Slipper med billig CO2-afgift og får milliarder retur til teknologiske fix
Det var en aha-oplevelse for Anne Dahl Thing, da hun i marts 2019 så dokumentaren “Hvem passer vores børn” på DR2.
På det tidspunkt havde hun en dreng på et år, der var startet i vuggestue fire måneder tidligere.
– Min samlever og jeg oplevede, at de ansatte i vuggestuen var meget unge, der var mange vikarer og ofte ikke de samme voksne på stuen. Vores søn kom flere gange hjem med rød numse eller lort i bleen. Personalet var presset, mange var syge, nogle langtidssyge, og der var stor udskiftning blandt de ansatte. Der var ingen stride pædagoger eller den slags, men der var ikke nok voksne til det, der skulle klares, fortæller Anne Dahl Thing.
– Så så vi dokumentaren og fik et helt andet sprog til at snakke om det, der var galt. Det var normeringerne, der ikke var gode nok. Og det var ikke bare noget, vi syntes. Mange havde det på samme måde, tilføjer hun.
Oplevelsen fik Anne Dahl Thing til at kaste sig for fuld kraft ind i forældrebevægelsen, “Hvor er der en voksen?”, som opstod i kølvandet på dokumentaren.
Stort engagement
Lige siden har hun brugt store dele af sin fritid og nu også sin arbejdstid på at arbejde for bedre forhold i landets daginstitutioner. I dag starter den aktive og engagerede mor som fast blogger i Arbejderen.
– Jeg kom hurtigt med i styringsgruppen for “Hvor er der en voksen?” Det var hæsblæsende, men vi ville bare gøre noget. I april 2019 lavede vi den første demonstration. Det var fedt at være en del af noget, hvor vi kunne være med til at sætte dagsorden. Vi fik opmærksomhed og gjorde en forskel. Hundredtusinder følte så stærkt for det her, at de godt ville demonstrere, siger Anne Dahl Thing.
– Men det var også hårdt og krævede meget tid. Vi skulle både arrangere demonstrationer og håndtere, at bevægelsen pludselig var blevet rigtig stor. Medierne og andre kontaktede os, og vi måtte hele tiden stå frem og forsvare vores holdninger. Det begyndte i længden at tære på en, tilføjer hun.
Jeg er meget, meget bekymret over den nuværende afvikling af vores velfærd. Hvis vi skal bevare vores kollektive velfærdssystem, skal der ske noget nu.
Derfor valgte Anne Dahl Thing i 2020 i stedet at engagere sig i Forældrenes Landsorganisation, FOLA, hvor hun i starten var medlem af bestyrelsen og i dag er politisk næstformand.
– Det var godt at komme over i noget, der var mere etableret og mindre hektisk end den mere løse bevægelse. FOLA er et fantastisk sted at være aktiv. Det er mega inspirerende at arbejde sammen med så mange virkeligt engagerede forældre, så mange ildsjæle der er vildt engageret i sagen.
FOLA arbejder helt grundlæggende med at sikre bedre forhold i daginstitutionerne herunder bedre normeringer og en større andel af uddannede pædagoger.
Derudover har organisationen altid nogle konkrete og aktuelle fokuspunkter, der forandrer sig alt efter situationen. Lige nu er der særlig fokus på at sikre bedre rettigheder til forældre, når deres børn bliver syge, og at få fokus tilbage på betydningen af fritidspædagogikken.
Bedre rettigheder ved børns sygdom
Syge børn er et kæmpe problem for de fleste forældre.
– I løbet af vinteren har der været meget sygdom. I min datters vuggestue har der været skoldkopper, skarlagensfeber, streptokokker og forkølelse, som er gået på omgang i institutionen. Vores børn har stort set været syge en gang om ugen. I en sådan situation fungerer det slet ikke kun at have fri på barnets første eller de to første sygedage. Det betyder, at nogle afleverer børnene i institutionen, før de er raske, og så starter smittemøllen.
I stedet mener FOLA, at forældrene skal have ret til at blive hjemme, indtil barnet er helt rask. Det vil give nogle længere sygdomsperioder, men også færre sygdomsperioder og mere ro i både hjemmene og i institutionerne, påpeger organisationen.
Når det gælder fritidspædagogikken, er den voldsomt trængt. Området er blevet hårdt ramt af nedskæringer i en årrække. Om eftermiddagen er der i gennemsnit 18 børn pr. pædagog på de kommunale skolefritidsordninger (SFO), fritidshjem og klubber. Tallet dækker over store forskelle. Nogle steder er der helt op til 43 børn pr. pædagog. Det viser en undersøgelse fra 2022 lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
FOLA er dybt bekymret over udviklingen. Organisationen ser gode, velfungerende fritidsinstitutioner som afgørende i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber.
– Det er jo enormt vigtigt i forhold til de alvorlige problemer med mistrivsel blandt børn og unge. Vi oplever, at mange skoler i stedet for at bruge pengene på SFO’en vælger at bruge dem på skolen, der også er presset. Så falder kvaliteten i SFO’en, og flere børn og forældre vælger tilbuddet fra. Så stiger forældrebetalingen for at få det til at hænge sammen. Det er en ond spiral, konstaterer Anne Dahl Thing.
Hun peger også på det problem, at folkeskolen skal være skattefinansieret, mens SFO’en er delvist finansieret af forældrene. Når der føres penge fra SFO’en over til skolen, kan det ende med, at forældrene er med til at betale for folkeskolen.
Kampen for minimumsnormeringer
Kampen for reelle minimumsnormeringer står stadig højt på FOLA’s dagsorden. Den intense kamp, der startede i 2019, førte til loven om minimumsnormeringer, som skal træde i kraft 1. januar 2024. Ifølge loven skal den sikre, at der er tre voksne pr. barn i vuggestuen og seks børn pr. voksen i børnehaven.
Men forældrebevægelsen kritiserer loven for at være papirnormeringer, som ikke giver et reelt billede af, hvor mange voksne der er til det enkelte barn. Der kan være voksne, som er pålagt administrativt arbejde eller andre opgaver og derfor ikke er omkring børnene.
På trods af at minimumsnormeringerne har været undervejs længe, oplever forældre i mange kommuner også stadig, at der bliver sparet på daginstitutionerne.
I alt 57 kommuner planlagde i forbindelse med efterårets budgetlægning at spare på børneområdet. Heraf ville 19 kommuner spare mere i 2023, end de får tilført i statslige puljepenge til minimumsnormeringer. Det viser en undersøgelse lavet af fagforbundet BUPL.
Anne Dahl Thing mener, at det paradoks hænger sammen med budgetloven, der lægger stramme rammer for økonomien i kommuner og regioner.
– Kommunerne må ikke bruge flere penge end regeringens serviceloft. Det betyder, at der bliver skåret ned på alle områder for at holde budgettet. Det går ikke kun ud over børneområdet, men rammer også handicapområdet, ældreplejen, sygehuse og så videre. Alle områder har brug for flere penge, men de får ikke lov til at bruge dem, heller ikke de kommuner som faktisk har penge til en bedre velfærd som for eksempel min egne kommune Egedal, forklarer hun og tilføjer:
– Det er forfærdeligt at være vidne til. Jeg er meget, meget bekymret over den nuværende afvikling af vores velfærd. Hvis vi skal bevare vores kollektive velfærdssystem, skal der ske noget nu.
Partipolitisk aktiv
Den travle småbørnsmor får ud over sit arbejde og sit engagement i forældrebevægelsen også tid til at være partipolitisk aktiv. Hun har i en række år været medlem af Enhedslisten.
– Jeg har altid været engageret i politik, og under min uddannelse meldte jeg mig ind i Enhedslisten. Jeg har altid vidst, at det var der, jeg hørte til. Der er rigtig meget brug for at være samlet og stærke på venstrefløjen lige nu, erklærer Anne Dahl Thing.
Ved kommunalvalget i 2021 stillede hun op som nummer to på Enhedslistens liste til byrådet i Egedal. Det lykkedes for første gang at få Enhedslisten repræsenteret i byrådet, men kun med ét medlem – Helle Bovien.
– Det er svært at være partiets eneste medlem i byrådet, men det gør en forskel. Det vigtigste er, at Helle kan give udsatte grupper en stemme i byrådet og tale deres sag. Det er hun mega god til.
Forældrearbejde på fuld tid
Anne Dahl Thing afsluttede en bacheloruddannelse i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet i 2020. Hun har efterfølgende arbejdet lidt på Gyldendals Forlag, og litteratur har stadig hendes store interesse, selvom der ikke bliver meget tid til at læse i den travle hverdag.
Men i dag handler arbejdsdagen ikke om litteratur. Fra 1. marts i år er Anne Dahl Thing blevet ansat som generalsekretær i Københavns Forældreorganisation, KFO. Så nu handler både arbejdsliv og fritid om at sikre bedre forhold for landets børn.
– Det er et helt vildt fedt job. Det er virkelig dejligt at kunne arbejde med noget, som jeg har brændt for så længe og har brugt min fritid på. Nu kan jeg gøre det hele tiden.
Sin blog i Arbejderen vil Anne Dahl Thing bruge som en kritisk stemme omkring børns vilkår i daginstitutionerne.
– Jeg kunne også godt tænke mig at sætte fokus på den individualisering af forælderrollen, som jeg oplever er sket, siden jeg var barn. I dag ligger meget på den enkelte, hvor det dengang mere var en fællesskabsopgave.
Læs også
Indland
Ny bevægelse samler på tværs
Råb fra gulvet i valgkampen: I har skabt et system, der får børn og unge til at mistrives
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
