Læserbrev
HEJ PETER
FØLER DU – DIG IKKE RIGTIG SYNDT AF METTE ????
METTES KRIGS RUS – VIL I MANGE ÅR SKADE VORES VELFÆRD.
DET ER NOK IKKE GÅET OP FOR FOLK ENDNU !!!!!!
Log ind for at svareFra velfærdsstat til velfærdssamfund
Regeringen taler om forventningsafstemning i forhold til de ydelser, velfærdssamfundet stiller til rådighed i dag. Skal vi øge forventningerne, eller skal de sænkes?
|
Der er ingen tvivl om, at vi står over store forandringer i vores velfærd. Regeringen taler i sit grundlag om, at vi skal gå fra at være en velfærdsstat til at være et velfærdssamfund.
Spørgsmålet er, hvad vi kan se frem til?
Mit fokus er selvfølgelig, hvad der sker på ældreområdet. På nuværende tidspunkt har vi kun hørt, at ældreområdet skal frisættes. Der er stadigvæk ikke noget konkret, men vi forventer, at regeringen snart kommer med forslag til en ny ældrelov.
Anbefalinger til ældrelov
Den tidligere S-regering nedsatte en ekspertgruppe med den tidligere departementschef fra Sundhedsministeriet Per Okkels som formand. Ekspertgruppen fremkom blandt andet med følgende anbefalinger:
Visitationen skal tættere på borgeren: Der skal indføres et nyt visitationssystem, hvor den hjælp, ældre har ret til, ikke er afmålt i specifikke ydelser som i dag.
Ældreplejen skal organiseres i faste, tværfaglige teams: Kvaliteten stiger, hvis ældreplejen organiseres i faste, tværfaglige teams. Det skal både sikre, at borgerne får fast kontakt med medarbejderne fra ældreplejen, og at de medarbejdere, som står for den borgernære pleje, får mere tid til deres kerneopgave.
Bedre sammenhæng og ny organisering af hjælpen: Ekspertgrupperne pegede på, at det kan overvejes at samle al pleje lovgivningsmæssigt, da det ikke er muligt at lave en skarp sondring.
Ekspertgrupperne peger også på, at der er brug for at tydeliggøre reglerne for hjemmesygepleje.
Af andre anbefalinger var der et mere fleksibelt boligvalg, brug af velfærdsteknologi og information samt ledelse i ældreplejen.
Kvaliteten må ikke sænkes
Der vil sikkert være mange af de anbefalinger, der vil indgå i en kommende ældrelov. Men vi ved det på nuværende tidspunkt ikke.
Regeringen taler om, at der skal ændres på forventningerne til de ydelser, som der leveres på velfærdsområderne. Betyder det, at vi skal løfte forventningerne eller sænke forventningerne?
Let bremsen på den kommunale økonomi, så vi kan sikre, at besparelserne ikke rammer de dårligst stillede i vores velfærdssamfund!
Det er klart, at med den kraftige stigning i gruppen af ældre over 80 år så udfordres systemet. Og når der så samtidig mangler mange tusinde medarbejdere i ældre- og sundhedssektoren over de kommende år, så er der udfordringer. Men skal udfordringerne løses af ændrede forventninger?
Det skal måske være mere tydeligt, hvad man kan opnå af ydelser, men der er ingen grund til at sænke kvaliteten.
Man kan godt drøfte, hvad der skal ske på længere sigt. Skal der ske en forventningsafstemning om fremtiden, må det ske i et tæt samarbejde med dem, der er borgere i fremtidens velfærdssamfund.
Store problemer lige nu
Her og nu ser det ikke for godt ud hverken i ældreplejen eller i sundhedssektoren. Kommunerne har i forbindelse med inflationen fået ekstra omkostninger på flere områder. Men de er ikke blevet kompenseret.
Det betyder, at et flertal af kommuner allerede har genåbnet deres budgetter for 2023 og i deres oplæg til 2024 varsler besparelser på velfærdsområdet, og det rammer især ældreområdet.
I stedet for at gennemføre besparelser burde regeringen sikre et midlertidigt løft i servicerammen. Det er jo underligt, når kommunerne har midlerne, at de ikke må bruge dem. Derfor opfordringen til regeringen: Let bremsen på den kommunale økonomi, så vi kan sikre, at besparelserne ikke rammer de dårligst stillede i vores velfærdssamfund!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
30. marts 2023 | 07:23
