“Et bredt politisk flertal i Folketinget er med en ny aftale klar til at tage næste skridt i kampen mod parallelsamfund”. Således lød det glade budskab fra Indenrigs- og Boligministeriet i tirsdags.
Aftalen Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund er ganske rigtigt indgået af en bred kreds af partier, herunder både Socialdemokratiet og SF. Det gør just ikke aftalen bedre. Den er blot en udvidelse af den ghettolovgivning, som har martret den almene boligsektor i adskillige år.
Man sætte Ølse for, man sætte Ølse bag, Pølsen beholder dog sin Smag.
Målet er, at der om ti år ikke skal findes områder i Danmark, hvor der er bosat mere end 30 procent ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Derfor indføres en ny kategori af boligområder, såkaldte forebyggelsesområder, som har mere end 1.000 beboere og er i risiko for “at blive udsatte som følge af høj kriminalitet, lav uddannelse, lav indkomst, lav beskæftigelse og en høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund”.
I disse områder vil man kunne “anvende en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundslovgivningen fra 2018”, hedder det i aftalen. Og redskaberne er såmænd igen, at det skal være sværere for fattige mennesker at få en bolig, “med henblik på at sikre, at der flytter ressourcestærke beboere ind i boligområderne”. Ligeledes vil der også være “mulighed” for nedrivning.
Betalingen er endnu engang overladt til lejerne selv, som kan se frem til, at yderligere 500 millioner kroner fra Landsbyggefonden afsættes til renoveringer i udsatte boligområder. Det lyder måske umiddelbart tilforladeligt, men skal ses i sammenhæng med, at millioner af kroner allerede er afsat til “implementering af udviklingsplaner”, herunder nedrivning.
Til gengæld ændres terminologien i almenboligloven. Betegnelsen ghetto skal ikke længere anvendes. Fremover betegnes ghettoområder som parallelsamfund og hårde ghettoområder som omdannelsesområder. Og med den nye aftale har vi så også fået forebyggelsesområder.
Om det så er bedre at bo i et parallelsamfund end i en ghetto, må vist være en smagssag.
“Man sætte Ølse for, man sætte Ølse bag, Pølsen beholder dog sin Smag”, hedder det i en gammel remse. Og smagen er fortsatte angreb på den almene boligsektor, især på de fattigste og udsatte mennesker, ligesom det racistiske i lovgivningen fastholdes. Og vi kan se frem til, at endnu flere gode almene boliger skal nedrives eller sælges. Spekulanterne gnider sig i hænderne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér