Den britiske sygeplejerske Matt Tacey tager uden den mindste tøven de store ord i sin mund – “klassekrig” – da han overfor Arbejderen beretter om de seneste måneders strejker og demonstrationer i Storbritannien.
Rent faktisk sker der det, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere.
Matt Tacey, sygeplejerske og kommunikationsansat, Royal College of Nursing
– Lige nu er der total klassekrig mellem arbejderklassen og de rige samt deres regering, siger han.
Matt Tacey er sammen med den anden sygeplejerske, Mel Stewart, i Danmark for at berette om den massive strejkebevægelse blandt Storbritanniens sygeplejersker, der for fuldt blus fortsætter på tredje måned.
– Jeg kan med stolthed kalde mig militant, siger Mel Stewart, hvis bedstefar var gammel fagforeningsmand.
De to er inviteret af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden og venstrefløjsmediet Solidaritet til at fortælle om deres kamp.
Storbritannien oplever i disse tider et bredt klassebaseret oprør, der i 2022 startede blandt landets togpersonale og nu har bredt sig til sundhedspersonale, postbude, lærere, buschauffører, fysioterapeuter, ambulancereddere, yngre læger med mere.
Forskel mellem klasser
1. februar nedlagde således en halv million fortrinsvis offentligt ansatte briter arbejdet over hele landet på samme tid og koordinerede protester, oplyser den internationale medieorganisation Peoples Dispatch.
De fleste steder var kravene højere løn på op til 19 procent. Men også kravet om bedre bemanding på alt fra hospitaler til skoler og postcentre er på listen over krav til Storbritanniens konservative regering og arbejdsgiverne.
Alle sagde i den forbindelse nej til den konservative regerings nye antistrejkelov, der er på vej gennem parlamentet.
– Vi skulle være et rigt, udviklet land i fremgang. Men rent faktisk sker der det, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Forskellen mellem klasserne er enorm, og det bliver kun værre og værre på grund af den konservative regering, vi har, kritiserer Matt Tacey, der er 32 år gammel.
Patienter i fare
De britiske sygeplejersker Matt Tacey og Mel Stewart beretter om, at syv millioner patienter i Storbritannien venter på at blive behandlet i det britiske sundhedssystem, som har 47.000 ubesatte stillinger.
400-500 patienter dør hver uge, fordi de ikke kan komme på hospitalet og blive behandlet. Ambulancer må vente i kø foran hospitaler i op til 15 timer, inden patienten overhovedet kan komme indenfor hospitalsdøren.
Og det er ikke kun patienterne, der lider i det britiske sundhedssystem.
– Det går også i høj grad ud over sygeplejerskerne. Vi troede, at vi skulle hjælpe og pleje folk. Men nu går jeg rundt og føler, at jeg har svigtet patienterne, fordi der faktisk er folk, der dør på grund af den manglende behandling, siger Mel Stewart.
– Og psykisk er det meget hårdt at se på. Det skader psyken. Der er eksempler på sygeplejersker med PTSD, posttraumatisk stressdiagnose, fortsætter hun.
Matt Tacey sukker.
– Presset betyder, at vi må springe vores pauser over. Vi må nogle gange vente seks timer på at gå på toilettet. Og da der var ekstra pres under covid-19-pandemien, var der en masse overarbejde. Vi må tage senere hjem og er totalt udmattede, fortæller han.
Forståelse
Sygeplejerskerne er rasende. Overalt er der blokader bestående af strejkevagter – på engelsk kaldet picket lines – foran hospitaler og sundhedscentre, hvor stemningen er høj. 300.000 sygeplejersker har været i strejke de seneste måneder.
– I sidste uge så vi fotos af en patient med iltslange og drop, der kom ned for at deltage i en blokade, siger Mel Stewart smilende.
Matt forklarer, at familie, offentlighed og venner sagtens kan forstå, hvorfor sygeplejerskerne for første gang i 106 år strejker.
– De forstår konflikten, for det er alment kendt, at vi er nogle, der stresser rundt hele tiden, og at det ikke er vores skyld, men at det er regeringens dårlige valg, som har skabt den kritiske situation på sundhedsområdet, siger han.
Inflation
Matt Tacey har været sygeplejerske i psykiatrien i 15 år og er nu kommunikationsansat i fagforeningen Royal College of Nursing (RCN). Kollegaen Mel Stewart på 28 har arbejdet i 10 år på en skadestue med svært syge patienter.
Inflationen har ramt Storbritannien hårdt, hvilket ifølge BBC betyder, at briterne betaler 50 procent mere for mælk, 43 procent mere for sukker, 33 procent mere for ost, 30 procent mere for æg og 21 procent mere for brød.
De høje priser gør, at fagforeningen RCN kræver løndækning for inflationen plus fem procent oveni – det vil sige i alt 19 procent mere i løn.
En gennemsnitlig britisk sygeplejerske tjener omkring 285.000 kroner om året. Men denne løn har ikke fulgt med udviklingen af priserne, så reallønstabet for sygeplejerskerne er på fem procent.
Mel Steward læner sig frem og dunker insisterende i bordet foran hende på Hotel Nora i København, hvor de to er indlogeret under opholdet i Danmark.
– Der er oprettet fødevarebanker for ansatte på hospitaler, fordi de ikke kan få enderne til at mødes derhjemme og få mad på bordet, understreger hun.
Ifølge det britiske sygeplejemagasin Nursing Times viser en undersøgelse ved seks fødevarebanker i Storbritannien, at 5000 ansatte i sundhedssektoren inklusive 550 sygeplejersker gjorde brug af den gratis mad fra de seks fødevarebanker hver måned grundet inflationen og de dårlige lønninger.
Faglig kamp
For at forbedre forholdene for Storbritanniens sygeplejersker og sundhedssektoren generelt fører sygeplejerskernes fagforeninger an i den faglige kamp.
– Vi kan strejke i op til seks måneder ad gangen, inden der skal være forhandlinger. Så skal der være en ny afstemning i fagforeningen om at sige ja eller nej til tilbuddet. Og så kan vi strejke igen. De igangværende seks måneder udløber i april, siger Mel Steward.
Der er under strejken samarbejde mellem 14 fagforeninger indenfor sundhedssektoren. Strejkerne falder punktvis og med kortere og kortere afstand, og de forstyrrer hele sundhedsområdet.
– For at være helt ærlig så går jeg ud fra, at vi atter vil stemme for strejke, når vi skal stemme i april, for der er ikke kommet tilbud, der opfylder vores ønsker. Jeg tror ikke, der kommer en løsning i dette år, vurderer Mel Steward.
Hun fortæller, at der har været flere års hårdt fagligt arbejde forud for de igangværende strejker.
Strejke suspenderet i Wales
Mel Stewart er i den forbindelse kritisk overfor de offentlige arbejdsgivere i Wales, der kun har tilbudt tre procent mere i løn til sygeplejerskerne. Men tilbuddet betyder, at sygeplejerskernes fagforening har suspenderet de lokale strejker for at indgå i forhandlinger, før der eventuelt skal stemmes om fornyet strejkeaktion.
Matt Tacey slår ud med armene og fortæller, at topledelsen i fagforeningen Royal College of Nurses i Wales i forrige uge overraskende har udsat strejkeaktionen. De syntes, at tilbuddet om tre procent mere i løn lød “interessant”.
Det næste skridt bliver, at fagforeningens ledelse sender breve ud til medlemmerne, så de enten kan acceptere tilbuddet eller afvise det. Hvis medlemmerne i Wales afviser tilbuddet, vil de genoptage strejkeaktionen.
Pressionsgruppe
Selvom strejken blandt sygeplejersker i Wales er blevet suspenderet, er Mel Stewart stolt over, at strejken fortsætter i alle andre dele af Storbritannien med “enorm” entusiasme.
– Jeg har aldrig set så meget aktivisme, siden jeg i 2012 sluttede mig til fagforeningen, siger hun.
Mel Stewart fremhæver en vigtig del af strejkebevægelsen, nemlig aktivistnetværket Nurses United (Forenede Sygeplejersker).
Nurses United tæller 2000 fagligt aktive sygeplejersker, der har samlet sig og dannet en pressionsgruppe i forhold til vaklende elementer under strejken. Matt Tacey er aktiv i netværkets styregruppe.
Nurses United gør alt, hvad de kan for at påvirke sygeplejerskerne til at stemme nej til utilstrækkelige lønforhøjelser. Og netværket lægger pres på ledelsen i fagforeningen “for at holde den til ilden”.
– Vi presser ledelsen i RCN, vi taler med sygeplejersker og motiverer dem, vi yder medietræning og skriver breve til medlemmer af parlamentet, beretter Matt Tacey.
Han fortæller, at Nurses United ikke er en fagforening, men at dens medlemmer alle tilhører de forskellige fagforeninger for sygeplejersker.
– Vi er meget passionerede og ekstremt stolte over, at 60 procent af alle sygeplejersker i RCN stemte ja til at strejke, siger han og fortsætter:
– Vi pisker stemningen op og tager ud og besøger hospitaler over hele landet. Vi har haft samtaler med hver og én. Vores agitation skaber momentum.
– Vi anvender i høj grad sociale medier. Vi presser ofte fagforeningsledelsen til at træde i karakter og vælge aktion. Ofte betyder det, at de bliver presset til at vælge en rigtig beslutning, mener Matt Tacey.
Brug for noget radikalt
Selv blev Matt Tacey aktiv i Nurses United, da netværket blev dannet i 2016. Ifølge ham blev gruppen stiftet på baggrund af, at den konservative regering afskaffede det årlige beløb på 10.000 pund, som sygeplejerskestuderende modtager.
Men ledelsen i Royal College of Nurses svarede ikke igen på dette angreb, og derfor blev Nurses United skabt for at skabe røre.
Der er allerede nu snak om, at vi skal forberede os på en generalstrejke i april.
Mel Stewart, sygeplejerske
– Vi havde brug for noget radikalt og nogle, der kunne stille fagforeningsledelserne til ansvar, da der ingen organisation var til at gøre det, understreger Matt Tacey.
Derfor ser han ikke optimistisk på RCN-ledelsen i Wales’ beslutning om at suspendere strejken for at forhandle med den nationale regering.
– De sagde ja til arbejdsgiverens tilbud om tre procent mere i løn, og derved sagde de ja til at suspendere strejken og påbegynde forhandlinger. Det er ækelt, synes jeg. Vi sygeplejersker, anført af RCN, kræver 19 procent mere i løn og bedre bemanding, understreger Matt Tacey.
– Eksemplet fra Wales er intet mindre end et knæfald, og vi vil ikke acceptere det. Mange andre afdelinger af RCN i andre dele af landet har allerede taget afstand fra accepten af de tre procent. De siger, at det er helt “uspiseligt”, og at man ikke bør acceptere denne form for fornærmelse, fastslår han og fortsætter:
– Jeg selv har på de sociale medier skrevet i et indlæg, at ledelsen i RCN Wales svigter sine medlemmer. Det gælder om at sætte dem under pres, så de indser, at medlemmerne ikke er tilfredse. Så kan de genoverveje, hvad de har gjort.
Mel Steward bryder optimistisk ind.
– Jeg tror, medlemmerne afviser de tre procent og stemmer for en fornyet strejke. Vi vil se et pres på toppen i RCN fra bunden og opad. Husk på, at RCN er en stor organisation, siger hun.
Antistrejkelov
Matt Stacey mener, at arbejdsgiverne og deres konservative regering vil gøre alt for at knuse strejkerne.
– Det britiske Underhus står foran at tredjebehandle mindsteserviceloven; og om offentligt ansattes ret til at strejke, siger han.
Lovforslaget, der blev andenbehandlet i Underhuset mandag den 16. januar, har til hensigt at underminere strejker ved at indføre minimumsbemanding i tilfælde af arbejdsnedlæggelser.
Lovforslaget vil ramme ansatte i seks sektorer: Transport, sundhed, redningstjenester, uddannelse, grænsevagter, nedlukning af atomanlæg samt forvaltning af radioaktivt affald og brugt brændsel.
Men ifølge Mel Steward vil det ikke ramme ansatte på sundhedsområdet i så høj grad som transportarbejdere.
– Vi har i forvejen minimumsbemanding i tilfælde af konflikter på sundhedsområdet, så det vil ikke ramme os så voldsomt. Men denne snak om minimumsbemanding vil faktisk ramme regeringen i hovedet som en boomerang. Det skyldes, at der forleden kom eksempler på, at flere afdelinger på hospitaler var bedre bemandet under strejken end på almindelige arbejdsdage uden konflikt, siger Mel Steward.
Ifølge Matt Tacey er lovforslaget en krigserklæring.
– Jeg tror, det vil føre til uro, hvis de vedtager den. Det vil gøre os endnu mere vrede. Det gør os endnu mere beslutsomme og militante. Det er en menneskeret at strejke, siger han.
Mel Steward skyder ind:
– Der er allerede nu snak om, at vi skal forberede os på en generalstrejke i april, koordineret med alle mulige andre faggrupper, slutter hun.
Du kan støtte de strejkende britiske sygeplejerskers kamp på MobilePay 37 28 77. Skriv NURSES i tekstfeltet, så går donationen til fagforeningen RCN, Royal College of Nursing.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.