Den nye SVM-regerings politiske planer under titlen “Ansvar for Danmark” var ikke mange timer gammel, før de første faglige reaktioner lå klar. De bar tydeligt præg af, at fagbevægelsen havde frygtet, at et regeringsgrundlag – aftalt mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – kunne have været værre.
Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F og Dansk Metal kvitterede først og fremmest for, at regeringen har besluttet at rejse sag ved EU-domstolen for at få EU’s mindstelønsdirektiv erklæret ugyldigt og i strid med Lissabontraktaten.
Jeg frygter, at konsekvenserne af øget privatisering af den offentlige sektor kan vise sig større end de øvrige tidsler i regeringsgrundlaget tilsammen
Thorkil Jansen, formand 3F Transport, Logistik & Byg
Af andre elementer i regeringsgrundlaget fremhævede Dansk Metals formand Claus Jensen en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, et større ansvar til a-kasserne for at hjælpe arbejdsløse i job og et opgør med uddannelsessnobberiet. Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne er enige om at give erhvervsuddannelserne et økonomisk boost og samtidig se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser.
Henning Overgaard, formand for godt 260.000 medlemmer af 3F, var meget glad for at kunne konstatere, at regeringsgrundlaget leverer på fem prioriterede ønsker og krav, som forbundet havde haft til en ny regering:
– At fastholde Arne-pension. At sikre aftalen om højere dagpengeniveau i form af et beskæftigelsestillæg. At forstærke indsatsen imod social dumping. At styrke erhvervsuddannelserne. Og at få et dansk annullationssøgsmål ved EU-domstolen mod mindstelønsdirektivet. Her viser regeringsgrundlaget, at SVM-regeringen leverer på alle punkter.
Også i de offentlige forbund var regeringsgrundlaget ventet med spænding.
– Det er glædeligt, at regeringspartierne står ved deres valgløfter om at sætte sundhedsvæsenet højt på dagsordenen. Det vidner om, at vi er blevet hørt, konstaterede Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, på baggrund af udmeldingen om at problemer på landets sygehuse og i psykiatrien kalder på handling på både kort og langt sigt.
Fra kollegaen i FOA, Mona Striib, lød den umiddelbare reaktion:
– Jeg ser mange gode takter i regeringsgrundlaget, og samlet set er der grund til at være glad for resultatet. Jeg havde frygtet et langt mere ulighedsskabende grundlag, og det ser vi ikke. Men jeg ser bestemt et par bitre piller, der skal sluges, for de danske lønmodtagere.
Nej tak
De bitre piller, som FOA ikke er alene om at kritisere, drejer sig om forslaget om at afskaffe en helligdag og skattelettelser, som samlet set vender den tunge ende nedad.
Regeringsgrundlaget blev præsenteret den 14. december. Siden har både forbund og lokale fagforeninger nærlæst de 63 sider, og de kommer nu med langt mere nuancerede vurderinger. Især de lokale fagforeninger er meget kritiske og bekymrede for, hvad “en politik hen over midten” fører med sig.
– Hele regeringsgrundlaget gennemsyres af et ønske om at lade private firmaer tjene penge på opgaver i den offentlige sektor. Vi siger nej tak, udtaler Claus Westergreen, formand for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF).
Bag SVM-regeringens snak om frisættelse af den offentlige sektor ser BJMF-formanden private aktører overtage jobcentrenes opgaver, flere private firmaer drive plejehjem og udlicitering af stadig flere offentlige opgaver, der også vedrører infrastruktur, herunder elforsyningen.
De nedslidte får det værre
I 3F København er formand John Ekebjærg-Jakobsen mildt sagt også bekymret over, hvad fremtiden vil bringe. Han mener, at regeringspartierne helt bevidst har ladet det dryppe lidt på fagbevægelsen for at holde den i ro, men at de tre partier i virkeligheden lægger op til benhård klassepolitik.
– Jeg anerkender, at regeringen på visse punkter imødekommer arbejdernes interesser, men jeg frygter, at det bliver på en dyr baggrund. Eksempelvis bliver vilkårene for nedslidte, der har behov for at stoppe på arbejdsmarkedet, før de når folkepensionsalderen, samlet forringet, siger han til Arbejderen.
Forslaget om, at vi skal arbejde gratis Store Bededag for at styrke den militære oprustning, er et makabert overenskomstbrud, som må tages af bordet.
John Ekebjærg-Jakobsen, formand 3F København.
For det første bliver seniorpensionen forringet. I dag kan nedslidte søge om seniorpension, der giver mulighed for, at de kan stoppe på arbejdsmarkedet op til seks år før, de kan gå på folkepension. Seniorpensionen giver 19.700 kroner om måneden før skat. Nu bliver seniorpensionsordningen begrænset til tre år, og den månedlige ydelse sættes ned til cirka 15.000 kroner.
– Dernæst vil de nedlægge seniorjobordningen, der er en del af efterlønsordningen. Det er ellers en ordning, der redder mange af vores ældre medlemmer, der er ved at falde ud af dagpengesystemet. Har de betalt til efterlønsordningen, kan de få tilbudt et seniorjob på overenskomstvilkår, hvis de mister deres job og højest har fem år, til de kan gå på efterløn, forklarer John Ekebjærg-Jakobsen, der nu har talt sig varm:
– Som en sidste del af den pakke siger de, at de gør Arnepensionen til en Arne-plus pension, men de sølle 1.000 kroner ekstra om måneden, så ydelsen bliver på 15.000 kroner, kan altså ikke opveje forringelserne af seniorpensionen og afskaffelsen af seniorjobordningen. Der er altså væsentlig forskel på en Arne-plus pension og et seniorjob på overenskomstmæssig løn.
Fremover vil Arnepensionen både være en rettighed for dem, der har været længe på arbejdsmarkedet, og en mulighed for nedslidte til at gå tidligere på pension. Men nedslidte vil ligesom i dag med seniorpensionen skulle igennem en visitation, hvor det bliver besluttet, om de er syge nok til at have ret til Arnepensionen. Ligesom i dag kan Arnepensionen først komme på tale tidligst tre år før folkepensionsalderen.
At regeringen vil forringe forholdene for de nedslidte får også Allan Busk, formand for 3F Aalborg, op af stolen:
– Jeg er dybt forarget over, at de forringer tilbagetrækningsmulighederne og stjæler tre år af seniorpensionsordningen samtidig med, at de sætter ydelsen ned, udtaler han til Arbejderen.
Regeringspartierne anslår, at afskaffelsen af seniorjobordningen vil give en varig årlig besparelse på 220 millioner kroner, skriver Fagbladet 3F.
Vil afskaffe en helligdag
– Tænk på, hvor mange penge, regeringen tager fra de nedslidte og de mest belastede på arbejdsmarkedet, og så stjæler de også en helligdag, siger Allan Busk og bringer dermed endnu et emne på banen, som har skabt voldsom røre i fagbevægelsen.
SVM-regeringen foreslår at inddrage en helligdag, sandsynligvis Store Bededag, med virkning fra 2024. Men øget arbejdstid er upopulært blandt lønmodtagerne. Forargelsen bliver ikke mindre af, at regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, samtidig med at den har cementeret, at den står fast på velfærdsforliget fra 2006, der betyder, at pensionsalderen stiger i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger.
På pressemødet onsdag den 14. december forklarede Mette Frederiksen (S), at afskaffelsen af en helligdag sammen med en række økonomiske reformer skal være med til at finansiere den øgede oprustning:
– Hele ideen er, at vi har behov for at finansiere nogle øgede forsvarsudgifter. Krigen er rykket ind på det europæiske kontinent. Vi har behov for både at styrke vores nationale forsvar, det europæiske forsvar og det forsvar, vi har med vores allierede i NATO.
– Det koster rigtig mange penge. Det er billigt sluppet som et land med krig på eget kontinent, at vi kan gøre, det vi skal ved at afskaffe en helligdag, så det gør vi med rank ryg og åbne øjne. Vi beder danskerne arbejde en dag mere, for at vi hurtigere kan leve op til vores internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forpligtelser.
Den argumentation har John Ekebjærg-Jakobsen kun hovedrysten til overs for:
– Forslaget om, at vi skal arbejde gratis Store Bededag – altså sløjfe en fridag – for at styrke den militære oprustning er et makabert overenskomstbrud, som må tages af bordet.
Allan Busk i Aalborg mener, at forslaget er et direkte angreb på den danske model, og han siger:
– Det er et vanvittigt forslag, som vi på ingen måde vil acceptere. Vores medlemmer skal ikke arbejde mere, for at der kan købes flere våben.
Tema ved OK23
Inddragelsen af en helligdag ser ud til at blive et tema ved de kommende private overenskomstforhandlinger. Skal vi arbejde mere, så skal vi have penge for det, er den udbredte holdning i fagbevægelsen.
– I mange overenskomster er det direkte skrevet ind, hvilke dage der er fridage, og der blev overenskomsterne lige et halv procent dyrere. Det er tommelfingerreglen for, hvad en arbejdsdag koster, og hvis vi skal arbejde mere, skal vi selvfølgelig have penge for det, siger Simon Tøgern, formand for HK Privat, til Finans.dk.
Noget tyder på, at protesterne fra fagbevægelsen er kommet bag på regeringspartierne, der blot to dage efter offentliggørelsen af regeringsgrundlaget begyndte at trække i land. Hvor der i første omgang intet blev nævnt om kompensation, så lyder det nu, at lønmodtagerne vil få fuld kompensation, hvis SVM-planen om at sløjfe en helligdag fra 2024 bliver realiseret.
Frygter konsekvenserne af øget privatisering
I 3F Transport, Logistik & Byg Aarhus har bestyrelsen diskuteret regeringsgrundlaget.
– Vi har forholdt os til, hvad der rent faktisk ligger i aftalen og ikke, hvad vi havde frygtet. Og bestyrelsen er enig om, at aftalen oversælges groft, siger afdelingsformand Thorkil Jansen til Arbejderen.
Bestyrelsen tilslutter sig de kritikpunkter, som andre allerede har peget på. Men også andet indhold i regeringsgrundlaget giver panderynker ved Aarhus-formanden:
– Bekymringerne over at miste en fridag kan ligefrem blegne, når jeg læser, at den offentlige sektor skal frisættes, og samarbejdet mellem den offentlige og private sektor styrkes. Vi kommer til at se flere private virksomheder lave forretninger på velfærdsområdet, og øget privatisering fører til mere konkurrence på løn- og arbejdsvilkår, mener Thorkil Jansen.
Allerede i dag er der masser eksempler på, hvad der sker, når offentlige opgaver bliver udliciteret, og private virksomheder tager over, lyder det fra Allan Busk:
– Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kommer til at slås om det her. I ældreplejen kan de, der har råd, tilkøbe særydelser. Det vil der komme meget mere af, og det vil øge forskellen mellem rig og fattig. Jeg plejer at komme med det eksempel, at vores medlemmer sidder i hjørnet med en småkage, mens direktøren sidder med kransekage.
Thorkil Jansen runder det emnet af med ordene:
– Jeg frygter, at konsekvenserne af øget privatisering af den offentlige sektor kan vise sig større end de øvrige tidsler i regeringsgrundlaget tilsammen.
Jobcentrene får kniven
Øvrige tidsler er der mange flere af, hvis man spørger 3F-formændene. De nævner planerne om at afskaffe jobcentrene.
– Med nedlæggelsen af jobcentrene søsættes en spareøvelse på tre milliarder kroner, som betyder mere privatisering, og som uundgåeligt vil ramme de arbejdsløse. Hele beskæftigelsesindsatsen skal lægges om, og a-kasserne får flere opgaver uden at få tilført ekstra midler, siger John-Ekebjærg Jakobsen.
Nedskæringerne på de tre milliarder kroner kommer vel at mærke oven i den milliard kroner, som det allerede er besluttet at spare på beskæftigelsesområdet i kommunerne. Samlet set betyder det, at en tredjedel af pengene til området er sparet væk.
Skæv skattereform
Også skattereformen får krasse ord med på vejen. I regeringsgrundlaget lægges der op til skattelettelser for hele fem milliarder kroner – penge som skal hentes på nedskæringer i det offentlige.
– Skattereformen kaldes afbalanceret, men i virkeligheden er der lagt op til en skattereform, der vil øge uligheden i Danmark. Igen bliver de rigeste rigere og de fattigste fattigere, konstaterer Thorkil Jansen.
Formanden for 3F København og kollegaen i 3F Aalborg er enige. Fire af de fem milliarder skal bruges på et forhøjet beskæftigelsesfradrag, hvilket ganske vist kommer alle i arbejde til gode. Men fordeler man de fire milliarder kroner på alle i beskæftigelse, giver det i sidste ende kun omkring 30 kroner ekstra i hånden hver måned. Ifølge beregninger, som Sydbank har lavet for BT, vil gevinsten af beskæftigelsesfradraget svare til omkring 360 kroner om året.
Topskatten bliver halveret til 7,5 procent, og grænsen for, hvornår man skal betale topskat, hæves fra omkring 600.000 kroner til 750.000 kroner om året. Til gengæld skal de allerrigeste med årsindkomster over 2,5 millioner kroner betale en topskat, der er fem procentpoint højere end almindelig topskat.
For mennesker på overførselsindkomst er det kun de fattigste folkepensionister, der er berettiget til ældrecheck, som får gavn af skattelettelserne. Ældrechecken forhøjes med 4700 kroner årligt.
Derimod vil kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, dagpengemodtagere og andre på overførselsindkomst ikke få noget som helst ud af skattelettelserne.
– Men værst af alt så tager SVM-regeringen hjælpen fra de udsatte enlige forsørgere på kontanthjælp, siger John Ekebjærg-Jakobsen og uddyber:
– De fattigste børnefamilier på de laveste kontanthjælpssatser mister det midlertidige tilskud, som S-regeringen indførte for at mindske børnefattigdommen. Nu får vi mere ulighed og flere fattige børn. Det er uværdigt og uacceptabelt.
SVM-regeringen kan gøre, som den vil
En bekymring, som flere af de faglige kræfter nævner for Arbejderen, går på, at SVM-regeringen har flertal og i princippet kan gøre, hvad den vil uden at spørge de andre partier i Folketinget.
– Alt i alt kommer vi til at se ind i voldsomme forringelser af den kollektive velfærd, og det kommer til at gøre ondt på vores medlemmer. Her i 3F København vil vi være på vagt og kæmpe for vores medlemmers rettigheder med en SVM-regering, hvor Mette Frederiksen har tilsidesat et rødt flertal til fordel for et flertal med liberale kræfter, hvor de svageste i vores samfund og miljøet bliver ofret, slutter afdelingsformanden.
Fra det nordjyske lover Allan Busk at der vil blive holdt øje med politikerne, samtidig med at afdelingen altid vil søge indflydelse på beslutningerne.
– Vi tager ikke hensyn til bestemte partier, men kæmper alene for medlemmernes hverdag. I 3F Aalborg vil vi nemlig som altid være på tæerne og konstant kæmpe for vores medlemmers rettigheder med en SVM-regering, som fra start går en helt forkert vej med skattelettelser og privatiseringer, og hvor vi kan være voldsomt bekymret for, at de svageste i vores samfund bliver ofret.
Vi runder af i Aarhus, hvor Thorkil Jansen forudser, at fagbevægelsen får nok at se til.
– De linjer, der er lagt ud i regeringsgrundlaget, skal udfordres – og med en regering med sit eget flertal bag sig er der behov for en fagbevægelse, som vil og tør gøre det.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér