HEJ PETER
FØLER DU – DIG IKKE RIGTIG SYNDT AF METTE ????
METTES KRIGS RUS – VIL I MANGE ÅR SKADE VORES VELFÆRD.
DET ER NOK IKKE GÅET OP FOR FOLK ENDNU !!!!!!
Der er ingen tvivl om, at vi står over store forandringer i vores velfærd. Regeringen taler i sit grundlag om, at vi skal gå fra at være en velfærdsstat til at være et velfærdssamfund.
Spørgsmålet er, hvad vi kan se frem til?
Mit fokus er selvfølgelig, hvad der sker på ældreområdet. På nuværende tidspunkt har vi kun hørt, at ældreområdet skal frisættes. Der er stadigvæk ikke noget konkret, men vi forventer, at regeringen snart kommer med forslag til en ny ældrelov.
Den tidligere S-regering nedsatte en ekspertgruppe med den tidligere departementschef fra Sundhedsministeriet Per Okkels som formand. Ekspertgruppen fremkom blandt andet med følgende anbefalinger:
Visitationen skal tættere på borgeren: Der skal indføres et nyt visitationssystem, hvor den hjælp, ældre har ret til, ikke er afmålt i specifikke ydelser som i dag.
Ældreplejen skal organiseres i faste, tværfaglige teams: Kvaliteten stiger, hvis ældreplejen organiseres i faste, tværfaglige teams. Det skal både sikre, at borgerne får fast kontakt med medarbejderne fra ældreplejen, og at de medarbejdere, som står for den borgernære pleje, får mere tid til deres kerneopgave.
Bedre sammenhæng og ny organisering af hjælpen: Ekspertgrupperne pegede på, at det kan overvejes at samle al pleje lovgivningsmæssigt, da det ikke er muligt at lave en skarp sondring.
Ekspertgrupperne peger også på, at der er brug for at tydeliggøre reglerne for hjemmesygepleje.
Af andre anbefalinger var der et mere fleksibelt boligvalg, brug af velfærdsteknologi og information samt ledelse i ældreplejen.
Der vil sikkert være mange af de anbefalinger, der vil indgå i en kommende ældrelov. Men vi ved det på nuværende tidspunkt ikke.
Regeringen taler om, at der skal ændres på forventningerne til de ydelser, som der leveres på velfærdsområderne. Betyder det, at vi skal løfte forventningerne eller sænke forventningerne?
Let bremsen på den kommunale økonomi, så vi kan sikre, at besparelserne ikke rammer de dårligst stillede i vores velfærdssamfund!
Det er klart, at med den kraftige stigning i gruppen af ældre over 80 år så udfordres systemet. Og når der så samtidig mangler mange tusinde medarbejdere i ældre- og sundhedssektoren over de kommende år, så er der udfordringer. Men skal udfordringerne løses af ændrede forventninger?
Det skal måske være mere tydeligt, hvad man kan opnå af ydelser, men der er ingen grund til at sænke kvaliteten.
Man kan godt drøfte, hvad der skal ske på længere sigt. Skal der ske en forventningsafstemning om fremtiden, må det ske i et tæt samarbejde med dem, der er borgere i fremtidens velfærdssamfund.
Her og nu ser det ikke for godt ud hverken i ældreplejen eller i sundhedssektoren. Kommunerne har i forbindelse med inflationen fået ekstra omkostninger på flere områder. Men de er ikke blevet kompenseret.
Det betyder, at et flertal af kommuner allerede har genåbnet deres budgetter for 2023 og i deres oplæg til 2024 varsler besparelser på velfærdsområdet, og det rammer især ældreområdet.
I stedet for at gennemføre besparelser burde regeringen sikre et midlertidigt løft i servicerammen. Det er jo underligt, når kommunerne har midlerne, at de ikke må bruge dem. Derfor opfordringen til regeringen: Let bremsen på den kommunale økonomi, så vi kan sikre, at besparelserne ikke rammer de dårligst stillede i vores velfærdssamfund!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
HEJ PETER
FØLER DU – DIG IKKE RIGTIG SYNDT AF METTE ????
METTES KRIGS RUS – VIL I MANGE ÅR SKADE VORES VELFÆRD.
DET ER NOK IKKE GÅET OP FOR FOLK ENDNU !!!!!!
Peter Kay Mortensens indlæg er et velment forsøg på, at vise en alternativ vej ud af den nuværende nedskæringspolitik. Problemet er at vi er bundet af EU´s direktiver og forordninger, som giver kapitalen og dens forrentning fortrinsret. Derfor vil regeringen ikke kunne imødekomme de ellers fornuftige forslag fra ekspertgruppen.
I stedet for fromme ønsker må vi organisere modstanden mod EU og kæmpe for et frit Danmark hvor vi selv bestemmer! Det sker bedst gennem Folkebevægelsen mod EU, som den brede og tværpolitiske organisation!
Peter Kays motiver er gode nok, men han er også en socialdemokrat af den lyserøde slags. Hans kreds kunne have gjort (og har haft indflydelse til) mere for at påvirke Socialdemokratiet progressivt og den mulighed er måske nok forpasset nu.
Jeg synes man skal skelne mellem politiske kamelæoner i SF og Enhedslisten, der foregiver et og gør noget andet. En hæderlig socialdemokrat der kæmper for sine medlemmer i de nordsjællandske seniorer, kan blive en mulig forbundsfælle i kommende kampe!
men det har du ret i og vi kender Peter Kay Mortensen godt her fra Nordsjælland og Helsingør kredsen.
Hans kreds har siddet på betydende poster i NNF og LO Kbh og med fruen, Lone Møller på den socialpolitiske ordførerpost i mange år. Deres søn, tidligere byrådsmedlem i Helsingør, Henrik Møller sidder i folketinget som beskæftigelsespolitisk ordfører.
Tak for din replik Kai Jensen. Der er mange ligheder mellem besættelsestiden og nutiden. Dengang bakkede hele Folketinget op om samarbejdspolitikken med Hitler-Tyskland.
Det var DKP der skabte enheden mod besættelsesmagten og kapitulationen, ved at rejse fagforeninger og arbejdspladser til kamp. Det lykkedes til fulde da folkestrejkerne satte en stopper for regeringens politik i august 1943.
Dengang var det Danmarks Frihedsråd som stod i spidsen for modstandskampen, og i dag er det Folkebevægelsen mod EU der må tilkæmpe sig den rolle!
Selv tak Lars Ulrik. Vi er på alle stræk enig med dig og din analyse, som sjovt nok er sammenfaldende med vores. Det styrer vi også efter med hele vores program. Som du i hvert fald ved, var BOPA (KOPA) allerede i 42 dannet med udgangsbase fra Helsingør skibsværft og snart efter fulgte den 1. jernbanesabotage i Egebæksvang skov lidt syd for Helsingør mellem Helsingør og Espergærde. Den spæde start som dog havde et vist forudgående momentum i de hjemvendte spaniensfrivillige kammerater med kamperfaring.
Vi sigter også mod dannelsen af en national paraplyorganisation; nok ikke lige Frihedsrådet og heller ikke Folkebevægelsen mod EU, men noget nyt og, – en national folkebevægelse.
Ja, der er mange ting vi er enige om. Forskellen ligger i hvordan vi når målene om fred og nedrustning. Som gammel faglærer på LO-skolen kender du arbejderbevægelsen ud og ind.
Du ved også at anti-kommunismen spiller en væsentlig rolle for at opretholde den kapitalistiske samfundsorden.
Hele fagbevægelsen er inficeret af anti-kommunisme, men ikke desto mindre er det kommunistiske parti en forudsætning for at opnå en samfundsforandring. Partiet bygger på mere end 100 års erfaringer i klassekampen og den internationale bevægelse. Uden dem er ethvert forsøg på at ændre samfundet udelukket.
Du skriver at: ”Vi sigter også mod dannelsen af en national paraplyorganisation; nok ikke lige Frihedsrådet og heller ikke Folkebevægelsen mod EU, men noget nyt og, – en national folkebevægelse.”
Det er da at gå over åen efter vand, når der allerede findes en bred tværpolitisk organisation som arbejder på at virkeliggøre EU-modstanden. Vi står midt i en ny frihedskamp og der er ikke brug for at sprede kræfterne, men for at samle dem til kamp mod monopolernes EU!
Se i øvrigt min kronik om erfaringerne fra socialismens historie: https://arbejderen.dk/debat/laer-af-socialismens-historie/
Nå, men med al respekt, den sidste kommentar gik lidt på en anden diskurs og hvis vi skal konkludere på Faglige Seniorers oplæg, har de da skabt godt røre i andedammen det sidste døgn med deres aktuelle udspil om at bringe overførselsindkomstområdet frem til en tidsvarende pristalsregulering i overensstemmelse med aktuel dyrtid -og pristalsudvikling og ajourføre den i forlængelse af de aktuelle overenskomster og den generelle prisudvilking i samfundet. Det er klart også den bedste måde at udligne den indkomstudhuling mange oplever i øjeblikket pga. den galoperende inflation.
Det er et helt rigtigt krav, problemet er at det ikke kan gennemføres så længe vi er medlem af EU. Danmark er besat af monopolernes og finanskapitalens herredømme. Det er dem der bestemmer kursen!
I debatten om mulighederne for at rejse og gennemføre berettigede krav i fagbevægelsen og andre bevægelser, er der mange der overser, at det borgerlige demokrati er erstattet af den korporative stat.
Det er ikke den korporative stat som i 1920´erne og 30´erne, men med et formaliseret samarbejde mellem stat, arbejdskøbere og fagbevægelsen.
Det betyder at den frie forhandlingsret er sat ud af kraft og erstattet af løndiktater inden for en 2 % ramme, der dækkede den tidligere inflationsrate. Hvis man alligevel forsøger at kæmpe for de rejste krav, griber regeringen ind med et lovindgreb. Det så vi med lærerne i 2013, med sygeplejerskerne i 2021, og det vil vi også se, hvis der kommer en storkonflikt i foråret.
Denne udvikling betyder, at fagforeninger og arbejdspladser må skifte strategi og taktik i kampen for forbedringer. Det er nødvendigt med alternative netværk, som vi så det med Formandsinitiativet i 1970´erne og 80´erne.
Man kan ikke stole på fagbevægelsens top, fordi den er bundet af samarbejdspolitikken og de rammer som EU fastsætter. Derfor må arbejderklassens kamp også rette sig mod EU-medlemskabet, fordi det sætter demokratiet ud af kraft.
En forudsætning for fornyet fremgang og genopretning af vores samfund, er et brud med EU og en udmeldelse.
Tak for debatten til Kai Jensen og Erik Insula, som reelt ikke var nogen debat men en afledningsmanøvre. Ingen i EL vil diskutere de virkelige årsager til valgnederlaget i 2022, nemlig holdningen til EU og NATO.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.