Regeringen har fremlagt et forslag om at fremrykke milliarder til Forsvaret, og forslaget til finansiering, fjernelse af store bededag som helligdag, har stødt på voldsom modstand. Fagbevægelsen er aktiv på et niveau, der sjældent er set. Meningsmålinger viser stor folkelig modstand, og på få dage rundede FH’s underskriftsindsamling mod fjernelse af fridagen 300.000 underskrifter, og der er indkaldt til demonstration den 5. februar. Mon ikke denne aktivitet også vil påvirke overenskomstforhandlingerne på en god måde. På Christiansborg er alle ni partier uden om regeringen, fra venstre til højre, imod sammenkoblingen mellem deltagelse i forsvarsforliget og fjernelsen af en fridag.
Det er opløftende, at regeringen er løbet ind i dette stormvejr ikke bare i forhold til store bededag. Det lover godt i forhold til de mange andre skæve forslag, regeringen har stående i regeringsprogrammet. Regeringen er svækket, og de forhåbninger, medier og partier havde til det lykkelige med en regering hen over midten, har fået sit første alvorlige skud.
Det er dog værd at lægge mærke til, at alle partierne, fra SF og mod højre, gerne vil bruge flere penge på våben. De er på det punkt enige med regeringen.
Det er dog værd at lægge mærke til, at alle partierne, fra SF og mod højre, gerne vil bruge flere penge på våben. De er på det punkt enige med regeringen. De vil bare bruge nogle andre penge, end den løsning regeringen peger på. De foreslår rigtige penge, der kunne bruges på andre nyttige formål. Derfor sagde Enhedslisten klart, at vi gerne, sammen med de otte andre partier for at markere den brede modstand, ville pege på andre penge – blot støttede Enhedslisten ikke, at pengene skulle gå til øget oprustning. Og der er i den grad brug for at rejse debat, om der virkeligt skal oprustes med endnu flere milliarder kroner.
Regeringen og forligspartierne siger, det er nødvendigt med flere penge til Forsvaret. Der er krig i Europa. Men er Danmark mere truet i dag end sidste år. Nej, der er ingen aktuel militær trussel mod Danmark, og Vestens militære kapacitet er i forvejen Rusland langt overlegen. Alene Tyskland har et budget, der overstiger Ruslands. Mere oprustning giver ikke mere sikkerhed, det er bare med til at øge spændingerne i verden. Den vigtige vinkel bør komme mere frem i den offentlige debat.
Og så er der to andre spørgsmål, der ikke er så meget fremme i debatten: Synes Forsvaret, det er en god ide at fremrykke milliarderne? Og kan Forsvaret bruge pengene fornuftigt?
Det første spørgsmål kan måske undre. Og lige nu siger Forsvaret ikke så meget. Men det gjorde de internt, da det såkaldte nationale kompromis om de 18 milliarder ekstra til Forsvaret blev vedtaget for et lille år siden. Målet om at nå de to procent af BNP på forsvaret blev fastlagt til år 2033, men det blev diskuteret, om målet kunne nås tidligere. Nej, sagde forsvarschefen og Forsvarskommandoen. Vi kan ikke nå at bruge pengene fornuftigt. Det beskrev dagbladet Børsen for en uge siden. Venstres daværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, sagde det også på et pressemøde, hvor aftalen om de to procent blev præsenteret. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at fremrykke bevillingerne. Men det har Ellemann åbenbart glemt.
Og til det andet spørgsmål, kan Forsvaret bruge pengene fornuftigt? Nej. To beretninger fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, der udkom i mandags, svarer klart på det spørgsmål: Forsvaret kan ikke engang bruge de penge, de får i dag, fornuftigt. De opstillede mål er ikke nået, og man kan ikke redegøre for, hvad pengene er brugt til. I årevis har Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kritiseret Forsvarets dårlige økonomistyring, men intet er sket. Og det mærkelige er, at Statsrevisorerne, der har skrevet denne skarpe kritik, alle er fra de partier, der nu kræver flere penge til Forsvaret. Man kunne godt forvente lidt mere refleksion.
Der er intet sagligt belæg for at haste flere milliarder kroner til militæret igennem. De tre milliarder ekstra, der nu tales om, er alene politik. Venstre skulle have undskyldninger for at gå med i den nye regering. Skattelettelser til de rige og erhvervslivet var åbenbart ikke nok. Fremrykningen af våbenmilliarder skulle med. Dagbladet Børsen kalder det Ellemanns kronjuvel. Det siger meget om de forsvarsglade partier, at kritikken kun går på finansieringen. Hverken SF eller de andre partier siger noget som helst om, hvorvidt det er fornuftigt at haste endnu flere penge i militæret. Det er lidt forstemmende, når selv Forsvarets top har advaret mod det, regeringen nu har gang i.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
21. januar 2023 | 06:01
Tak for denne kritik af regeringen! Der er ingen reel diskussion om vores forsvarsbehov, fordi vi ikke har en fri og uafhængig presse. Vi har en hjernedød regering, som skruppelløst bortødsler skatteyderfinansierede penge til meningsløs oprustning. De er lakajer for kapitalen i en krig imod folket.
Log ind for at svareKunne ikke være mere enig.
Log ind for at svareDen tidligere DKP´er og nuværende renegat Frank Aaen kritiserer regeringens oprustning. Hvis den kritik skulle være berettiget, måtte EL selv gå foran og vise vejen. Hvorfor accepterer Enhedslisten EU og NATO. Hvorfor stemte EL for våben til Ukraine!
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
