Kære Lisbeth Tak for et godt debat indlæg. Jeg kan kun give dig ret. Har selv været igennem møllen og det er absolut ikke for svage sjæle.
Men hvad kan der gøres!? En god start ville være at loven blev holdt fra Jobcenteret side og at alvorligt syge slet ikke var i Jobcenteret og at lægernes ord blev respekteret. Men vi har jo hørt fra Mette F at det er ikke lægerne osv der skal bestemme om borgeren er så syg at de ikke kan arbejde ordinært 37 timer. Det gør systemet bedst selv og resultatet er ikke kønt. Jeg frygter bare det ender med en henvendelse igen om en opfordring til Jobcenterene og Kommunerne fra Beskæftigelses Ministeren om at behandle borgere med respekt og lytte. Altså ingenting. Jeg håber på det bedste men frygter for det værste for de mennesker der endnu sidder fast i en håbløst situation i Jobcenteret
Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) ændringer af lovgivningen om førtidspension og fleksjob fra 2012 har nu haft 10 år på bagen. Mange syge borgere er i den tid blevet rigtig klemt af reformlovgivningen og forvaltningen af den, og den har efter min opfattelse været en social katastrofe.
I 2016 indrømmede Mette Frederiksen i Folketingets åbningsdebat, gengivet af Avisen, at kommuner var gået for vidt i forvaltningen af lovgivningen om ressourceforløb. Det var at gå for vidt at sende meget syge borgere i sengepraktik, og det ville hun gøre op med. Hun ville derfor gerne lade reformen af førtidspension og fleksjob få et kritisk eftersyn.
I 2018 indrømmede hun på Socialdemokratiets kongres i Aalborg, gengivet af BT, at en del mennesker forholdes den førtidspension, de har ret til, og at mange ender i opslidende og udsigtsløse arbejdsprøvninger.
Beskæftigelsespolitikken og jobcentrene står tilbage som noget, der for tusindvis af syge er blevet til et regulært helvede.
Det var ikke meningen med reformen, sagde hun og udtalte: ”Jeg vil ikke sidde i dag og sige, at det ikke er lovgivningen, der er problemet, og at det bare er fortolkningen ude i kommunerne, den er gal med…”
Hun sagde til BT, at hun følte et særligt ansvar for reformen: ”Derfor er det også noget, jeg kommer til at være optaget af som statsminister, hvis jeg skulle blive det. Det står højt på min dagsorden, for vi skal have det til at virke.” Og videre: ”Jeg vil gerne gøre en dyd ud af at være en af de politikere, der vedkender mig, når jeg begår fejl, og siger, her er jeg blevet klogere…”
Regeringen Mette Frederiksens svigt
Men som den seneste i rækken har den socialdemokratiske regering med Mette Frederiksen som statsminister og Peter Hummelgaard Thomsen som beskæftigelsesminister sjoflet de syge, ligesom dem der sad på magten før dem selv.
I december 2019 erkendte Mette Frederiksen i en spørgetime i Folketinget visse problemer i og et medansvar for sine beskæftigelsesreformer. Men hun fortalte med sin grundliggende mistillid til lægestanden og borgerne i systemet en helt anden historie om, at hun reelt ikke ville imødekomme kritikken fra titusindvis af sygdomsramte.
Der er da heller ikke kommet nogen kritisk gennemgang af reformerne af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge og lempelser heraf som lovet i forståelsespapiret fra 2019 mellem regeringen og dens støttepartier.
Den lille forbedring af kontanthjælpssystemet, blandt andet om en afklaringsret, som Hummelgaard havde fået lavet en aftale om i juni 2022 mellem regeringen og flere partier i Folketinget, blev ikke sat til folketingsbehandling før udskrivelse af folketingsvalget den 1. november og falder derfor til jorden.
Så det har været meget begrænset med Mette Frederiksens mandsmod til indrømmelser af systemfejl og prioritering af at få rettet reformens systemfejl. Selv efter tre år har hendes regering stadig ikke gjort noget for at modvirke de hjerteskærende uretfærdige og alvorlige konsekvenser af reformpolitik og forvaltningen af den.
Beskæftigelsespolitikken og jobcentrene står tilbage som noget, der for tusindvis af syge er blevet til et regulært helvede.
Hvem vil rehumanisere lovgivningen og jobcentersystemet?
Nu er der så valgkamp. Endelig er der ved at være politisk interesse for at ændre ved jobcentersystemets maltraktering af tusindvis af syge mennesker og uansvarlig forvaltning af milliarder af kroner årligt til nyttesløse konsulentydelser, kurser, administration og overoplysning af sager. Flere partier er tilsyneladende åbne over for at reducere systemet eller helt at nedlægge det. Og det er da en god begyndelse.
Men det vigtige er, hvad man vil sætte i stedet. Det vigtige er at ændre den konkrete lovgivning og at sikre, at retten kan ske fyldest. Det er der ikke mange partier, der har givet reelle og konkrete bud på. Jeg har kun set og hørt Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne gøre det.
Samfundet tjener ikke på at lade en stor befolkningsgruppe misrøgte og sende i en social massegrav! Det bør være et ufravigeligt krav, at en kommende regering tager ansvar for at rydde fundamentalt op i jobcentersystemets morads, så syge igen bliver behandlet som rigtige mennesker med de rettigheder og den retssikkerhed, som bør tilkomme dem.
Hvis syge nogensinde skal få rettigheder og retssikkerhed tilbage igen, og det gælder altså også på det specialiserede socialområde og i sundhedsvæsenet, så skal vi stemme nogle partier og politikere ind i Folketinget, som reelt vil arbejde i en human, socialt ansvarlig retning.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.