Hvad er forskellen på socialismen i det 20. og 21. århundrede? Der er meget vigtige forskelle, fordi kapitalismen er på et helt andet trin, end den var tidligere. Man kan inddele betingelserne for overgangen til socialismen i tre områder: De materielle betingelser, arbejderklassens teoretiske niveau og modenhed og de psykologiske betingelser.
Imperialismen var kun i sin vorden i begyndelsen af det 20. århundrede. Siden har monopolisering og kapitalkoncentration nået et niveau, der overgår mange staters bruttonationalprodukt.
Det betyder, at den statsmonopolistiske kapitalisme er blevet international, og at den styres gennem magtfulde internationale organisationer.
Arbejderklassen er som en jordemoder, der skal hjælpe det nye frem på den bedst mulige måde!
Denne koncentration af kapitalen er en hindring for overgangen til socialismen, men socialismen vokser ud af modsætningerne i det kapitalistiske system. Det mærker vi til fulde med imperialismens kriser og krige.
Hvad taler til fordel for socialismen i det 21. århundrede? Det gør arbejderklassens udvikling med et langt højere uddannelsesniveau, end det som for eksempel russiske arbejdere og bønder havde i 1917.
Den generelle teknologiske udvikling taler også til fordel for socialismen, fordi den har nået et niveau, der kan indfri alle menneskers behov. Med en samfundsmæssig styring kan vi endda sætte arbejdstiden væsentligt ned – måske halvere den!
Endeligt har vi mere end 100 års erfaringer med socialistiske samfund, som muliggør en kritisk vurdering af stærke og svage sider ved den samfundsøkonomiske styring. Her ligger en stor opgave for de kommunistiske partier – at bearbejde erfaringerne og videreudvikle marxismens teori og metode.
De psykologiske betingelser for overgangen spiller også en væsentlig rolle. Imperialismen bruger anti-kommunismen som sit vigtigste våben for at overleve. Man stiller fra borgerskabets side betingelser for at deltage i demokratiet, og en af dem er, at man forkaster marxismen. Gør man ikke det, er man udelukket fra det borgerlige demokrati.
Det har i perioder været betingelserne, siden “Det kommunistiske Manifest” blev skrevet i 1848, sådan er det også i dag. Det skal man ikke lade sig skræmme af.
Arbejderklassen er som en jordemoder, der skal hjælpe det nye frem på den bedst mulige måde!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.