Betyder frisættelse mere egenbetaling for pensionister?
Hvad betyder det egentlig, når SVM-regeringen i regeringsgrundlaget skriver, at velfærdsstaten skal omdannes til et velfærdssamfund, spørger Peter Kay Mortensen i denne blog.I regeringsgrundlaget lægges der op til, at velfærdsstaten skal ændres til et velfærdssamfund.
Hvad betyder det i virkeligheden? Og hvordan kommer det til at virke over for den enkelte?
Der nævnes i grundlaget, at ældrechecken forhøjes med 4700 kroner om året. Det er til at forstå.
Der står også, at regeringen vil gøre det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet herunder at bekæmpe aldersdiskrimination. Spørgsmålet om at fjerne modregning i pensionen for egen arbejdsindtægt halter lige i øjeblikket, på trods af at flere partier før valget gik ind for forslaget.
Ægtefælles og samlevers løn skal ikke længere her fra 1. januar 2023 modregnes i pensionen. Nu mangler vi bare det sidste. Det er noget af det mere konkrete, man kan blive klogere på, når man læser regeringsgrundlaget.
Ord der bekymrer
Men når man kommer til afsnittet om frisættelse, så indeholder det mange ord, som i den grad kan gøre en bekymret. Hvad er det i virkeligheden, regeringen ønsker?
Umiddelbart ser det ud som om, borgerne skal overtage det fulde ansvar for velfærdssamfundet. Regeringen vil styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere muligheder for at vælge den velfærd og service, der passer bedst til den enkeltes livssituation. Hvordan kan det foregå?
Betyder det, at der ikke fremover vil være økonomiske rammer, der sætter grænser for, hvilken velfærd og service der bliver stillet til rådighed? Eller betyder det, at der lægges op til en meget større egenbetaling for ydelser? Betyder det, at dem der har råd, de kan få, hvad de vil? Hvad så med de mange, der ikke har den mulighed?
Skal vi nu til at opleve småsvindlere, der vil stille sig til rådighed, som vi blandt andet har set flere af inden for det specialiserede socialområde, for at score en økonomisk gevinst?
Betyder det, at kommunerne får mulighed for at konkurrere på lige vilkår med de private udbydere, når det handler om tillægsydelser?
Hvis vi ser specifikt på ældreområdet, hvilke krav vil der så blive stillet til de mange nye udbydere af ydelser, som vil dukke op i det nye velfærdssamfund?
Skal vi nu til at opleve småsvindlere, der vil stille sig til rådighed, som vi blandt andet har set flere af inden for det specialiserede socialområde, for at score en økonomisk gevinst?
Vil der ske en stigning i antallet af private friplejehjem til de velhavende pensionister, imens dem, der kun har folkepensionen, må tage sig til takke med en kommunal skrabet model? Skal de ældre medborgere, der modtager hjemmepleje, nu overtage ansvaret gennem pårørenderåd eller anden form for styring?
Lokale råd bør have øget indflydelse
Det kan godt være, at det er den rigtige retning, der ligger i begrebet frisættelse, men er borgerne forberedt på de forandringer, der kommer? Og kommer de i den rigtige rækkefølge? Hvis man et øjeblik kaster et blik på den digitale udvikling, så er det i forhold til de ældre gået noget vel stærkt. Mange er uønsket blevet kastet af den almindelige udvikling i samfundet.
Hvis de ældre medborgere skal tage et større ansvar i forbindelse med frisættelse af de institutioner, der er på ældreområdet, så burde det også betyde en øget indflydelse til de lokale kommunale senior- og ældreråd, centerråd og andre, der øver indflydelse på vegne af borgere og pårørende.
For som der står i regeringsgrundlaget: “For et stærkt velfærdssamfund står medborgerskabet som det vigtigste. Det starter med og slutter med et større personligt ansvar og flere muligheder for den enkelte. Børnehaver, skoler, plejehjem med videre skal forvaltes af borgerne – ikke af bureaukrati. Med lokal forvaltning må man lokalt prioritere og forventningsafstemme med hinanden. Hvad er det vigtigste for os.”
Det bliver spændende at følge de reformer, som skal sikre omlægning af velfærdsstaten til velfærdssamfundet. Vi er nogle, der vil holde ekstra øje med det.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.