Kommentar
Hvornår skal vi dø?
Der er PFAS-stoffer i tandtråd, økologiske æg og alt muligt andet. Det er en bombe under vores sundhed, som burde få politikerne til at smide alt, hvad de har i hænderne og handle. Men det sker ikke, konstaterer Rikke G.F. Carlsson i denne blog.
|
Døden er et mærkeligt forhold, men det er ikke ubegribeligt. Vi ved, at det skal ske på et eller andet tidspunkt. De fleste af os tænker vel, det skal ske, når vi bliver gamle.
Men det er her, det mærkelige så kommer ind. Hvis man er religiøs, altså sådan rigtig troende, ja så er der nogle, der kan trøste sig med, at det var Guds vilje, at en død pludselig indtræffer før normalt. Andre, som patrioter, kan trøste sig med en form for et nødvendigt offer.
Men hvad med alle os, der dør før tid, vel vidende at det kunne have gået anderledes?
Jeg læste et opslag fra min fætter på Facebook, og jeg blev helt paf. Mit normale tryk på en thumbs up eller vred, omsorg og lignende symboler blev fuldstændig ubrugeligt. Selv et brugeligt kort svar i kommentaren føltes nytteløst.
– Og nej, han er ikke lige ved at dø. Min fætter er et sundt og ordentligt menneske. Belæst, har egen bistade. Tager over til de store klimademonstrationer i København med sine børn. Spiser sundt og økologisk og bruger tandtråd efter tandlægens anvisninger og anbefalinger.
Mord eller selvmord
Og nu kommer det store spørgsmål: Hvor mange år er kappet af hans forventede levealder?
Min fætter fik et chok, da han læste sig frem til, at den Colgate-tandtråd, han har brugt i cirka 25 år, indeholder PFAS. Ja, han spurgte endda i opslaget: “Hvad skal jeg stille op med de to sidste pakker?”
De skal vel nok i kemiaffald, tænker du, nu når du har læst dilemmaet. Men hånden på hjertet, hvor mange af os har nogensinde puttet tandtråd ud i kemiskabet til farligt affald? Og endnu mere påtrængende: Vil du overhovedet putte det i munden, hvis du vidste, at tandtråden var fuld af kemi? Nej vel.
Det andet sted, min fætter også har indtaget PFAS fra, er de økologiske æg. Om det er høns fra haven eller supermarkedet. For et par år siden vedtog EU, at man ikke måtte fodre egne høns med madrester, man skulle bruge købefoder. PFAS kom fra de fisk, der bruges til foder. Illusionen om at tage sagen i egen hånd som klimakampen og undgå kemikalier er pludselig brast.
Forskning eller bind for øjnene
I de seneste år har debatten om de giftige PFAS-stoffer fyldt mere og mere både internationalt og i Danmark.
Forskere fortæller os, at det er i alt og overalt. Nogle forskere påstår, at det slet ikke nytter at fortsætte målinger, for det vil blive samme resultat lige meget hvor og hvad. De kræver derfor en politisk handlingsplan.
Andre forskere mener, der skal vejledes om, hvor meget vi kan indtage, og at vi skal acceptere, at det er vilkårene, ligesom med kviksølvet i fisk.
Én af de stemmer, som har fyldt mest i debatten herhjemme, tilhører Philippe Grandjean, der er en af Danmarks førende eksperter i PFAS-forurening.
PFAS menes at øge risikoen for kræft, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, stofskiftesygdomme og svangerskabsforgiftning. Det er en bombe under vores sundhed.
Foruden at arbejde som professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet var han indtil årsskiftet også adjungeret professor i miljømedicin på Harvard University. Han må ikke længere forske i de sundhedsskadelige fluorstoffer med sine amerikanske kollegaer, fordi det ikke stemmer overens med Harvards dagsorden. De anser professoren som politisk aktivist, fordi han kræver politisk handling på sin forskning.
Det er vel hele målet med forskning? Man opfinder vel ikke et middel mod kræft for ikke at begynde at helbrede?
Tilbage til livet eller døden. Jeg synes, det er et ubehageligt relevant spørgsmål, min fætter sætter op. Hvis man melder sig til militæret, må man iberegne en vis form for dødsrisiko. Men min fætter står ikke på krigsmarken. Han arbejder med litteratur, læser og formidler. En livsvigtig funktion i vores samfund. Skal han dø før tid?
Soldat eller sygeplejerske
PFAS menes at øge risikoen for kræft, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, stofskiftesygdomme og svangerskabsforgiftning. Det er en bombe under vores sundhed.
Som politiker burde man smide alt, hvad man har i hænderne, når videnskaben taler, og straks nedsætte en taskforce med alle nødvendige økonomiske midler for at løse dette problem.
Men det sker ikke. Selvom Harward ligger langt fra Danmark, så er det på næsten samme betingelser, der forskes – erhvervslivets betingelser.
Hvis min fætter, du eller jeg skulle få en af de ovenstående sygdomme på grund af alt for slappe restriktioner, lovgivninger og manglende handlingsplaner, hvem skal så pleje os?
Nu snakker politikerne om værnepligt i militæret også til unge kvinder! Midt i en mangel på pædagoger, sygeplejersker, SOSU’er og andre velfærdsarbejdere. Hvilken prioritering er det? Det er jo helt gak.
Vi vil leve, spise, fiske og nyde. Vi vil ikke dø før tid. Vil du? Red os og naturen! Flyt krigsbevillingerne over til rydning af den bombe, der ligger under vores fælles sundhed! Livet længe leve!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
31. januar 2023 | 09:26
