KPiD nægter at svare på mit spørgsmål, hvorfor partiet stillede krav om, at DKP måtte afklare sit forhold til Enhedslisten, for derefter at frafalde kravet.
Kravet blev stillet på KPiD´s kongres i 2022.
Er du vred over beskæftigelsessystemet? Ret skytset denne her vej!
Socialrådgiverne arbejder på at sikre en beskæftigelsesindsats, der både giver plads til socialrådgivernes faglighed og sikrer bedre hjælp og mere tillid til borgerne. Lad os sammen rette skytset mod politikerne i kommunerne og på Christiansborg, som på én og samme tid er ansvarlige for og kan fjerne de benspænd, som socialrådgiverne og borgerne jævnligt snubler over.Forleden kunne man her i Arbejderen læse et debatindlæg fra Kim Madsen, der gik i kødet på mig og Dansk Socialrådgiverforening. Jeg vil gerne gå i rette med nogle af hans påstande, men allerførst vil jeg gerne give ham ret i, at der desværre bliver begået fejl i jobcentrene – og at det selvfølgelig er et problem, når borgerne ikke får den hjælp, som de har ret til og – endnu mere vigtigt – brug for.
Jeg anerkender derimod ikke præmissen om, at socialrådgiverne bevidst laver fejl med det formål at fastholde syge mennesker på lave ydelser. Når der sker fejl, så skyldes det som regel en farlig cocktail bestående af tre ingredienser:
- Politikerne har skabt en vanvittigt omfangsrig beskæftigelseslovgivning med mange proceskrav, et tungt bureaukrati og høje dokumentationskrav
- Kommunernes økonomi er stram, så det sker, at socialrådgivernes faglighed trumfes af ledelsens og politikernes økonomiske hensyn
- Borgerne har i mange tilfælde komplekse problemer, som kan falde imellem de siloer, som udgøres social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet samt det regionale sundhedsvæsen. Det kan gøre det svært at få dem visiteret til den rigtige indsats eller ydelse
Løsningen er ikke at gå efter socialrådgiverne, når problemet er skabt af politikerne og deres økonomiske prioriteringer.
Og denne cocktail er grunden til, at Kim Madsen burde fjerne sit fokus fra de socialrådgivere, som prøver at gøre deres bedste. Han burde i stedet rette skytset mod politikerne i kommunerne og på Christiansborg, som på én og samme tid er ansvarlige for de benspænd, som socialrådgiverne og borgerne jævnligt snubler over, men som jo også er dem, der kan give både socialrådgiverne og borgerne bedre rammer i beskæftigelsessystemet.
Jeg mener heller ikke, at Kim Madsens offentliggørelse af konkrete socialrådgiveres navne bringer noget godt med sig. Digital – og nogle gange fysiske – chikane af navngivne socialrådgivere som alt for mange oplever, får desværre nogle til at gå ned med flaget og andre til at søge væk fra området. Det betyder, at der er stor udskiftning af medarbejdere på området, hvilket også medvirker til, at borgerne endnu engang skal have en ny socialrådgiver og opbygge relationen og tilliden på ny. De resterende socialrådgivere får også endnu mere travlt, da det bliver svært at rekruttere dygtige og erfarne socialrådgivere til området.
I stedet ser jeg et potentiale i at samarbejde om de forbedringer, som vi begge ønsker. Jeg vil gerne garantere Kim Madsen, at jeg både før og efter vores møde har været optaget af at trænge igennem til de politikerne, som snart skal reformere beskæftigelsesindsatsen. Her har jeg blandt andet slået et slag for disse forslag:
- De mest udsatte ledige skal ud af det nuværende beskæftigelsessystem. I stedet skal de have hjælp i en ny enhed, som går på tværs af blandt andet sundheds- og socialområdet, så borgerne kan få den hjælp, som de har behov for, hvad enten det drejer sig om misbrug og dårlig ryg eller depression og hjemløshed.
- Mere tillid til borgerne og deres helbredsvurdering. Vi mener, at man i langt højere grad skal kunne inddrage borgerens egen helbredsvurdering, mens rundbordsmøder mellem borger, læge og socialrådgiver skal kunne træde i stedet for de journaler og lægeattester, som i dag er nødvendige. Det vil også være en hjælp, når sundhedsvæsenets ventetider bliver en flaskehals for borgernes sager.
- Hurtigere afklaring med ny garanti. En afklaringsgaranti skal sikre, at man ikke er fanget på kontanthjælp år efter år. Efter maks. ét år på kontanthjælp skal borgeren have en vurdering af deres arbejdsevne og en plan for, hvad der skal ske. Det kan både være en jobrettet indsats, hjælp i den tværfaglige enhed nævnt foroven eller revalidering, fleksjob eller førtidspension. Derefter bør borgerens sag tages op årligt, hvis ikke der er fundet en varig løsning.
Jeg kan sagtens forstå, at Kim Madsen og mange andre er frustrerede, men løsningen er ikke at gå efter socialrådgiverne, når problemet er skabt af politikerne og deres økonomiske prioriteringer.
Jeg vil samtidig love, at vi socialrådgivere også løbende taler om vores faglighed og forholder os til professioneletiske spørgsmål, som også er vigtigt, når man bevæger sig i et krydspres mellem mange forskellige interesser.
Og lad så sammen arbejde for, at vi kan sikre en beskæftigelsesindsats, der giver plads til socialrådgivernes faglighed og sikrer bedre hjælp og mere tillid til borgerne.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.