Læserbrev
Elprischok – en konsekvens af EU’s elmarked
Elprisernes himmelflugt, der umiddelbart skyldes Ruslands invasion af Ukraine, viser samtidig, at EU's liberalisering af elmarkedet tilbage i 1990'erne reelt har skabt et system, der varetager de store monopolers interesser på bekostning af den almindelige befolkning.
|
Priserne på el i Danmark lå i oktober 84 procent over priserne i oktober året før ifølge tal fra Danmarks Statistik.
De voldsomt stigende elpriser er ikke kun et dansk problem, men det er en tendens, der rammer hele EU og dets sammenhængende elmarked.
Den umiddelbare baggrund er de stigende priser på energi, som har fået et ekstra tryk opad i EU i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine og de efterfølgende sanktioner, som EU har pålagt Rusland. Men udviklingen er reelt også en indbygget konsekvens af liberaliseringen af elnettet i EU og dets indre marked for strøm.
I dag har Rusland startet en krig, mens de andre olieproducerende lande har reduceret produktionen af olie for at maksimere deres profit. Og de store elselskaber i EU har udnyttet situationen til også at maksimere deres profit.
De stigende energipriser har efterfølgende fået priserne på andre varer til at stige, så forbrugerne er blevet ekstra hårdt ramt af både stigende priser på dagligvarer og på opvarmning af boligen.
Det er dog ikke alle, der bliver hårdt ramt på pengepungen. Tværtimod har en lang række store elselskaber i EU scoret kassen med ekstra profitter på strøm i en sådan grad, at EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen har talt om at lave en særskat, der rammer netop disse ekstra profitter.
EU-kommissionen var tidligt ude og adresserede problemerne på EU’s elmarked til Ruslands invasion af Ukraine og har helt undladt at se på, om udviklingen også hænger sammen med den måde, som EU’s elmarked er bygget op.
Det er der imidlertid andre, der har gjort før. Allerede i 2007 udgav Ny Agenda en analyse af EU’s el-marked lavet af Frede Hvelplund og Niels I. Meyer. De konkluderede, at elmarkedet fra start var domineret af store leverandører med kontrol over udbuddet og distributionen af strøm. Samtidig konstaterede de, at forsyningssikkerheden på EU’s elmarked var skrøbelig med den store afhængighed af olie fra det dengang krigsplagede Mellemøsten og gas fra det politisk usikre Rusland.
I dag har Rusland startet en krig, mens de andre olieproducerende lande har reduceret produktionen af olie for at maksimere deres profit. Og de store elselskaber i EU har udnyttet situationen til også at maksimere deres profit.
EU liberaliserede elmarkedet i slutningen af 1990’erne med løfter om, at den fri konkurrence på elmarkedet ville give lave priser. Men der har aldrig, som analysen i Ny Agenda viser, eksisteret fri konkurrence. Fri konkurrence er kendetegnet ved, at hverken producenterne af strøm eller forbrugerne har en dominerende rolle, der kan diktere prisen.
Reelt har EU brugt løfterne om billig strøm til at bane vejen for en liberalisering af elmarkedet til fordel for de store elselskaber. Betingelserne for, at EU kunne skaffe billig strøm, har været, at EU og Vesten har haft en dominerende rolle på det internationale energimarked, så de har kunnet presse prisen ned.
Inden liberaliseringen var elforsyningen i Danmark bygget op på decentrale kraftværker, der var forbrugerejede selskaber, som ikke måtte akkumulere profit. Tværtimod skulle selskaberne sende pengene tilbage til forbrugerne i tilfælde af for høje priser i forhold til at dække omkostninger og investeringer.
Ifølge analysen i Ny Agenda havde Danmark i 2001, inden liberaliseringen slog igennem herhjemme, nogle af de laveste elpriser i EU-regi, og de var cirka halv så store som priserne i Storbritannien, der på det tidspunkt allerede havde liberaliseret sin elsektor.
Kort efter EU’s liberalisering blev de decentrale kraftværker opkøbt af store selskaber, som i Danmark primært var de statsejede selskaber DONG og det svenske Vattenfall.
Samtidig er al handel med strøm på EU’s elmarked blevet koncentreret på to store elbørser, hvor Danmark vest for Storebælt hænger sammen med det sydlige EU, mens resten af Danmark hænger sammen med Norden.
På sådanne store markeder kommer prisen på hele markedet til at afhænge af prisen på den dyreste strøm, der skal produceres for at dække behovet på markedet.
Så når strømmen, der er produceret på dyr russisk gas eller dyr olie, stiger, så stiger prisen også på strømmen, der er produceret af vindmøller i Nordsøen, selvom det er billigere at producere. Det giver til gengæld store gevinster til de selskaber, der ejer vindmølleparkerne.
Når det ikke blæser, og vindmøllerne står stille, så skal der produceres mere af den dyre strøm.
Liberaliseringen af elforsyningen i EU og opbygningen af det indre marked for el blev gennemført med løfter til forbrugerne om billig strøm og et frit marked. Reelt har det skabt store dominerende virksomheder og et marked, hvor forbrugerne er de sikre tabere.
EU’s indre marked for el viser endnu engang, at EU varetager de store monopolers interesser på bekostning af den almindelige befolkning.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
10. december 2022 | 06:00
