Analyse
en sag som får alt alt for lidt omtale mv . En katastrofe på mange måder , miljø og sikkerhedsmæssigt . Tak for indlæg.
Log ind for at svareHavmiljøet i Østersøen blev alvorligt forurenet af giftstoffer fra havbunden, da gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 blev saboteret i september.
Det viser en rapport, som et hold internationale forskere har udarbejdet.
Det er vigtigt at få dokumenteret, hvordan miljøet bliver påvirket negativt af konflikter.
Hans Sanderson, seniorforsker på Aarhus Universitet
Eksplosionenerne betød, at giftige stoffer fra havbunden blev hvirvlet op og spredte sig 11 kubikkilometer. Den massive forurening har påvirket havmiljøet og dyrelivet i Østersøen.
– Ophvirvlingen af giftstoffer kan betyde, at fisk, som er blevet udsat for de her stoffer, vil blive syge. Nogle af dem vil dø, og nogle af dem vil have svært ved at formere sig. Vi vil først se konsekvenserne af den her giftige ophvirvling om nogle år, siger seniorforsker i miljøvidenskab ved Aarhus Universitet Hans Sanderson til Arbejderen.
Han har stået i spidsen for et hold forskere, der har analyseret eksplosionernes konsekvenser for havmiljø og dyreliv.
Eksplosionerne fandt sted nær Bornholm den 26. september sidste år. I alt opstod der fire lækager, efter at gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2, der løber fra Rusland til Tyskland via Danmark, blev sprunget i luften.
Værst tænkelige tid og sted
250.000 ton forurenet havbund blev hvirvlet op. Den forurenede havbund, der blev hvirvlet op, indeholder giftige stoffer som bly (der kan skade nervesystemet) og TBT (der ødelægger fiskenes forplantningsevne).
Eksplosionerne og ophvirvlingen af de giftige stoffer fandt sted i det værst tænkelige område – nemlig Bornholmerdybet, der er gydeområde for torsk. Ydermere fandt eksplosionerne sted midt i torskenes gydesæson.
Torskebestanden i Østersøen er i forvejen næsten kollapset, og der er indført strenge krav om, at fiskere kun må fange en torsk om dagen, forklarer Hans Sanderson.
Forureningen bliver forværret af, at Østersøens såkaldte vandlag er kraftige. Det betyder, at de giftige stoffer, der blev hvirvlet op ved eksplosionerne, har svært ved at falde til bunds igen. Dermed kan forureningen fra de ophvirvlede giftstoffer i havmiljøet vare ved i lang tid og have store konsekvenser for dyrelivet, forklarer han videre.
– Det her er resultatet af en konflikt mellem to lande. Konflikten har nogle konsekvenser for miljøet. Det er vigtigt at få dokumenteret, hvordan miljøet bliver påvirket negativt af konflikter. Det er ikke kun mennesker, der lider under den her krig, siger Hans Sanderson.
Ifølge Energistyrelsen betød eksplosionerne af de to gasrørledninger, at der blev udledt op til 778 millioner standardkubikmeter naturgas.
Det svarer til 32 procent af den årlige danske CO2-udledning.
Naturgas består primært af metan, der er en meget skadelig drivhusgas. Ifølge FN’s Klimapanel er metan 80 gange mere skadeligt for klimaet end CO2.
Brug for en redningsplan
I kølvandet på sabotagen på gasrørledningerne og det enorme gasudslip kræver Danmarks Naturfredningsforening nu en redningsplan for Østersøen.
– Udslippet fra gasrørledningerne risikerer at accelerere den akutte natur- og miljøkrise, der i forvejen er i Østersøen, og som blandt andet betyder, at tidligere tiders store torskebestande er en skygge af, hvad de var engang. Havnaturen i Østersøen er slet ikke rustet til at håndtere yderligere presfaktorer som denne. Det skal vi sørge for, den bliver, siger chefrådgiver for hav- og fiskeripolitik i Danmarks Naturfredningsforening Cathrine Pedersen Schirmer til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Det er afgørende vigtigt, at den danske regering nu presser på for, at landene omkring Østersøen i fællesskab får lavet en ambitiøs og effektiv redningsplan for Østersøen, der indbefatter en kraftig reduktion af næringsstoffer i havområdet – og et skånsomt og reguleret fiskeri.
Hun advarer om, at Danmark i forvejen halter efter, når det gælder om at sikre havmiljøet i Østersøen.
– Det er Danmarks ansvar at genoprette havnaturen i vores del af Østersøen, og at vi her lever op til målene i EU’s natur- og miljødirektiver. Her halter vi desværre gevaldigt bagefter, og den kommende havplan bør derfor sikre, at mindst 30 procent af det danske hav, inklusive Østersøen, bliver effektivt beskyttet mod blandt andet bundtrawl, og at mindst ti procent bliver udlagt som urørt hav, hvor havnaturen bliver helt fri for menneskelige aktiviteter, siger Cathrine Pedersen Schirmer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
