Nakba Week
Reform af reformpolitikken
EU-kommissionen har præsenteret ideer til nye finanspolitiske regler. Nogle præsenterer det som et opgør med sparepolitikken, men en nærlæsning af planerne giver et noget andet billede.
|
Tidligere på måneden præsenterede EU-kommissionen noget, som får stor betydning for fremtidens velfærdssamfund: En plan for en ny Stabilitets- og Vækstpagt.
Stabilitets- og Vækstpagten er de overordnede finanspolitiske spilleregler, der gælder i alle EU-lande. Den er blevet konkretiseret i et hav af reformer og strenge retningslinjer for offentlige budgetter.
Økonomisk spændetrøje
Stabilitets- og Vækstpagten er blevet kritiseret voldsomt gennem årene. Mange mener, at reglerne udgør en økonomisk spændetrøje for EU-landene.
EU dikterer, at et lands gæld maksimalt må udgøre 60 procent af det lands samlede årlige produktion eller bruttonationalprodukt (BNP), og at et lands årlige underskud maksimalt må udgøre tre procent af dets BNP.
Der er ikke taget et afgørende opgør med sparepolitikken i velfærdssamfundene i EU. Derimod er der taget et afgørende skridt i retning af en egentlig finanspolitisk union.
Lande med høj gæld skal desuden være omfattet af endnu strammere rammer for deres årlige budgetter.
Konsekvensen heraf er, at lande ikke må lave store offentlige investeringer til fordel for langsigtet vækst. Den eneste måde, EU-lande må nedbringe deres gæld på, er gennem nedskæringer.
Skidt for klima og demokrati
Nogle fremhæver også, at lande kan være tilbageholdende med at foretage nødvendige klimainvesteringer, fordi EU kræver, at landene viser økonomisk mådehold.
Endelig er det enormt problematisk for demokratiet, at den ikke-folkevalgte EU-kommission har så meget indflydelse på, hvordan et land forvalter sine skattekroner.
Reglerne følges ikke alligevel
Andre kritiserer EU’s regler for at være urealistiske. Den gennemsnitlige gældskvotient i EU er 87,9 procent, hvilket er ret langt fra målet om 60 procent eller derunder.
Hvis Grækenland skulle leve op til gældsreglerne, så skulle det nedbringe sin gæld, som i øjeblikket er på 195 procent af BNP, med 6,7 procent om året. Derudover er der meget få lande, der rent faktisk lever op til reglerne om offentligt underskud.
EU har formelt set ret til at give meget store økonomiske bøder til lande, der ikke overholder reglerne. Sanktionsmekanismen er EU dog varsom med at bruge, da den ville forværre krisen i landene, den blev brugt imod.
Nyt våben
Sidstnævnte vil EU-kommissionen nu lave om på. Den mener, at bøderne bør være mindre i størrelse. Det er ikke, fordi EU-kommissionen pludselig vil give de folkevalgte magt over deres egne landes finanser.
Tværtimod mener Kommissionen, at den bedre kan føre kontrol med landene, hvis bøderne er mindre. Så vil EU-kommissionen ikke være tilbageholdende med at bruge bødestraffen.
EU’s økonomikommissær Paolo Gentiloni beskrev bødereformen således: “Hvis du har en atombombe, er man nødt til at lade være med at bruge den. Hvis man har en riffel, kan man måske bruge den.”
Mere fokus på proces end mål
Noget der derimod bliver præsenteret som en lempelse er, at EU-kommissionen ikke længere vil være lige så optaget af, om landene lever op til 3 procent- og 60 procent-målene.
I Kommissionens nye strategi lægger den meget mere vægt på, om landene lever op til deres reformplaner. 3 procent- og 60 procent-slutmålene består, nogle af de meget rigide, ensartede sparekrav afskaffes, og der er nu indført landespecifikke fire- og syv-årsplaner, som landene skal følge.
Landene skal udarbejde reformplanerne i samarbejde med Kommissionen, få dem godkendt af Kommissionen og overholde dem eller risikere bødestraf fra Kommissionen.
Kommissionen udtaler, at den landespecifikke regeltilpasning vil gøre, at landene føler mere ejerskab over deres reformer. I virkeligheden er der lagt op til endnu mere overstyring fra Kommissionen.
Der er ikke taget et afgørende opgør med sparepolitikken i velfærdssamfundene i EU. Derimod er der taget et afgørende skridt i retning af en egentlig finanspolitisk union.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23. november 2022 | 15:27
