der også sættes penge af til, at grundskolelærerne kan komme med. Det er både, fordi de får mulighed for at se deres elever i et nyt miljø, hvor nogle af dem, der ikke siger så meget, kan blomstre. Jeg går meget ind for, at man for eksempel lærer sin matematik ved at skabe eller bygge noget og være kreativ. Det skal være meningsfyldt, og det er det vigtigste greb i grundskolen, siger han til Arbejderen.
Politikerne bærer en stor del af ansvaret for lave søgstal
Det er ingen hemmelighed, at søgstallene til erhvervsuddannelserne har været faldende de sidste mange år under flere forskellige regeringer. For Eskild Jansen fra EEO er det dog bemærkelsesværdigt, at der i den nye finanslov intet står om erhvervsuddannelserne, på trods af at flere politikere har været meget villige til at hylde Lærlingeoprøret og posere med dem.
Foto: Rosa Mørch
– Der er ikke kommet nogen handling endnu, og man kan jo håbe på, at der sker noget. Man bliver da lidt trist over, at politikerne har været så villige til at tage en masse billeder og komme med en masse løfter til Lærlingeoprøret, og nu er der ikke sket noget. Vi havde ikke forventet, at man bare ville sætte 2,5 milliarder af, og vi er godt klar over, at selvom det brænder hos os, så er vi jo ikke det eneste område, hvor det står skidt til, men vi havde håbet på en eller anden form for plan eller aftale, eller at vi var blevet inviteret ind til nogle forhandlinger. Der er ikke sket noget, siger Eskild Jansen til Arbejderen.
Nanna Højlund er helt enig i, at politikerne ikke har gjort nok på erhvervsskoleområdet i kølvandet på Lærlingeoprøret.
– Det er så trist, at politikerne ikke har lyttet til det, fordi på den måde var Lærlingeoprøret meget specielt, fordi det bundede i, at man var enormt stolt af sit fag. Politikerne var gode til at rose Lærlingeoprøret, men ikke særlig gode til at grave i lommerne efter penge. Jeg tror, noget af det handler om, at man politisk ikke har koblet for eksempel den grønne omstilling på flere faglærte. Man kan have alle mulige fine møder oppe på Marienborg, hvor man taler om den grønne omstilling, men så længe man ikke kobler det på, at vi skal have flere faglærte, så kommer vi ikke til at rykke noget, slår hun fast til Arbejderen.
Ole Heinager påpeger desuden, at dette jo langt fra er en ny problemstilling. Da han startede i Next for 11 år siden, fik han at vide, at der skulle rettes op på de faldende ansøgningstal. Det er stadig ikke sket. Han synes derudover også, at det er interessant, at flere af oppositionspartierne, herunder Enhedslisten, har offentliggjort flere ambitiøse forslag på erhvervsskoleområdet, mens regeringspartierne, der under valgkampen talte meget om erhvervsuddannelser, har lagt 0 kroner til side til dem.
Strukturelle ændringer er nødvendige nu
For Eskild Jansen er der ingen tvivl. Der er brug for nogle helt grundlæggende og strukturelle ændringer på erhvervsskolerne, så man ikke skal arbejde med alt for gammelt værktøj. Ole Heinager mener desuden også, at det er nødvendigt, at erhvervsskolerne står som et konkret alternativ til gymnasiet. Det skal være lige så sjovt at gå der som på gymnasiet.
– I forhold til selve erhvervsuddannelsen er vi nødt til at give dem noget mere tid, hvor det er skolen, der har ansvaret. Jeg så gerne, at det op til to år på uddannelsen var erhvervsskolen, der havde ansvaret. Det betyder ikke, at man ikke skal i værkstederne eller ud i virksomhederne, men at man får mere tid til ungdomsmiljø og tid til at finde sig selv og afprøve sine talenter. Når man er ude i virksomhederne, kunne det være med SU, hvor skolen havde uddannelsesansvaret, og så skifter det efter to år, så det er virksomheden, der har uddannelsesansvaret. Du skal have noget, der er attraktivt, som kan konkurrere med gymnasiet, for ellers vil folk bare uanset talenter glide med over i gymnasiet, slår han fast.
Nanna Højlund mener også, at det er rigtig positivt, når fagforeningerne kommer ud på skolerne og taler med eleverne. Det er med til at give en et tilhørsforhold til det fag, man skal ud og være en del af. Hun mener desuden, at når verden er i så meget udvikling teknologisk, at det er nødvendigt at investere i undervisernes kompetencer, så de ikke er ude af trit med, hvor de unge er. Det er bare enormt svært uden midler, fortæller Ole Heinager.
– Vi kan gøre rigtig meget, hvis vi får de rigtige håndgreb til at gøre det, men lige nu mangler vi både økonomien, ressourcerne og de hjemler i lovgivningen, der er brug for, så vi kan lykkes med det her, var Ole Heinagers afsluttende bemærkning til Arbejderen.
Det er endnu ikke til at sige, hvad det næste bliver, når det kommer til kampen for bedre vilkår på erhvervsskolerne, men Eskild Jansen fortæller, at hvis der ikke falder noget af til skolerne i denne omgang, så vil der opstå en enorm hunger blandt Lærlingeoprørets kræfter. De er da også begyndt at røre lidt på sig. De holder eksempelvis et stort svendegilde på Arbejdermuseet den 12. maj, hvor man efter at have hørt forskellige faglige taler bagefter kan tage med ud i det københavnske natteliv i partybusser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
