På opfordring af USA’s præsident Joe Biden vedtog Senatet den 2. december et lovforslag, der tvinger jernbanearbejdernes fagforbund til at underskrive en overenskomst, som størstedelen af arbejderne ikke ønsker at underskrive.
Jernbanearbejderne er stærkt utilfredse med overenskomsten, der indebærer en pointbaseret fremmødepolitik, som straffer arbejderne for at melde sig syg, tage til lægen eller tage sig af en nødsituation i familien.
Når stålet kommer på skinner, støtter de hver eneste gang de magtfulde og velhavende jernbaneselskaber på 1. klasse.
Jason Doering, generalsekretær for Railroad Workers United
Fire fagforbund, der repræsenterer over halvdelen af USA’s jernbanearbejdere, planlagde at strejke grundet overenskomststridigheden med deres arbejdsgivere. Men med Bidens nye lov er strejken blevet blokeret.
Marilee Taylor, organisator for fagforeningen Railroad Workers United (RWU) og tidligere lokomotivfører, beskriver Bidens indgreb i strejken som “Reaganomics”. Dét oplyser den amerikanske nyhedsorganisation Truthout.
I 1980’erne stod USA’s daværende præsident Ronald Reagan i spidsen for at nedbryde landets aktive fagbevægelse ved at slå hårdt ned på arbejdere, der valgte at kæmpe for deres rettigheder ved at strejke.
Dødbringende pointpolitik
I februar rullede to af USA’s største jernbaneselskaber, BNSF Railways og Union Pacific Railroad, en pointbaseret fremmødepolitik ud for deres over 80.000 ansatte. Flere andre jernbaneselskaber har senere adopteret fremmødepolitikken.
Ifølge det britiske dagblad The Guardian fungerer den pointbaserede fremmødepolitik således, at en jernbanearbejder altid skal stå til rådighed for at blive ringet op og kaldt på arbejde. Hvis den ansatte ikke er i stand til at møde ind grundet eksempelvis sygdom, lægebesøg eller en nødsituation i familien, mister den ansatte point og kan til sidst blive fyret.
Ved ansættelse har hver jernbanearbejder 30 point. Melder arbejderen sig syg, mister den ansatte et antal point afhængig af, hvilken dag på ugen eller tid på året der er tale om. For at genoptjene point er den ansatte nødt til at arbejde 14 dage i streg.
Flere jernbanearbejdere har følt sig tvunget til at udskyde livsvigtige lægebesøg, fordi de er blevet kaldt på arbejde samme dag, som de havde planlagt at besøge lægen.
Ifølge The Washington Post døde lokomotivføreren Aaron Hiles af et hjerteanfald i maskinrummet på et fragttog, efter han i juni havde udskudt et lægebesøg, fordi han var bange for at miste point.
“Dårligt tidspunkt i kalenderen”
Som følge af utilfredshed med fremmødepolitikken har fire fagforbund for jernbanearbejdere været i overenskomststrid med deres arbejdsgivere.
Da parterne ikke er nået til enighed om, hvorvidt pointbaseret fremmødepolitik skal være en del af overenskomsten, planlagde de fire fagforbund, der til sammen repræsenterer 115.000 jernbanearbejdere, at strejke den 9. december. De mener, at arbejderne skal have ret til betalte sygedage uden at frygte fyring.
Men Joe Biden, der ellers har givet sig selv kælenavnet “Joe Fagforening“, mener af økonomiske årsager ikke, at jernbanearbejderne skal have ret til at strejke. Derfor har han stået i spidsen for lovforslaget, der gør det ulovligt for jernbanearbejderne at strejke den 9. december.
– Det lovforslag, som jeg er ved at underskrive, afslutter en vanskelig jernbanekonflikt og hjælper vores nation med at undgå det, der uden tvivl ville have været en økonomisk katastrofe på et meget dårligt tidspunkt i kalenderen, sagde Joe Biden ifølge den amerikanske nyhedskanal CBS News.
Spil fra galleriet
Som følge af Bidens lovindgreb i jernbanestrejken mener fagligt aktive, at det er spil fra galleriet, når præsidenten giver udtryk for at være tilhænger af organiseret arbejdskraft.
– Politikerne er glade for at udtrykke floskler og rose os for vores heltemod under hele pandemien, for vores arbejdes væsentlige karakter, for de vanskelige, farlige og krævende vilkår i vores job, siger Jason Doering, generalsekretær for fagforbundet RWU, ifølge Truthout.
– Men når stålet kommer på skinner, støtter de hver eneste gang de magtfulde og velhavende jernbaneselskaber på 1. klasse, fortsætter han.
Jernbanegiganten Union Pacific Railroad, der i 2019 var blandt de 500 firmaer i USA med størst omsætning, skriver på sin egen hjemmeside, at firmaet fører aktiv lobbyisme i 23 amerikanske delstater og derved har bred indflydelse på politiske beslutninger.
Reaganomics
RWU’s organisator Marilee Taylor tror da heller ikke, at erfarne fagforeningsfolk lader sig narre af Bidens forsøg på at fremstå som arbejdernes ven. Hun anser det tværtimod som tydeligt, at Bidens lovindgreb drager paralleller med tiden, hvor Ronald Reagan var USA’s præsident.
– Jeg tror, at mange fagforeningsfolk med erfaring vil se dette for, hvad det er – dette er Reaganomics i aktion, dette er Reaganomics i Joe Bidens navn, siger Marilee Taylor.
Ligesom “Joe Fagforening” havde Ronald Reagan i sin valgkampagne i 1980 givet sig ud for at være de organiserede arbejderes præsidentkandidat, oplyser den amerikanske medieorganisation NPR. Reagan havde blandt andet sendt et brev til luftfartskontrollører organiseret i fagforeningen PATCO, hvis interesser han lovede at tjene, hvis de stemte på ham.
I 1981, samme år som Reagan blev USA’s præsident, igangsatte PATCO en strejke med over 13.000 luftfartskontrollører, som gik til kamp for højere løn, kortere arbejdsdage og bedre arbejdsforhold. Strejken førte til, at omkring 7000 flyafgange blev aflyst.
Frem for at støtte de organiserede arbejdere forsøgte Reagan at tvinge kontrollørerne tilbage på job ved at erklære strejken ulovlig. Selvom Reagan fik juridisk opbakning fra USA’s føderale domstol, nægtede PATCO at opgive kampen og fortsatte i stedet med at strejke.
Gjorde fagbevægelsen ukampdygtig
– De forsøger at nedbryde fagforeningen. Jeg tror, at de forsøger at bruge enhver mulig trussel for at få kontrollørerne til at vende tilbage til arbejdet. Jeg tror bestemt, at de forsøger at ødelægge vores fagforening, advarede Robert Poli, lederen af PATCO.
Den 5. august, da luftfartskontrollørernes strejke fortsatte på tredje dag, fyrede Reagan 11.345 strejkende kontrollører og gav dem livstidskarantæne fra at arbejde i føderale tjenester. PATCO’s leder Poli fik en bøde på 100.000 dollars, mens PATCO blev frataget retten til at repræsentere arbejdere og gik derfor i opløsning.
Ifølge NPR blev Reagans indgreb i PATCO’s strejke skelsættende for USA’s fagbevægelse. Pludselig blev minearbejdere, papirarbejdere, kødpakkere, buschauffører og andre arbejdere, der valgte at strejke, fyret af deres arbejdsgivere på tværs af landet.
Det kom til et punkt, hvor arbejdsgiverne ønskede, at deres ansatte skulle strejke, blot så de organiserede arbejdere kunne blive fyret og erstattet med arbejdere, der ikke var medlemmer af fagforeninger. På den måde blev USA’s fagbevægelse i høj grad gjort ukampdygtig, da strejken ikke længere var et effektivt værktøj.
At Joe Biden nu følger i Reagans fodspor og blokerer for jernbanearbejdernes strejke, kan derfor være dårligt nyt for USA’s fagbevægelse, der efter årtiers dvale er ved at rejse sig i Amazons lagerhaller, Starbucks-caféer, Googles og Apples kontorer samt flere andre arbejdspladser.
Læs også
Unge ved Starbucks og Amazon i USA styrker kampen for at organisere sig i fagforening
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.