anmeldelse
Over hele landet blev Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts markeret med et væld af demonstrationer, møder, debatter, udstillinger, fester og andre typer arrangementer.
I de store byer var der en række forskellige manifestationer på samme tid, men også i mange mindre byer landet over blev dagen markeret.
Som et gennemgående træk blev det slået fast, at danske kvinder stadig har meget at kæmpe for. Der var også et stærkt fokus på kvinders kamp andre steder i verden, ikke mindst de iranske kvinders modige kamp for frihed blev fremhævet mange steder.
Demonstrationer i København
I København bød eftermiddagen på en række forskellige demonstrationer.
Arrangementet “Kvindeoprør” havde indtaget Rådhuspladsen. Bag det stod en række forskellige kvinder samt organisationer som Dansk Kvindesamfund, Kvinder i Kamp, Kurdisk Kvindeforening og Stop Racisme.
Demonstrationen bød på en række korte taler fra en bred kreds af forskellige kvinder.
Manila Ghafuri, modtager af årets menneskerettighedspris, satte fokus på de afghanske kvinders kamp for frihed.
– Afghanistan er der værste land at være kvinde i. Som det eneste land i verden er det forbudt for kvinder at tage en uddannelse. Mine kusiner i Afghanistan har nu siddet hjemme i 500 dage, fordi de ikke må gå i skole. Kvinder må ikke gå til sport, de må ikke gå i parkerne, de må ikke tage en taxa alene, slog den unge afghanske kvinde fast.
Hun sluttede med en opfordring til at vise solidaritet med kvindernes kamp overalt i verden hele året rundt, ikke kun 8. marts.
Nanna Susé, tidligere næstforkvinde for Foreningen af Danske Sygeplejersker, satte i sin tale fokus på den kamp for ligeløn og ordentlige arbejdsforhold, som kvinderne i velfærdssektoren fører.
– Det er stadig sådan, at de kvindedominerede fag aflønnes langt under de mandsdominerede fag. Samtidig oplever vi at blive omtalt som uproduktive og som en udgift for samfundet. Men offentligt ansatte er ikke en byrde. Vi er værdiskabende for velfærdssamfundet, understregede sygeplejersken.
2-300 deltog i demonstrationen på Rådhuspladsen, der varede fra klokken 16 til 18. Programmet bød på mange flere taler og musik af blandt andre rapperen Sanganee samt Lizette Lassen og Esben Just.
Sidstnævnte sang og spillede for til den smukke fredssang Kringsatt av fiender.
Samme sang blev sunget ved en anden 8. marts-demonstration ikke langt fra Rådhuspladsen. Ved Stranden overfor Christiansborg havde Demos inviteret til demonstration sammen med Follow the Women, Feministisk Forandring, Global Aktion og Kommunistisk Parti København.
Det skete under overskriften: Kvindekamp er Klassekamp – Klassekamp er Kvindekamp.
En række forskellige organisationer anbefalede demonstrationen. Her var der som mange andre steder fokus på de iranske kvinders kamp.
– Kvindernes revolution i Iran har for alvor rystet det iranske regime i dets grundvold. Det har skabt håb, samhørighed og solidaritet mellem kvinder og mænd. Der er brug for solidaritet med de iranske kvinders frihedskamp. De betaler en høj pris, slog Nahid Riazi fra Komiteen Kvinde-Liv-Frihed fast.
Maria Melchiorsen, forbundssekretær i FOA, satte i sin tale fokus på, hvor meget de danske kvinder stadig har at kæmpe for, før der er reel ligestilling.
– Det er stadig sådan, at forældrebyrden er meget skæv. Kvinderne tager mest barsel, er mest hjemme, når børnene er syge, og laver det meste arbejde i hjemmet, konstaterede hun.
– Modsat tjener mændene mere, de har større formuer og bedre pensioner, tilføjede Maria Melchiorsen.
Op mod 200 deltog i demonstrationen, hvor Anne Eltard samt Mig og Biker sørgede for musik og sang, der kunne give deltagerne lidt varme på den iskolde martsdag.
Gyda Heding, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten og mangeårig feminist og aktivist, satte fokus på kvindernes indsats i kampen for freden.
Hun var i starten af 1980’erne selv aktiv i forbindelse med kvindefredslejren ved Greenham Common i England, hvor der skulle udstationeres amerikanske krydsermissiler. Missiler, der kunne skyde atomvåben mod Sovjetunionen.
– Kampen lykkedes. Ikke bare os, selvfølgelig, men en fredsbevægelse i hele Europa, som sagde nej til oprustning, og hvis kampe førte til, at missilerne blev omfattet af en nedrustningsaftale og blev fjernet. Min erfaring fra dengang er, at hvis vi står sammen og er modige, kan vi flytte alt. Og der er meget, der skal flyttes endnu. For generaler, politikere og krigsindustrien er ikke stoppet, og nu er der igen risiko for atomkrig, sagde Gyda Hering.
– Men erfaringen fra Greenham Common er lige aktuel: Vi kan og skaI stoppe oprustningen. I solidaritetens og feminismens navn skal vi være med til at stoppe krig og kræve fred. Nu er vi ikke så mange, der kræver fred og stop for oprustning. Men vi skal blive flere! Vi skal motivere og blive ved, tilføjede hun.
8. marts i Nykøbing Mors og Aalborg
Også i mange mindre byer rundt omkring i landet blev 8. marts markeret. I Nykøbing Mors var omkring 60 mennesker, heraf mange unge, samlet til demonstration på Kirketorvet.
Som mange andre steder blev der også her slået på, at kvindernes rettigheder ikke kommer af sig selv, dem skal der kæmpes for.
En af talerne var Laura Pilgaard Christensen, som går i 3.G på Morsø Gymnasium. Hun kom med en stærk personlig beretning om, hvordan det er at opleve en fremmed mand kommentere på ens bryster, og hvor svært det er at være queer på Mors.
Blandt talerne var også Anastacia Grabowska fra Ukraine. Hun fortalte om forskellene på at være kvinde i Danmark og Ukraine. Hun undrer sig for eksempel over, at danske kvinder ikke har længere barselsorlov. I Ukraine har kvinderne tre års barselsorlov.
Der blev sunget fællessange og solgt kaffe, hvor overskuddet går til Holstebro Krisecenter.
Bag arrangementet i Nykøbing Mors stod Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Nordjylland, som også havde arrangeret demonstration i Aalborg.
Her var omkring 100 demonstranter i alle aldre mødt frem, også her mange unge. Formand for FH Nordjylland Anna Kirsten Olesen bød velkommen.
Hun slog fast, at der stadig er masser at kæmpe for både i udlandet og herhjemme. Hun nævnte blandt andet, at det i år er 50-året for den danske abortlovgivning, og at det er vigtigt fortsat at kæmpe for retten til fri abort.
Sandi Sjørup fra organisationen “Sund seksualitet” kom i sin tale med en række rystende fakta om vold og overgreb mod kvinder.
Hvert år udsættes 118.000 kvinder for partnervold, som ikke kun går ud over kvinden, men også eventuelle børn. I gennemsnit bliver næsten 12.000 kvinder årligt udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 67 procent af voldtægterne eller forsøg på det sker i private hjem.
Arrangementet i Aalborg bød også på poetry slam og underholdning af Signe Olsen.
Equality March i Aarhus
I Aarhus gik hundredvis af kvinder med i Equality March, hvor temaet i år var frihed. Frihed til at være den man vil, frihed fra fordomme og undertrykkende strukturer, frihed til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv samt frihed til de iranske kvinder.
Bag arrangementet stod KØN, Gender Museum Denmark – det tidligere Kvindemuseum.
Demonstranterne fyldte godt i gadebilledet, da de gik fra museet og hen langs åren for derefter at gå igennem de små gader i den historiske del af Aarhus midtby.
Undervejs var en række taler, og Aarhus Panti spillede op.
March mod kvindevold i København
Tilbage i København stod Dannerhuset for en march rundt om Peblingesøen mod vold mod kvinder.
“Vold mod kvinder er det største ligestillingsproblem i Danmark. 118.000 kvinder bliver hvert år udsat for fysisk og eller psykisk vold af deres partner, og det har enorme konsekvenser for både kvinderne selv og deres pårørende”, skrev Dannerhuset i indkaldelsen til arrangementet.
Med viftende røde vimpler skabte deltagerne i marchen stor opmærksomhed på stierne rundt om søen, hvor mange københavnere færdes.
Både før og efter var der arrangement i Dannerhuset.
Det her er et meget lille udsnit af de mange arrangementer på Kvindernes Internationale Kampdag. 8. marts lever i bedste velgående her mere end 100 år efter, at traditionen startede.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
