Kommentar
Rød klimalarm fra FN
"Det, der er brug for nu – som altid – er den politiske vilje til at handle", lød det fra FN's generalsekretær i en historisk tale til Sikkerhedsrådet. Stigende vandstand i verdens have udgør en nærmest ufattelig trussel mod milliarder af mennesker, skriver Jesper Petersen.
|
António Guterres, FN’s generalsekretær, advarede i en tale til Sikkerhedsrådet 14. februar om den globale opvarmnings alvorlige konsekvenser (også) for fred og international sikkerhed.
Mens FN’s Sikkerhedsråd holdt møde om klimaforandringernes konsekvenser for verdenssamfundet, slog den såkaldte Dommedagsgletscher på Antarktis nye revner.
Stigende vandstand i verdens have udgør en nærmest ufattelig trussel mod milliarder af mennesker – med gennemgribende konsekvenser for sikkerhed, international lov, menneskerettigheder og selve samfundsfundamentet, lød det blandt andet i denne første præsentation nogensinde for FN’s Sikkerhedsråd.
København truet af oversvømmelse
Storbyer på alle befolkede kontinenter risikerer oversvømmelse: Blandt andet København, London, New York, Lagos, Buenos Aires, Bangkok, Mumbai, Shanghai, Cairo.
– Havstigningen forårsager allerede nu ustabilitet og konflikter, sagde Guterres i mødets åbningstale.
Han fremhævede, at flere lande oplever tredobbelte havstigningsniveauer, og advarede om, at lavtliggende kystområder og hele lande risikerer at forsvinde for altid i de kommende årtier.
– Vi kan blive vidne til en masseudvandring af hele befolkninger af bibelske dimensioner, og vi vil se en stadig hårdere kamp om ferskvand, jord og andre ressourcer, advarede Guterres.
Rekordhøjt CO2-udslip, støt stigende temperaturer og medfølgende øget afsmeltning af is fra gletschere, Arktis og Antarktis får vandstanden i verdenshavene til at stige.
Ifølge den internationale meteorologiske organisation WMO er havniveauet steget hurtigere de sidste godt og vel 100 år end de forgangne 3000.
20 centimeter. Men inden århundredets udgang vil havniveauet femdoble, vurderer FN’s Klimapanel.
WMO fremhæver, at selv hvis det mirakuløst skulle lykkes at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, vil vi alligevel se en anselig havstigning i mange år frem.
Vor generations største udfordring
Faren for oversvømmelse er særlig akut for 900 millioner mennesker, hver tiende på kloden.
Havstigninger og andre klimapåvirkninger tvinger allerede nu folk til at flytte i Fiji, Vanuatu, Salomonøerne og andre steder.
Formanden for FN’s generalforsamlingen, Csaba Kőrösi, kaldte klimaændringer “vor generations største udfordring” – med henvisning til fremskrivninger af, at mellem 250 og 400 millioner mennesker sandsynligvis vil have brug for genhusning helt nye steder om mindre end 80 år. Og han advarede desuden om ødelæggende konsekvenser for verdens “brødkurve”, især frugtbare deltaer langs Nilen, Mekong og andre floder.
Mens FN’s Sikkerhedsråd holdt møde om klimaforandringernes konsekvenser for verdenssamfundet, slog den såkaldte Dommedagsgletscher på Antarktis nye revner, og 2022’s usædvanligt mange oversvømmelseskatastrofer – blandt andet oversvømmelsen af en tredjedel af Pakistan – fortsatte på forhøjet niveau med hele to omfattende oversvømmelser på New Zealands nordø samt i Sao Paulo-området i Brasilien. For bare at nævne nogle.
“Vi har ikke set det værste endnu/vi skal være glade for hver dag, det går godt”, som Vagn Lundbye skrev i digtet Sankthansvise fra 1977.
Guterres appel til handling – og den rette handling – har aldrig været mere aktuel.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
24. februar 2023 | 06:28
