Analyse
Teknologi og klima
Med regeringens seneste klimaudspil på landbrugsområdet står det nu lysende klart, at man over hele linjen sætter sin lid til, at en række tvivlsomme teknologiske fix skal klare problemet med at reducere drivhusgasserne med 70 procent frem mod 2030.
|
Med regeringens seneste klimaudspil på landbrugsområdet står det nu lysende klart, at man over hele linjen sætter sin lid til, at en række tvivlsomme teknologiske fix skal klare problemet med at reducere drivhusgasserne med 70 procent frem mod 2030: Fangst og deponering af CO2 i undergrunden (såkaldt CCS – Carbon Capture and Storage) i industrien, omdannelse af el til flydende brændsel (såkaldt Power-to-X) inden for den tunge transport, elbiler inden for den lettere transport.
Og nu senest inden for landbruget omdannelse af halm og andre biologiske restprodukter til såkaldt biokul, der kan nedpløjes i jorden. For blot at nævne nogle af de største og samtidig mest tvivlsomme forslag.
Med denne strategi forsøger regeringen at bilde os ind, at vi absolut ikke behøver at ændre noget fundamentalt i hverken samfundets indretning eller i vort problematiske forhold til naturgrundlaget. Vi kan rejse som hidtil, transportere os som hidtil, producere som hidtil og forbruge som hidtil. De såkaldt ’grønne teknologier’ løser angiveligt problemerne for os, hvorfor den ’grønne omstilling’ er reduceret til en – godt nok gigantisk – ingeniøropgave.
Teknologi er naturbeherskelse
Denne tyrkertro på teknologiens mirakelpotentiale kalder på en kritisk refleksion: Hvad er ’teknologi’ egentlig for en størrelse? Ret beset handler ’teknologi’ om naturbeherskelse.
Fra de første stenredskaber til vore dages højteknologiske produktionsapparater har nye teknologier altid handlet om at gøre os stadigt mere uafhængige af vor krops naturgivne begrænsninger. Og dermed af de processer og kredsløb hvormed vi som kropslige væsener er indlejret i naturen. Eller for at sige det på en anden måde: Teknologi handler dybest set om at frigøre os fra naturen ved at øge vores beherskelse af den.
Regeringens tro på teknologiske fix er uholdbar på sine egne præmisser, fordi de foreslåede løsninger ikke har en jordisk chance for at nå i mål.
I flere årtusinde var dette relativt uproblematisk, fordi naturen var enorm, og vi mennesker og vore teknologier derfor fortsat fyldte uendelig lidt. Men i kølvandet på kapitalismens efterhånden globale udbredelse er udviklingen gået grassat, og i dag har vores teknologiske beherskelse af naturen nået et omfang, hvor såvel naturen som vi selv er truet på livet.
Derfor ser vi stadigt flere kriser udspille sig i vort stadigt mere problematiske naturforhold. Vi har en biodiversitetskrise, fordi der er stadigt mindre plads til naturen, vi har en pandemikrise, fordi de vira, der før holdt sig fra mennesker, nu er tvunget til at gøre mennesket til vært, hvis de skal overleve. Vi har et væld af miljøkriser, fordi vi forurener stadigt flere økosystemer, og vi har en klimakrise, fordi vores forurening af atmosfæren nu har nået et niveau, hvor selv energibalancen med rummet er blevet faretruende forrykket.
Vi må gentænke vores naturforhold
Og alle disse kriser i vort naturforhold hænger nøje sammen og har en fælles årsag. Derfor nytter det som en skrædder i helvede at forsøge at løse dem hver for sig, hvilket jo netop er, hvad ’teknologiske’ løsninger handler om. Der er tværtimod brug for en helt anden tilgang, hvor vi ser problemerne i deres indbyrdes sammenhæng og gentænker hele vort naturforhold. Det er kort sagt den i vor kultur så dybt indlejrede besættelse af naturbeherskelse, vi må til at gøre op med.
Det betyder også, at vi må gentænke hele vort frihedsbegreb, eftersom naturbeherskelse jo altid er begrundet med, at den øger vores frihed. Men den frihed er jo i dag vendt til sin modsætning, for alle de kriser, naturbeherskelsen trækker i sit kølvand, betyder jo, at vi bliver stadigt mere begrænsede i vore livsmuligheder.
Regeringens tro på teknologiske fix er uholdbar på sine egne præmisser, fordi de foreslåede løsninger ikke har en jordisk chance for at nå i mål. Men den er først og fremmest uholdbar, fordi den helt undviger det mere grundlæggende opgør med hele den kultur, der har bragt os til et punkt, hvor naturen er på randen af et sammenbrud. Hvilket helt uundgåeligt vil trække vor kultur med sig i faldet – hvis ikke det standses.
25. juni 2021 | 06:51
