Klar politik og stærk musik
Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen har under parolen “gul vækning” afholdt landsdækkende aktionsuge hele uge 22.
Det har været en uge i børnenes tegn med en ny begivenhed hver dag, hvor forældre har delt fakta om de aktuelle forhold i deres barns børnehave eller vuggestue, og hvor de ikke mindst har hyldet det “fantastiske pædagogiske personale”.
– “Gul vækning” er et wakeupcall til kommunerne inden kommunalvalget den 16. november, og formålet er at fortælle kommunalpolitikerne, at de skal finde penge og personale, så vi snart kommer i hus med minimumsnormeringer i kommunerne, siger Maria Blønd, som er talsperson for forældrebevægelsen, til Arbejderen.
Forældrebevægelsen har siden foråret 2019 kæmpet konsekvent og vedholdende for mere personale i børnehaver og vuggestuer. Den startede efter en dokumentarudsendelse på DR, der viste, hvad mange års nedskæringer i daginstitutionerne betyder for børnene. Kort tid efter samlede bevægelsen omkring 80.000 til demonstrationer over hele landet, og der var stort set ikke en eneste politiker, der undlod at forholde sig til kravet om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, da der var folketingsvalg i juni samme år.
Formålet er at fortælle kommunalpolitikerne, at de skal finde penge og personale, så vi snart kommer i hus med minimumsnormeringer i kommunerne.
Maria Blønd, talsperson #HvorErDerEnVoksen
Det politiske pres gav pote, men folketingsbeslutningen i 2019 – med dens påståede indførelse af minimumsnormeringer – var i virkelighedens verden indførsel af “papirnormeringer”. Beslutningen rummer for lidt penge og holder ikke i virkeligheden, fordi ledere, administrativt personale og andre, som ikke er sammen med børnene, tæller med, mener Maria Blønd, der fortsætter:
– Nu er det kommunernes tur til at tage ansvar for indførsel af minimumsnormeringer i børnehøjde, inden forældrene går til stemmeurnerne.
Hun tilføjer, at når forældrebevægelsen bruger ordet “papirnormeringer”, er det fordi, man på Danmarks Statistik udregner normeringer på en måde, som efter forældrebevægelsens mening ikke giver et retvisende billede.
For eksempel hedder det hos Danmarks Statistik, at normeringerne i børnehaverne i Ikast- Brande Kommune er 6,4 børn per voksen, hvor beregninger fra #HvorErDerEnVoksen viser, at det reelle tal er 10,4 børn per voksen. I kommunens vuggestuer er Danmarks Statistiks tal for børn per voksen 3,2, mens forældrenes tal siger 5,3 børn per voksen.
- Forældreorganisationerne kræver, at normeringerne skal gælde sådan, at der altid er mindst én voksen til stede i institutionen sammen med tre børn i en vuggestue og sammen med seks børn i en børnehave.
- En institutionsleder, som sidder på kontoret hele dagen, og pædagoger, som er på kursus eller har sygefravær, skal ikke tælles med.
- Forældrenes krav er heller ikke opfyldt, hvis kommunerne deler personalet ud på institutionerne, så nogle institutioner ikke kan opfylde normeringskravet, samtidigt med at andre, som måske har mere udfordrede børn, kan have mere personale end minimumsnormeringerne.
Maria Blønd kan, som det er i dag, fortælle om en dagligdag i mange daginstitutioner rundt om i landet, hvor et voksende antal pædagoger og pædagogmedhjælpere bliver stressede, samtidig med at børnene står i kø for at få voksenopmærksomhed, “lærer” at trøste sig selv og døjer med for sjældne bleskift og renlighedstræning, som forsømmes. Hun fortæller:
– Alt dette sker, på trods af at det pædagogiske personale gør, hvad de kan. Derfor var fredagen afsat til at takke det pædagogiske personale for det store arbejde, som de gør for vores børn. Det pædagogiske personale er hverdagens helte, som giver vores børn omsorg og nærvær og det bedste, de overhovedet kan.
Alsidigt program alle ugens dage
Ugens program startede med, at byrådsmedlemmer og nye kandidater til kommunalbestyrelserne i hele landet fik tilsendt materialer om de reelle vilkår og normeringer i institutionerne. De blev også opfordret til at følge forældrebevægelsens uge og tilmelde sig søndagens travetur “for børnene”, hvor man på forhånd kunne melde ud, hvor langt man ville gå for dem.
Om tirsdagen udvekslede bevægelsens medlemmer viden om børnenes og det pædagogiske personales vilkår i daginstitutionerne. Blandt eksemplerne var oplysningen om, at antallet af stressede pædagoger er steget med 50 procent fra 2012 til 2019, og at hele 41 procent af det pædagogiske personale dagligt eller flere gange om ugen oplever, at de ikke har haft mulighed for at give et barn trøst.
Onsdagen var afsat til, at forældrene omdelte flyers i deres lokalområde med det formål dels at fortælle om forældrebevægelsen, dels skabe øget fokus på at børnene kommer på den lokalpolitiske dagsorden.
Torsdag var store “afsløringsdag”, hvor de reelle normeringer rundt om i landets daginstitutioner blev afsløret.
Fredagens fejring af det pædagogiske personale foregik med balloner, takkekager, tegninger og meget mere, og lørdagen var det fædrenes tur til at blive hyldet, så de fik blandt andet coverbilleder, hvor de blev fremvist i gult, som er organisationens kendingsfarve.
Børnenes uge blev rundet af søndag, hvor så mange som muligt, som ønsker bedre forhold i landets daginstitutioner, skulle vise, hvor langt de ville gå for børnene. Arrangementet skulle finde sted som talrige små, samtidige arrangementer på grund af covid-19.
På forældrebevægelsens hjemmeside kan man se, at opfindsomheden var stor. Nogle benyttede således lejligheden til at komme i skoven eller at besigtige landets slotte og slotsparker. Andre tog til byen eller til landets havne og strande, og atter andre fik, iført den legendariske gule trøje, klaret græsslåningen.
Også flere bedsteforældre havde iført sig “den gule førertrøje” og vandrede for børnene, og det lykkedes ifølge billeddokumentationen også at få enkelte kommunalpolitikere på spadseretur for børnene.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
