Lars Løkkes andel i krisen på de offentlige sygehuse
Lars Løkke Rasmussens karriere som borgerlig minister går som en rød tråd gennem den manglende udvikling af det offentlige sundhedsvæsen, herunder psykiatrien.I søndagens Jyllands-Posten Aarhus kan man læse den ærgerlige historie om, hvordan enkeltværelser i psykiatrien på Skejby Sygehus først blev overbelagt og nu er officielt omdøbt, så de hedder det, de virker som: dobbeltværelser.
Dobbeltværelser som det er svært at få patienter til at bruge, fordi det for mange mennesker er grænseoverskridende og utrygt at dele værelse med nogen, der ligesom en selv lider af en psykisk sygdom, hvor sygdommen manifesterer sig så akut, at det nødvendiggør indlæggelse.
Her på tærsklen til et uhyggeligt vigtigt valg for Danmark er det nødvendigt, at nogen forsøger at forklare, hvordan vi er nået dertil. Dette er min version.
Historien starter med strukturreformen
Hovedpersonen i min historie hedder Lars Løkke Rasmussen (LLR), og den starter i 2007, hvor han som Venstres sundheds- og indenrigsminister designer og gennemfører strukturreformen, der bestod af kommunesammenlægninger, nedlæggelsen af amterne, og konstruktionen af regionerne som vi kender dem i dag. Nedlæggelsen af amterne betød et enormt tab af viden i psykiatrien, da amternes netværk blev nedlagt.
Samme år gennemfører han en udvidelse af det frie sygehusvalg, der på det offentlige sundhedsvæsens regning giver ret til behandling på et privathospital efter en måneds ventetid. Efterfølgende udtaler Statsrevisorerne kritik af LLR’s aftale med privathospitalerne, i Socialdemokratiet taler vi om “overbetaling”.
Det er her, at drænet af det offentlige sundhedsvæsens ressourcer virkelig tager fart, for LLR’s aftale giver privathospitalerne rum og vilkår til at udvide. Det gør de med læger og sygeplejersker, som før arbejdede i det offentlige sundhedsvæsen.
Som årene går, bliver supersygehusene mindre og mindre super. Underfinansiering og forsinkelser betyder, at der skæres i budgetterne.
Samtidig virker det såkaldte produktivitetskrav stadig – et krav om en årlig to procents besparelse i det offentlige sundhedsvæsen. Så under LLR mister sygehusene patienter, personale og penge i et hidtil uset omfang.
Det er også i 2007, at LLR trækker endnu en kanin op af hatten: Nu skal behandlingen af borgerne centraliseres på de såkaldte supersygehuse, heriblandt Skejby – hvor enkeltværelser i dag bliver til dobbeltværelser.
Det er en enorm opgave, der underfinansieres efter et ræsonnement om, at centraliseringen vil gøre det muligt at spare på administrationen. Samtidig virker kravet om en årlig to-procents besparelse i det offentlige sygehusvæsen helt frem til 2018. Sygehusene styrtbløder patienter, personale og penge.
Som årene går, bliver supersygehusene mindre og mindre super. Underfinansiering og forsinkelser betyder, at der skæres i budgetterne. Seneste eksempel er Aalborg Universitetshospital, der netop har annonceret en ny budgetoverskridelse på 1,4 millioner kroner. Det skulle have åbnet i 2020, men nu taler de om en åbning i 2026, en katastrofal udvikling.
Samtidig er supersygehusene som ide en upraktisk konstruktion, der tvinger patienter fra alle ender af landet ud på anstrengende ekspeditioner til supersygehusene også for at få foretaget rutineundersøgelser.
Det er i erkendelse af den problematik, at Socialdemokratiet har investeret i nærhospitaler. Fordi mens det godt kan være fornuftigt at samle de mere avancerede specialer i to-tre kraftcentre i Danmark, så er der noget mere basal medicin, der ligger bedst der, hvor borgerne er.
Vil nedlægge regionerne
LLR’s karriere som borgerlig minister går som en rød tråd gennem den manglende udvikling af det offentlige sundhedsvæsen, herunder psykiatrien. På vejen ud af statsministerkontoret i 2019 nåede han lige at foreslå en nedlæggelse af regionerne, som han skabte 12 år tidligere.
En ide han har videreført i sit nye parti Moderaterne. Her vil han med sin vanlige flair for det dramatiske også nedbryde skattesystemet og gøre folkepensionen til en opsparing, på en måde som ikke engang eksperterne kan gennemskue konsekvenserne af.
Men det skal vi ikke være bekymret for, for det vil ikke gå ud over os, men kun de kommende generationer, lyder det fra hans nye parti.
Jeg vil gerne advare mod at fæste lid til LLR’s visioner, de serveres gerne med store armbevægelser og luftige løfter. Men de har det med at koste det danske samfund – os alle, meget meget dyrt.