En brigade af klimakrigere
Alt for mange unge mellem 15 og 29 år er hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. På landsplan er det over 100.000. Det er fællesskabets opgave at give disse rådvilde unge en stærkere håndsrækning.I mit job som fagforeningsformand på havnen i Esbjerg arbejder jeg naturligvis dagligt med de mange muligheder for vækst og nye jobs, som vi skal udnytte i kølvandet på den grønne omstilling, udbygning af havvind og blandt andet den kommende energiø. Vækst der skal komme alle borgere til gode.
Som borger er jeg også dybt optaget af den kæmpe opgave, vi har med at sikre alle unge en plads og rolle i fællesskabet og en fremtid med muligheder. Alt for mange unge mellem 15 og 29 år er hverken i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Cirka 1.200 alene i Esbjerg Kommune, på landsplan er det over 100.000.
De har hver især deres personlige historie og bagage, evner, udfordringer og lyster. Og man kan næppe finde en ”one size”-løsning, som passer til dem alle. Og dog. Jeg er overbevist om, at de alle har drømme og ønsker om en fremtid, der giver flere muligheder for dem, end deres dagligdag lige nu gør. Og langt de fleste, om ikke alle, vil være bekymret for det helt store fællesskabs fremtid her på kloden på grund af klimaforandringer og vores ressourceforbrug.
Jeg mener, at fællesskabet fremover skal yde en langt mere ambitiøs og energisk indsats for at give disse unge en stærk håndsrækning.
Værdien af vores fællesskab skal først og fremmest måles på, hvordan vi tager os af de medborgere, som har de største udfordringer i livet.
Min tanke er, at et tilbud om at blive klimakriger vil kunne give mening for mange i målgruppen, hvad enten vi taler om et aktivitetstilbud, forberedelse til en erhvervsuddannelse eller virksomhedspraktik i en rolle som bæredygtig kollega. Helst med en rummelig, voksen mentor, som kan støtte, opmuntre og guide undervejs. Og gerne knyttet til arbejdet i fællessekretariatet for grøn omstilling, hvor arbejdsmarkedets parter deltager i styregruppen, så de unge klimakrigere får øje for, hvor der kan være gode job- og udviklingsmuligheder i deres senere arbejdsliv.
Vores kommunale fællesskab i Esbjerg og det øvrige land skal ikke måles på udviklingen i antal topskatteydere og ejendomsværdierne i Millionstrup. Værdien af vores fællesskab skal først og fremmest måles på, hvordan vi tager os af de medborgere, som har de største udfordringer i livet. Ikke ved som curlingforældre at fjerne enhver forhindring på vejen, men ved at støtte, vise tillid, tilbyde meningsfuld deltagelse i fællesskabet – ud fra den enkeltes forudsætninger.
Brug for en kærlig besked
Skulle en af de unge i målgruppen her forvilde sig ind på Uddannelseshusets hjemmeside, kan de blandt andet læse om STU, visitationsudvalg og råd om at kontakte din KUI-vejleder. Alt sammen sikkert både velment og helt rigtigt. Men måske skal de først og fremmest have en kærlig besked om, at vi har brug for dem, at de bestemt har noget at bidrage til fællesskabet med – og at vi har et tilbud til dem om at blive klimakriger, så de kan gøre en indsats for deres egen og andre unges fremtid – og så hen ad vejen få flere oplevelser af, hvor de bedst kan udfolde og udvikle de evner og styrker, de hver især har.
Ikke kun Esbjerg men ligeledes resten af landet kunne have godt af en ung brigade af klimakrigere, der både kan yde en vigtig indsats og rokke ved de af og til dårlige vaner, vi andre har for mange af. Og frem for alt kunne mange af de cirka 1.200 unge i målgruppen her i Esbjerg og 100.000 i resten af landet forhåbentlig få en håndsrækning til at komme videre i forhold til at finde deres meningsfulde plads og rolle i fællesskabet.