På torsdag den 23. februar bliver SVM-regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag for anden gang sat til behandling i Folketinget.
Og igen vil politikerne blive mødt af protester fra fagforeninger og faglige aktivister, der fra klokken 8.15 møder op ved Rigsdagsgården og giver politikerne klar besked om at stoppe tyveriet af fridagen. .
Bag torsdagens og tre tidligere tilsvarende markeringer står en stribe offentlige fagforeninger i Københavnsområdet. “Kampen mod afskaffelse af store bededag er langt fra slut,” skriver fagforeningerne for blandt andet pædagoger, lærere og socialrådgivere på Facebook.
Indtil nu har regeringen stået imod det gigantiske pres, der har været fra især fagbevægelsens side. De tre regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har også flertallet til sammen at stemme lovforslaget igennem og dermed ignorere de 50.000 mennesker, der den 5. februar fyldte Christiansborg Slotsplads, og de mere end 473.000 underskrifter på kravet “Bevar store bededag.”
Men protesterne mod det upopulære forslag fortsætter til det sidste – og ikke bare i København.
På torsdag indkalder Fagbevægelsens Hovedorganisation i Nordjylland til fakkeltog for kravet om at bevare store bededag og til at slå et slag for lønmodtagernes rettigheder.
Den nordjyske FH-sektion, der repræsenterer mere end 45 fagforeninger i landsdelen med tilsammen over 110.000 medlemmer, minder samtidig om, at underskriftsindsamlingen Bevar store bededag fortsat er åben.
Underskriftsindsamlingen, der har sat Danmarksrekord, blev søsat af FH i midten af januar måned.
Ifølge Arbejderens oplysninger, så slutter indsamlingen af underskrifter omkring Folketingets 3. behandling af lovforslaget, der er fastsat til tirsdag den 28. februar.
I sidste uge var FH Hovedstaden på gaden både i Hillerød og på Strøget i København med det formål for at opfordre folk til at skrive under på www.bevarstorebededag.dk
Også FH Fyn har været på gaden. Ved udgangen af forrige uge havde fynboerne uddelt 1300 hveder i forskellige byer på Fyn for at gøre folk opmærksomme på underskriftsindsamlingen, fortæller formand Helle Nielsen til Arbejderen.
På Christiansborg bliver politikerne holdt til ilden. I dag den 21. februar tager Beskæftigelsesudvalget således imod tre faglige deputationer fra FOA, HK og 3F København.
FOA’s deputation vil forklare politikerne, hvordan medlemmerne bliver ramt af bededagstyveriet, forklarer forbundets presseafdeling til Arbejderen.
Mange af FOA’s medlemmer arbejder allerede i dag på store bededag, og fordi det er en helligdag udløser det tillæg til lønnen. Tillægget forsvinder, når regeringen fra 2024 gør dagen til en almindelig arbejdsdag, og dermed går det ud over medlemmernes løn.
Foranlediget af de mange protester har Beskæftigelsesudvalget set sig nødsaget til at holde en høring om lovforslaget. Høringen finder sted onsdag den 22. februar og er “åben for deltagere udefra”, der gerne vil give deres besyv med.
Fredag den 24. har Victoria Velasques og Pelle Dragsted fra Enhedslisten kaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) i samråd. De skal blandt andet svare på “hvorfor man ikke har forsøgt at fremskaffe mere retvisende viden om lovforslagets konsekvenser for lønmodtageres lønniveau.”
Victoria Velasques og Pelle Dragsted ønsker også, at beskæftigelsesministeren forholder sig til, om regeringen har et ansvar for, at de igangværende overenskomstforhandlinger er blevet forsinket “pga. lovforslagets indgriben i den danske model.”
I dagene op til 3. og sidstebehandlingen af lovforslaget tirsdag den 28. februar arbejdes der lige nu på forskellige initiativer. Blandt dem markeringer på landets arbejdspladser kl. 12 og kl. 16.30 rundt om i kommunerne.
Uanset hvad, så møder de offentlige københavnske fagforeninger og faglige aktivister, der også er på pletten på torsdag, op ved Rigsdagsgården i næste uge, når SVM-regeringen stemmer for at afskaffe store bededag.
Læs også
Fagbevægelsen kræver folkeafstemning, samler underskrifter og planlægger demonstration for at bevare store bededag
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.