Læserbrev
Putin har begået en krigsforbrydelse og en dumhed, som Bush, Blair og Anders Fogh da de angreb Irak.
Rusland har ikke ret til at besætte områder i Ukraine, lige så lidt som USA må besætte det nordøstlige Syrien med tre fjerdedele af deres oliefelter og der stjæle Syriens olie, Tyrkiet må ikke besætte det nordlige Syrien, Israel må ikke besætte Palæstina i mere end 50 år – med flere.
Konflikter skal løses med forhandling – ikke med krige!
Krige skaber mange døde, megen ødelæggelse, megen CO2, genopbygningen skaber endnu mere CO2, mange mennesker får psykiske lidelser, soldater begår selvmord efter deres oplevelser, der er tale om ubeskrivelige menneskelige lidelser. I krige går vores ressourcer til nedbrydning i stedet for udvikling. Derfor skal vi, som FN’s Peacebuilding Commission, PBC, udtrykker det: Konfliktløse inden, under og efter en konflikt, og det håber jeg, at vi er rigtig mange, der kan være enige om!
Krige, der varer mere end et år, varer statistisk set mere end 10 år, og på et tidspunkt vil krigen komme ud af kontrol, og en atomkrig vil i dette tilfælde være yderst sandsynlig.
Der er ikke tale om en fodboldkamp eller et computerspil. Hvis krigen i Ukraine fortsætter, kan der dø 100.000 på begge sider – Ukraine kan blive endnu mere ødelagt, og Rusland slipper næppe heller.
Det er vigtig at løse en konflikt, der er blevet til krig, hurtigst muligt.
Krige, der varer mere end et år, varer statistisk set mere end 10 år, og på et tidspunkt vil krigen komme ud af kontrol, og en atomkrig vil i dette tilfælde være yderst sandsynlig.
Zelensky har ændret holdning siden fredsforhandlingerne i marts-april 2022.
Der er et gammelt ordsprog, der siger, at de, der betaler for musikken, bestemmer, hvad der skal spilles, og USA ønsker Rusland svækket mest muligt inden en konfrontation med Kina, så Zelensky retter ind, da USA betaler.
Zelensky har underskrevet et dekret den 4. oktober, der udelukker yderligere forhandlinger med Rusland.
Vesten går efter, at Rusland skal tvinges væk fra alle områder i Ukraine – også de områder, som separatisterne kontrollerede inden krigen, og væk fra Krim, hvor russerne har haft en flådebase siden 1783, og hvor 84 procent af befolkningen ønskede at være en del af Rusland i en afstemning i marts 2015.
Dette er en stærk modsætning til John F. Kennedy, der har udtalt: “Atommagter skal afværge de konfrontationer, der bringer en modstander til valget mellem enten et ydmygende tilbagetog og/eller en atomkrig. At vedtage den slags forløb i den nukleare tidsalder ville kun være bevis på vores politiks fallit – eller på et kollektivt dødsønske for verden.”
Det er, som om nogle slet ikke erkender, at hvis vi hele tiden optrapper, ender vi med, at NATO og Rusland kæmper direkte mod hinanden. I den situation kan Rusland føle sig så truet, så de anvender atomvåben.
Hvis man ikke forsøger at forstå sin modstander, kan man ikke få en holdbar analyse af situationen.
Ruslands forhold til NATO
Hvad er Ruslands forhold til NATO, Rusland der gerne ville være medlem år 2000?
Hvorfor er Rusland så bange for NATO’s udvidelser. Vi synes jo selv, at vi er meget fredelige, men for Rusland og deres tætte partnere i Libyen, Irak og Syrien med flere opfatter man ikke NATO som fredsskabende, men som en destruktiv magt, der bestemt ikke betaler krigsskadeerstatninger eller accepterer, at NATO’s krigsforbrydere stilles for en dommer.
Specialisterne bag The Doomsday Clook har undersøgt frigivne amerikanske arkiver. USA placerede deres atomvåben – i modstrid med ikkespredningstrakten – i 21 lande under den første kolde krig og uden at spørge de pågældende regeringer, om de syntes, det var okay. De anbragte blandt andet atomvåben på Taiwan og i Japan, som i den grad er imod atomvåben.
I ikkespredningstraktatens artikel 1 står der, at man ikke må overføre atomvåben til et andet land. Der står ikke “overføre ejendommen eller råderetten over atomvåben til et andet land”, men sådan tolker USA det – og så kan de jo godt overføre atomvåben til andre lande, blot de selv stadig kontrollerer og ejer dem, men Kina vil til at stille spørgsmål ved denne tolkning, som heller ikke er i tråd med indledningen i ikkespredningstraktaten, NPT. Rusland og Kina har ikke atomvåben i andre lande.
Det er efterhånden veldokumenteret, at NATO har udvidet sig kraftigt østpå trods en aftale med Gorbatjov om, at dette ikke ville ske, og Rusland har i mange år givet udtryk for deres bekymring over dette, hvilket burde have givet anledning til en forhandlet løsning.
Clinton afgav et andet løfte til Rusland. Efter at have udvidet NATO langt øst for Tyskland, ville de i det mindste ikke permanent stationere betydelige kampstyrker i de nye NATO-lande. Det var det løfte, som USA underskrev i NATO-Ruslands samarbejdsaftale om gensidige relationer. Også her er russerne blevet snydt.
USA truede med en tredje verdenskrig, da Sovjet ville placere atomvåben på Cuba, og der blev gennem en forhandling indgået en aftale om, at Rusland ikke placerede atomvåben på Cuba, og USA fjernede atomvåben, som de havde placeret i Tyrkiet og Italien. Kennedy og Khrustjov talte med hinanden hver dag under denne konflikt.
USA har planer om at placere atomvåben i Polen, Litauen, Estland, Ungarn, Bulgarien og Rumænien. Derudover kommer Finland og Ukraine måske med. USA udbygger hele tiden sit missilskjold, for eksempel med en base i Polen og Rumænien, hvorved USA arbejder på at opbygge en førsteslagsevne, og Pentagon har udtalt, at man skal kunne besvare et cyberangreb med atomvåben. Alt dette kan Rusland kun opfatte som en trussel.
Hvis man ikke forsøger at forstå sin modstander, kan man ikke få en holdbar analyse af situationen.
Nogle taler om, at man ikke kan forhandle med Putin, men inden invasionen forsøgte Rusland en forhandling om fælles sikkerhed. De havde nogle store krav til forhandlingerne, men sådan starter forhandlinger jo oftest, men Vesten afviste reelt en forhandling.
Minsk 2-aftalen, der skulle sikre fred i Ukraine, blev ikke til noget, og Merkel har fortalt, at den forhandling blot blev lavet for at have bedre tid til at træne de ukrainske soldater. Hvis man vidste, at en krig var forestående, hvorfor forhandlede man så ikke? Rusland giver som begrundelse for invasionen, at de var bekymrede for, at Minsk-aftalerne blev ignoreret.
USA’s rolle og mål
Kuppet i 2014 (læs side 23-29) var USA dybt involveret i. De betalte 5 milliarder dollars til demokratiudvikling – oversat til almindelig dansk: til systemskifte – og deltog i overvejelser med oppositionen om for eksempel, hvem afløseren skulle være efter Viktor Janukovitj.
Det fascistiske højre havde 600-1000 våbenføre mænd med våben sat ind i demonstrationen, og på tagene havde de anbragt snigskytter, som brugte jagtgeværer med en anden type kugler end politiets. Disse drab på civile og på politiet fik stor betydning for forløbet af kuppet.
En storm på parlamentet med skarpladte våben, som USA tager skarp afstand fra, når det sker i USA, men ikke i Ukraine, når det gælder om at svække Ruslands indflydelse – dobbeltmoral der vil noget.
Ukraines generalanklager Oleg Makhnitsky blev fyret i efteråret 2014, da han offentligt erklærede, at mange af demonstranterne var dræbt med jagtrifler og ikke med politivåben. Der var læger, der lagde oplysninger ud på Facebook om, at de kunne se, at det samme våben havde dræbt både politibetjente og demonstranter – denne historie fjernede Facebook, men jeg nåede at læse det.
Umiddelbart efter kuppet indførte Ukraine en amnestilov, hvilket viser, at kupmagerne havde behov for at beskytte snigskytterne.
Det er som tidligere sagt en krigsforbrydelse og en dumhed, da russiske tropper invaderede Ukraine, men at tale om en uprovokeret invasion ud fra de ovenstående afsnit er da vist at udelade mange begivenheder.
I marts-april havde Ukraine og Rusland forhandlet 15 punkter, som de var enige om og var tæt på en fredsaftale, da Vesten fortalte Zelensky, at det skulle han ikke gå med til – “for Vesten var ikke klar til en fredsaftale“!
USA vil have Rusland ruineret og destabiliseret, inden de vil i gang med at bekæmpe Kina med vold. Disse lande har den frækhed at ville gøre sig fri af dollaren, hvilket vil gøre det svært for USA at have en kæmpe gæld på statens finanser. (Det er i øjeblikket hele verden, der betaler for USA’s krigsmaskine via deres støtte til dollaren).
Så for USA må krigen gerne vare længe, trods de lidelser det bringer til Ukraine. Når det kun er Vesten (cirka 12 procent af verdens befolkning), der støtter boykot af Rusland, skyldes det, at mange lande har været angrebet af Vesten, især af USA, og Vesten bekymrer sig ikke om USA’s besættelse af tre fjerdedele af Syriens oliefelter, Tyrkiets besættelse af det nordlige Syrien, Israels besættelse af Palæstina, USA’s støtte til krigen i Yemen, USA’s boykot af Cuba, Venezuela, Iran, Syrien med flere, som betyder mangel på mad og medicin til den almindelige befolkning.
Lidt om Ukraine
I artiklen “Hvilken fred i Ukraine?” i Solidaritet er der ikke nævnt, at der er en række uheldige forhold i Ukraine. Folk, der ikke støtter op om kuppet, har på mange måder haft det svært, og der er fortsat korruption i Ukraine. Blot nogle få eksempler:
Efter kuppet var der både demonstrationer og borgerkrig. I Odessa var moddemonstranter imod kuppet flygtet ind i en stor fagforeningsbygning, men fascister sad og lavede molotovcocktails, som de kastede ind i fagforeningsbygningen, medens politiet så til, og brandbilerne holdt i passende afstand uden at foretage sig noget.
De, der ikke blev brændt levende, men som det lykkedes at slippe ud, blev sparket ihjel. Der blev taget videoer af det, som blev lagt ud på Facebook, og jeg har set det der. Facebook fjernede det efter nogen tid.
Zelensky har forbudt oppositionen.
I de seneste uger har de ukrainske myndigheder intensiveret deres tvungne mobiliseringsbestræbelser i et åbenlyst forsøg på at kompensere for store frontlinjetab. Adskillige videoer, der cirkulerer online, viser ukrainske militærembedsmænd, der jagter borgere i militæralderen på gaden og endda tvangsfanger dem under våben.
Nogle steder har militære embedsmænd angiveligt tyet til forskellige uventede foranstaltninger, såsom at gemme sig i ambulancer for at overraske intetanende ‘rekrutter’ eller uddele udkast til indkaldelse ved bombeskjul under luftalarmer. Det er en menneskeret at være militærnægter.
Den ukrainske ortodokse kirke (UOC) har indgivet en formel klage til FN’s generalsekretær Antonio Guterres over “forfølgelse” og “religiøs diskrimination” fra embedsmænd i Kyjiv. I de seneste måneder har UOC været udsat for adskillige fjendtlige handlinger – herunder gentagne ransagninger af Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) og fratagelse af præsters statsborgerskab – på grund af historiske bånd til den russisk-ortodokse kirke.
Forhandlet varig fred
Det at være uddannet fredsmægler kræver en universitetsuddannelse, som indeholder mange fag. Freds- og konfliktstudier er en tværfaglig uddannelse og sammenfatter blandt andet filosofi, politisk videnskab, geografi, økonomi, psykologi, sociologi, internationale relationer, historie, antropologi, religiøse studier og kønsstudier. Efter dette skal man kunne finde kreative løsninger, hvis man vil bruge TRANSCEND-metoden, som Galtung har udviklet, og som FN tog til sig i år 2000.
Søren Riishøj og Jan Øberg er eksperter i international konfliktløsning. De slår fast, at det eneste, der kan stoppe krigen i Ukraine, er mægling og diplomati. Der er brug for deeskalation – men lige nu sker det modsatte.
Jeg talte med en, der havde været med til at mægle mellem to lande. Han fortalte mig, at de ikke kunne komme videre, fordi begge lande ville have det samme landområde. Her er det, at Galtung taler om kreative løsninger.
Galtung har været inviteret til konfliktløsning cirka 150 steder. Det er ikke altid, at de, der får løst en konflikt, ønsker planen offentliggjort. Det synspunkt finder du også på Norges udenrigsministeriums hjemmeside, da Norge også hjælper med konfliktløsning mange steder i verden.
Et eksempel på en kreativ løsning, som Galtung har været med til, er konflikten mellem Peru og Equador om det samme landområde. Her blev man enige om at lave et bi-nationalt område med en nationalpark. Efter dette blev den konflikt bilagt på en tilfredsstillende måde for begge parter. En win-win-situation.
Galtung taler om 5 situationer:
· A vinder, og B taber – ikke en tilfredsstillende situation for B.
· B vinder, og A taber – ikke en tilfredstillende situation for A.
· En løsning udsættes, fordi ingen er klar til at stoppe konflikten – ikke en tilfredsstillende situation, især ikke hvis der er krig, og krigens forfærdeligheder dermed fortsætter.
· Der opnås et kompromis – ingen er tilfredse.
· Både A og B føler, at de vinder, en win-win-situation, begge er tilfredse, og der er skabt en varig løsning.
Der er mange aspekter i TRANSCEND-metoden, men lige et aspekt mere:
Først forhandles der med parterne hver for sig, derefter sammen.
De ønsker, man kan fremsætte, skal være legitime, de skal opfylde de aftaler, som verdens lande har indgået i FN.
Et illegitimt krav vil være at gøre krav på et besat område.
Derimod vil man som efter Første Verdenskrig kunne lave folkeafstemning, som vi fik det om Slesvig, selv om Tyskland havde lidt nederlag. I Ukraine ville man, i betragtning af at det er et voldeligt kup, der har bragt systemskifte til Ukraine, måske kunne anvende afstemning for nogle områder. (Se side 58-59).
Men under alle omstændigheder er det noget, parterne og mæglerne skal finde ud af efter grundige undersøgelser. Ikke noget vi skal bestemme på forhånd – det ville være at ødelægge en professionel forhandling. Man beder heller ikke lægen om en bestemt behandling, inden han/hun har undersøgt patienten.
Til slut vil jeg nævne, at en våbenhvile også skal forhandles. Så i den forhandling kan man stille krav til, hvordan våbenhvilen skal virke. Den behøver altså ikke at styrke nogen militært.
Fredsbevægelsernes rolle
Da flere specialister har gjort det klart, at USA ønsker en lang krig, så Rusland bliver svækket mest muligt, har fredsbevægelser verden over og især i USA en stor og vigtig opgave i at arbejde for våbenhvile og fredsforhandling nu! (Denne henvisning er brugt tidligere – det er i dette tilfælde især den sidste del af artiklen).
Poul Eck Sørensen er pensionist. Har været murerarbejdsmand, lærer, TR, og konsulent i DLF i godt 19 år. Har samfundsfag, historie og sløjd som linjefag. Har været aktiv i fredsarbejdet siden 1981 og er med i mange fredsorganisationer. Har siddet i rådet i IPB i den periode man kan det. Med i Enhedslistens Freds- og konfliktløsningsgruppe.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
