Så er der et indlæg af den politiske kamelæon Pelle Dragsted, som synes det er skandaløst med de store bankers skalten og valten, hvis underskud dækkes af skatteyderne under kriserne.
Dragsted glemmer bare at fortælle, at Enhedslisten stemmer for finansloven år efter år og dermed også for de redningskranse som staten lægger ud under bankerne, f.eks. under krisen i 2008.
Som med andre politiske kamelæoner er der ingen linje mellem ord og handling. De foregiver at være på den lille mands side, men er reelt villige redskaber for storkapitalen. Det kommer særligt til udtryk i EL´s godkendelse af EU og krigen i Ukraine.
Partiet havde ikke rygrad til at træde op mod borgerskabets mediestorm omkring krigen, eller i 2019 da Enhedslisten valgte at konkurrere med Folkebevægelsen om en plads i EU-parlamentet.
Jeg vil karakterisere Pelle Dragsted som en super-kamelæon!
Ny bankkrise – samme uretfærdighed
Investor-banken Silicon Valley Bank gik kort før weekenden bankerot. Men som altid står politikerne klar med hjælpepakker, der skal redde bankens millionærkunder, skriver Pelle Dragsted i denne blog.Socialisme for de rige, benhård kapitalisme for de fattige. Sådan beskrev Martin Luther King det amerikanske økonomiske system, inden han blev myrdet.
At den beskrivelse stadig passer, fik vi at se i denne weekend.
Kort før weekenden blev den amerikanske bank Silicon Valley Bank (SVB) lukket og overtaget af de amerikanske finansmyndigheder. Banken er USA’s 16. største og dens kunder er primært tech-selskaber og startups.
Bankens økonomiske deroute skyldes, at den amerikanske centralbank ligesom mange andre nationalbanker i det seneste år har sat renten op – angiveligt for at bremse økonomien og dermed begrænse inflationen.
SVB har placeret en betydelig del af sine aktiver i forskellige typer amerikanske statsobligationer. Når renten stiger, falder værdien af statsobligationerne, og det har betydet, at SVB har indkasseret store tab, når dens kunder ønskede at hæve deres indestående.
Det gjorde bankens økonomi mere og mere skrøbelig, og da kunderne opdagede det, satte det gang i et såkaldt “bank run”, hvor et stort antal kunder af frygt for at miste deres penge flyttede deres indeståender til andre banker. Det betød, at banken måtte sælge flere af sine statsobligationer og dermed indkassere endnu større tab.
Lempet regulering af banker
Nedturen var forudsigelig. Men når de amerikanske finansmyndigheder ikke havde opdaget det i tide, skyldes det, at Trump i sin regeringstid lykkedes med at lempe reguleringen af banksektoren, så mellemstore regionale banker som SVB fik friere tøjler og mindre tilsyn.
Det var bizart nok netop SVB’s direktør, der stod i spidsen for den lobbyindsats, som førte til dereguleringen, og banken investerede millioner af dollars i at blive fritaget for regulering.
Bernie Sanders og andre progressive demokrater advarede dengang mod dereguleringen og advarede om, at det kunne føre til nye bankkriser.
Hvis staten altid skal ind og tage bankerne og deres kunders tab, hvad er så egentlig idéen i at have private banker.
Lukningen og overtagelsen af SVB truede med at ramme tusinder af virksomheder og selskaber, der havde indeståender i banken. I USA er man som bankkunde forsikret for de første cirka 1,5 millioner kroner – som erstattes, hvis en bank krakker.
Men langt de fleste af SVB’s kunder havde langt større indeståender i banken. Derfor skete det, der altid sker, når grupper i den økonomiske elite står overfor tab: Staten er pludselig deres ven, der skal komme dem til undsætning.
Pres på staten for at hjælpe de rige
De interessegrupper og nøglepersoner i den økonomiske elite, der normalt ønsker staten hen, hvor peberet gro, og som altid advarer mod hjælpepakker til almindelige lønmodtagere, pensionister eller arbejdsløse, gik nu i samlet kor i offensiven med kravet om, at staten skulle erstatte deres tab.
Og presset lykkedes. Søndag nat meddelte den amerikanske regering, at de ville garantere for alle indeståender i SVB. Samtidig vedtog man en ny bankpakke, der gav bankerne statslån på nye fordelagtige vilkår. Joe Biden begrundede hjælpen med, at det var nødvendigt for at undgå, at krisen spredte sig til andre banker og truede den finansielle stabilitet.
Men som en ærlig storinvestor en gang sagde: Hvis staten altid skal ind og tage bankerne og deres kunders tab, hvad er så egentlig idéen i at have private banker. Så kan staten lige så godt drive dem selv og dermed få del i overskuddet i de gode tider og ikke kun underskuddet, når det går galt.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.