Hvor naiv har man lov til at være? Enhedslisten har ført socialdemokratisk politik, men vil ikke indrømme at det er årsag til valgnederlaget. Partiet fik tilbagegang allerede ved valget i 2019, og mistede 4 mandater ved det sidste valg. Hvis man ikke tør fast på de socialistiske principper, hvad skal vi så bruge Enhedslisten til?
Partiet er lige så overflødigt som Dansk folkeparti – et populistisk parti uden principper!
Pelle Dragsted var med 14.129 personlige stemmer i Københavns Storkreds ved folketingsvalget sidste år Enhedslistens absolutte topscorer.
Dermed er Enhedslistens chefstrateg, som 47-årige Pelle Dragsted ofte bliver kaldt, tilbage i Folketinget, hvor han også var medlem fra 2015-2019.
– Det er jeg rigtig glad for. Jeg ser det som en tillidspost på vegne af mennesker, der ikke er født med en masse privilegier. Det er deres interesser, vi skal varetage. Politik handler om fordeling af magt og ressourcer, og Folketinget er et af de steder, hvor den kamp foregår, siger Pelle Dragsted.
Han har sagt ja til som genvalgt folketingsmedlem at blive fast blogger i Arbejderen, hvor mangeårige bloggere fra Enhedslisten som Henning Hyllested og Jakob Sølvhøj er stoppet, samtidig med at de er gået på pension.
En ny rolle
Enhedslisten står efter valget i en meget anderledes situation end i den forrige valgperiode. Antallet af folketingsmedlemmer er svundet ind fra tretten til ni, og samtidig er partiet ikke længere støtteparti til en regering, hvor der er mulighed for indflydelse. Rollen er ændret til at være en del af en venstreopposition til en flertalsregering, der på mange områder fører rendyrket borgerlig politik.
– Enhedslisten skal finde sine ben at stå på i den her særlige situation med en flertalsregering, hvilket er ret usædvanligt for Danmark. Vi har en regering, der kan gennemtvinge sin politik udenom de andre partier i Folketinget, som vi lige har set med lovforslaget om at afskaffe Store Bededag. Det stiller de øvrige partier i Folketinget i en anden rolle, end vi er vant til, og kræver en langt stærkere oppositionskamp, konstaterer Pelle Dragsted.
– Det handler om at gøre SVM-regeringens levetid så kort som muligt. Grundlæggende set skal vi styrke Enhedslisten og venstrefløjen, så regeringspartierne ikke får flertal ved næste valg. Vi skal være et skarpt oppositionsparti, der kæmper mod, at overklassen og eliten bliver tilgodeset på bekostning af arbejderklassen. Det skal vi gerne gøre i et tæt samarbejde med folkelige bevægelser, tilføjer han.
- Født 13. april 1975 ind i en politisk og fagligt engageret familie.
- Politisk aktiv som 13-årig med indmeldelse i Danmarks Kommunistiske Ungdom. Blev aktiv i BZ-bevægelsen og Antifascistisk Aktion, da DKU blev nedlagt.
- Medlem af Enhedslisten fra omkring år 2000. Folketingsmedlem fra 18. juni 2015 – 5. juni 2019. Medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg 1. januar 2022 – november 2022. Valgt til Folketinget igen 1. november 2022. Er blandt andet Enhedslistens finansordfører.
- Uddannet som bachelor i historie, Københavns Universitet 2001. Cand.mag. i retorik, Aarhus Universitet 2016.
- Har siden 2019 arbejdet som forfatter, foredragsholder og højskolelærer. Har blandt andet skrevet bogen “Nordisk socialisme”.
- Ansat af Enhedslisten 2005-2015, først som international sekretær, derefter presseansvarlig og til sidst politisk rådgiver. Havde før det ufaglært arbejde som blandt andet pædagogmedhjælper og arbejdsmand.
- Blev for få år siden gift med sin mangeårige kæreste. Sammen har de to voksne børn på 21 og næsten 18 år. Den yngste bor stadig hjemme i kollektivet på Frederiksberg, hvor familien i mange år har boet sammen med tre andre familier.
Derudover vil Enhedslisten også stadig arbejde med at øve direkte politisk indflydelse for eksempel gennem de forlig, hvor partiet er med og har vetoret.
– Vi vil selvfølgelig også komme, hvis vi bliver indkaldt til forhandlinger, men det er klart, at Enhedslistens mere direkte indflydelse er voldsomt reduceret, erkender det nyvalgte folketingsmedlem.
– Samtidig er der jo stadig en stor opgave i at arbejde med en visionær politikudvikling. Vi skal vise, at en anden politik er mulig, stille forslag og fremlægge økonomiske planer, som gør det klart, at det ikke behøver være almindelige mennesker, der betaler. Vi skal afsløre hele fortællingen om nødvendighedens politik og nødvendighedens reformer som en myte, fastslår han.
Svære vilkår for samfundsforandringer
Pelle Dragsted har gennem mange år været afgørende i forhold til at udtænke Enhedslistens langsigtede strategi. En række af sine ideer præsenterer han i bogen Nordisk Socialisme, der udkom i 2021.
I bogen argumenterer Pelle Dragsted for, at det ikke er fyldestgørende at betragte et samfund som enten socialistisk eller kapitalistisk. Kapitalisme og socialisme kan findes i forskelligt omfang i et samfund, mener han. Det handler så om at fremelske de socialistiske elementer og sætte begrænsninger for kapitalismen.
Hvordan er muligheden for at gøre det i den aktuelle situation?
– Det er klart, at i de næste fire år er mulighederne ikke så store. Jeg er for eksempel meget bekymret over SVM-regeringens planer om privatisering af den offentlige sektor. De ønsker, at private firmaer skal have snabelen dybere ned i vores fælleseje og lege butik i vores velfærd. De vil øge kapitalkræfternes magt. Enhedslisten vil gerne den modsatte vej, siger Pelle Dragsted.
Vi skal være et skarpt oppositionsparti, der kæmper mod, at overklassen og eliten bliver tilgodeset på bekostning af arbejderklassen.
– Måske kan der ske noget positivt på enkelte områder. Når det for eksempel gælder støtte til kooperative og demokratiske virksomheder, er der opbygget en bredere politisk alliance. Der er en aftale om at skabe bedre vilkår for medarbejderejede kooperativer. Måske kan der ske noget der. Ellers vil det være ret begrænset med nye tiltag i denne valgperiode. For eksempel er det ikke realistisk at få gennemført vores forslag om en offentlig jordfond, der skal opkøbe landbrugsjord, tilføjer han.
Pelle Dragsted understreger, at Enhedslisten skal bruge den kommende tid til at videreudvikle og forfine sine forslag, så de er klar til det tidspunkt, hvor den parlamentariske magt skifter. Der er også nogle muligheder i byråd og kommunalbestyrelser for, at Enhedslisten kan sætte fokus på initiativer, der betyder en styrkelse af demokratiet og det kollektive. Det gælder ikke mindst i København, hvor partiet står stærkt.
– Vi skal også arbejde med at understøtte de folkelige bevægelser på alle områder. Vi skal sætte en dagsorden og kæmpe for den. I forhold til for eksempel 70 procents målsætningen for Danmarks CO2-udledning var det et krav, Enhedslisten rejste op til folketingsvalget i 2019. Dengang stod vi ret alene med det på Christiansborg. I dag støtter næsten alle partier det. Vores opgave er at være et visionsparti, der sætter dagsorden.
Født ind i politik
Det politiske engagement gennemsyrer Pelle Dragsteds liv. Han siger selv, at han er født ind i den venstreorienterede bevægelse med forældre, der begge to var medlemmer af DKP (Danmarks Kommunistiske Parti). Hans mor var fagligt aktiv socialrådgiver og hans far tog på et tidspunkt til det progressive Nicaragua for at være med til at opbygge landets sundhedsvæsen. Også hans stedfar var politisk aktiv på venstrefløjen.
– Jeg er vokset op i et hjem med politisk og fagligt engagement og en stærk social indignation. Det har præget mig meget. Som 13-årig meldte jeg mig ind i DKU (Danmarks Kommunistiske Ungdom). Lige siden har jeg været politisk aktiv ud fra et marxistisk/socialistisk udgangspunkt. Det har altid været en del af mit liv. Jeg har et dybt ønske om, at magten og ressourcerne i samfundet skal fordeles på en mere retfærdig måde. Almindelige mennesker skal have flere muligheder.
Efter et par års medlemskab af DKU blev organisationen nedlagt som følge af murens fald og opbruddet i den kommunistiske bevægelse. Der var på det tidspunkt ikke en anden stærk socialistisk ungdomsorganisation, så Pelle Dragsted blev de næste ti år aktiv i BZ-bevægelsen og Antifascistisk Aktion.
– Det er en del af min historie. Jeg var med på godt og ondt. Der var ting, som jeg i dag finder forkerte og tåbelige, men der var også stærke fællesskaber og en vilje til at gøre modstand mod uretfærdigheder, forklarer han.
Omkring år 2000 blev Pelle Dragsted medlem af Enhedslisten og siden har han hovedsageligt lagt sit politiske engagement i partiet bortset fra forskellige aktivistiske projekter ind imellem. For eksempel var han med i støttearbejdet for de udvisningstruede irakiske asylansøgere, der i 2009 søgte tilflugt i Brorsons Kirken på Nørrebro i København.
I starten af sit medlemskab var Pelle Dragsted aktiv i Enhedslistens lokale arbejde, men fra 2005-2015 var han ansat på Christiansborg, først som international sekretær, derefter presseansvarlig og til sidst som politisk rådgiver.
Det var i denne periode, han spillede en afgørende rolle i Enhedslistens fornyelse – hvor partier for eksempel valgte at få en politisk frontfigur, fik et nyt principprogram og fik vedtaget en ny parlamentarisk strategi.
I perioden 2015 til 2019 sad Pelle Dragsted for første gang i Folketinget, men måtte stoppe ved valget i 2019 på grund af Enhedslistens rotationsprincip.
I den kommende periode kastede han sig over arbejdet som forfatter og foredragsholder. Han blev også aktiv i kommunalpolitik med opstillingen til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg ved kommunalvalget i november 2021. Her blev Pelle Dragsted valgt med over 4000 personlige stemmer. Det næsthøjeste personlige stemmetal i hele kommunen. Enhedslistens flotte valg var med til at afslutte mere end 110 års konservativt styre på Frederiksberg
Men det blev til under et års aktiv indsats i det lokalpolitiske arbejde på Frederiksberg. Allerede inden kommunalvalget havde Pelle Dragsted gjort det klart, at han ville træde ud af kommunalbestyrelsen og overlade posten til en suppleant, hvis han blev valgt til Folketinget. Enhedslisten forbyder dobbeltmandater.
30 år i kollektiv
Ønsket om fællesskab og kollektive løsninger viser sig også i Pelle Dragsteds valg af boform. Lige siden han flyttede hjemmefra, har han boet i kollektiv. Først i det besatte hus i Baldersgade på Nørrebro og siden i et kollektiv på Frederiksberg, hvor Pelle og hans familie i mange år har boet sammen med tre andre familier.
– Det er vi meget glade for. Vi bor sammen med nogle af dem, som jeg kender helt tilbage fra Baldersgade for omkring 30 år siden. Jeg kunne ikke forestille mig at bo på anden måde. Specielt, da vores børn var små, var det dejligt, at vi kunne hjælpe med at passe hinandens børn. Det gav fordele for parforholdet, og der var færre opgaver med madlavning og andre ting.
Pelle Dragsted er gift og har to voksne børn, hvor den ældste i dag er flyttet hjemmefra.
Han har erkendt, at der ikke bliver tid til at skrive flere bøger, så længe han er medlem af Folketinget, selvom ideerne er mange. Men han tager stadig ud og holder enkelte foredrag.
Ellers går den sparsomme fritid med at spille guitar, gerne latinamerikansk musik, gå til karate, gå ture i naturen, læse og være sammen med venner og familie.
Hvorfor gik Enhedslisten tilbage?
Den folketingsgruppe, som Pelle Dragsted er blevet medlem af, er blevet mindre i forhold til den sidste valgperiode. Partiet er gået fra tretten til ni mandater.
– Enhedslisten er i gang med en grundig undersøgelse af årsagerne til tilbagegangen, så vi ikke kommer til at basere os på synsninger. Min egen vurdering her og nu er, at der er flere forskellige årsager. Der var tre stort set lige store grupper af vores tidligere vælgere, som gik til henholdsvis Alternativet, SF eller Socialdemokratiet samt en mindre gruppe til Frie Grønne. En del gik til Alternativet af taktiske årsager for at sikre, at de kom ind, forklarer Pelle Dragsted.
– I forhold til SF og S har Enhedslisten tidligere taget stemmer fra dem på grund af skuffelse over DONG-salg, indgreb i lærerkonflikten og Thornings reform-amok. I den sidste valgperiode har de to partier ikke skuffet i samme omfang som tidligere. De er i forhold til den økonomiske politik gået til venstre, har indført Arnepension og afskaffet gensidig forsørgerpligt. Det har nok fået nogle vælgere til at gå tilbage til dem. En del af forklaringen ligger her. Omvendt havde Enhedslisten også et lidt turbulent forår sidste år, hvor vi fremstod vaklende i forhold til krigen i Ukraine og NATO. Det har det med at skade et parti, tilføjer han.
I forhold til de interne debatter i Enhedslisten omkring medlemskabet af både NATO og EU har Pelle Dragsted argumenteret for, at uanset hvad man mener om NATO og EU, er det en kendsgerning, at Danmark er med begge steder. I den situation må venstrefløjen arbejde for at ændre EU og NATO.
“I den situation må det være venstrefløjens opgave at arbejde for en reorientering af både EU og NATO’s sikkerhedspolitiske strategi. For NATO’s vedkommende indebærer det et opgør med det strategiske koncept, der siden 1999 har betydet et fokus på såkaldte out of area-operationer med NATO i rollen som selvbestaltet global ordenshåndhæver”, skriver Pelle Dragsted for eksempel i tidsskriftet Ræson den 2. juni sidste år.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.