Analyse
I disse dage holder fagforbundet 3F kongres i Aalborg, hvor 708 delegerede fra hele landet deltager, heraf er 19 deltagere under 30.
Foto: Rosa Mørch
Spørgsmålet om de unge har været på alles læber under kongressen. Mange af de delegerede har gået rundt med grønne badges med teksten: “Jeg stemmer med fremtiden.”
Forbundsformand Henning Overgaard nævnte også de unge i stor stil i sin mundtlige beretning, hvor han blandt andet sagde, at forbundet måske har været for usynlige og for dårlige til at mobilisere de unge, fordi mange unge stadig ikke forstår vigtigheden af at være organiserede i en fagforening.
– Jeg får en klump i halsen, når jeg læser, at to ud af tre unge ikke mener, at det er relevant for dem at være medlem af en fagforening. Men jeg er hverken vred eller skuffet over de unge. Det fortæller til gengæld mig, at vi i 3F – og i hele fagbevægelsen – bliver nødt til at gøre os ekstra umage. Vi skal sikre, at der også i fremtiden vil være stærke faglige fællesskaber. Fællesskaber der er værd at kæmpe for. Uanset alder, sagde forbundsformanden i sin beretning.
3F Ungdoms formand Morten Ryom kan også mærke en forskel fra den tidligere formand efter at have hørt formandens beretning.
– Vi kan tydeligt mærke i ungdommen, at Henning taler om ungdommen og prioriterer ungdommen i sit arbejde. Jeg talte med en tidligere ungdomsformand, som ikke kan huske, at ungdommen nogensinde er blevet nævnt så meget i en beretning. Vi kan tydeligt mærke, at vi fylder meget mere hos Henning, end vi gjorde hos den tidligere formand, siger Morten Ryom til Arbejderen.
Kampen for de regionale ungdomskonsulenter
For ungdommen har det vigtigste tema været at få prioriteret penge til at lave ungdomsarbejde for. Helt specifikt har 3F Ungdom igennem nogle lokale afdelinger stillet forslag om, at der kommer to regionale ungdomskonsulenter i hver region, som skal understøtte afdelingerne i erhvervsskolebesøg samt lave lokale faglige aktiviteter.
Ungdommen havde et identisk forslag med på sidste kongres, hvor det ikke gik igennem. Denne gang anbefalede hovedbestyrelsen i 3F ligeledes forslaget til forkastelse, men det betød dog ikke, at de unge gik tomhændede fra kongressen. Efter mange og intense indlæg om ungdomsarbejdet nåede hovedbestyrelsen og 3F Ungdom frem til et kompromis, og hovedbestyrelsen indvilgede i at prioritere 15 millioner til ungdomsarbejde.
– Hovedbestyrelsen sætter rammerne for udmøntningen af de 15 millioner, men jeg vil godt sætte tre streger under, at det bliver i tæt samarbejde med ungdommen selv, sagde forbundssekretær Søren Heisel til kongressen.
Det kan derfor sagtens være, at pengene alligevel kommer til at blive brugt på regionale ungdomskonsulenter, men det er i sidste ende op til hovedbestyrelsen at vurdere.
Foto: Allan Kjær
– Kammerater, som en god nordjyde og 3F’er skal man jo kende en god aftale, når man ser den. Kammerater, det her er en god aftale. Den fremstrakte hånd fra Henning ser vi som en rigtig god mulighed for at komme i mål med de tanker og ønsker, som stod bag vores to forslag. En aftale vi har arbejdet og kæmpet for det sidste halvandet år. Det er fedt at kunne stå her og sige, at nu lykkedes det, sagde Morten Ryom til de spændte delegerede i kongressalen.
3F har flere medlemmer med navnet Jan, Per eller Henrik end medlemmer under 20 år
Gennem hele kongressen har man kunnet se forskellige aktivistiske tiltag fra 3F Ungdom, hvor man har forsøgt at prikke til de ældre kongresdeltageres bevidsthed.
De unge har for eksempel udgivet en avis med et stort, rødt spørgsmålstegn på. Her præsenterer de statistik over de forskellige medlemsgrupper og forskellige udsagn fra deres unge medlemmer. Eksempelvis udtaler en 22-årig murerlærling, at han udelukkende er med i 3F, fordi hans forældre sagde, han skulle, og en 28-årig bagagemontør fortæller, at han ikke oplever at være en del af fagforeningen, selvom han har været medlem i fem år.
I avisen blev der også leveret data. For eksempel er halvdelen af 3F’s medlemmer mellem 50 og 70 år, og 3F har flere medlemmer med navnet Jan, Per eller Henrik, end de har medlemmer, som er under 20 år.
Foto: Allan Kjær
For 3F Ungdom er det et reelt problem, at der er meget få unge fagligt aktive.
– Med en regional ungdomskonsulent ville det kunne betyde, at vi rent faktisk kunne have flere aktive med. Som en fra ungdomsbestyrelsen sagde på talerstolen, bliver vi jo nogle gange nødt til at sige nej til ting, fordi vi ikke har nok aktive unge. Hvis vi bliver spurgt, om vi vil være med til noget i morgen på Sjælland, bliver vi højst sandsynligt nødt til at sige nej, fordi vi ikke har nogle unge aktive, fortæller Morten Ryom til Arbejderen.
For 3F Ungdom har en af begrundelserne for at ansætte ungdomskonsulenter været, at det er svært at sparke aktivitet i gang i de små byer, og at det med hjælp fra konsulenterne ville være lettere at mobilisere på regionsbasis.
Hvordan mobiliserer man så de unge?
– Kan vi gøre det bedre for de unge og være et fællesskab, de unge vælger til? Og vi må spørge os selv, om vi har sovet i timen, talt forbi de unge eller nogle gange ligefrem glemt at lytte til dem? Vi skal turde stille de svære spørgsmål – også selvom vi ikke kender svarene!
Sådan spurgte forbundsformanden Henning Overgaard i sin mundtlige beretning, og noget kunne tyde på, at 3F har talt lidt forbi de unge. I hvert fald siger en 23-årig lagermedarbejder sådan her i 3F Ungdoms kongresavis:
– Tillidsvalgte, overenskomst, den danske model … Jeg forstår simpelthen ikke, hvad de snakker om.
Foto: Allan Kjær
I 3F er man automatisk med i 3F Ungdom, hvis man er under 30 år, og dem er der 40.000 af i forbundet, men det er langt fra alle, som vælger at engagere sig i 3F Ungdom.
Morten Ryom anslår, at det nok er muligt at mobilisere 20-35 aktive 3FU’ere til aktioner. Andre unge vælger at engagere sig i deres lokale fagforening, og i nogle af fagforeningerne går det godt med at lave ungdomsarbejde.
En afdeling med meget aktivitet og mange unge er for eksempel Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København.
– BJMF fungerer godt, fordi der er en kultur om, at det er sådan, man laver ungdomsarbejdet, og det er jo fordi, mange af dem som sidder i afdelingen, selv var aktive da de var lærlinge, og fortsætter den kultur. Men det er ikke en kultur, som man bare kan rive ud af hatten i 3F Sønderrøv. I BJMF har de en ansat til at varetage ungdomsarbejdet, og det er jo beviset på, at når nogen sidder og arbejder koncentreret med det, så kommer der resultater. BJMF er jo på mange måder en foregangsafdeling, når det kommer til ungdomsarbejde, siger Morten Ryom.
Abol Hussaini er aktiv i BJMF. Han er voksenlærling som tømrer og er også en del af det tværfaglige Lærlingeoprør, som blandt andet består af 3F Ungdom, Metal Ungdom og Blik og Rør Ungdom.
– I BJMF besøger vi dem på skolerne. Vi holder snart en fest for de skoler, som er tættest på, hvor vi holder til. Her holder vi en slags åbent hus med hygge, musik, drikke og snakke. Vi viser dem, hvordan de kan tjekke deres lønseddel, og fortæller dem om deres rettigheder, fortæller Abol Hussaini.
Lærlingespørgsmålet skal på dagsordenen
Forbundsformanden satte lærlingene på dagsordenen i sin mundtlige beretning, hvor der blev lagt vægt på vigtigheden af Lærlingeoprøret samt investeringer i erhvervsskolerne, hvilket Abol Hussaini var meget glad for.
– Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Her må jeg bare sige, at vi har et efterslæb. Det kæmpe behov for investering i erhvervsskolerne, som ”Lærlingeoprøret” har påpeget, er fuldstændig rigtigt og enormt nødvendigt, og det er afgørende for, at vi får faglærte i verdensklasse, at vi får erhvervsskoler i verdensklasse. Til alle jer unge lærlinge og elever, der har taget kampen op for bedre forhold på erhvervsskolerne: Jeg er fandme stolt af jer, sagde forbundsformanden Henning Overgaard i sin beretning.
Abol Hussaini har også mærket de dårlige forhold på erhvervsuddannelserne på egen krop som både elev og lærlingerepræsentant, og noget, han især synes mangler for at engagere de unge, er mere social omgang.
– Lige nu er jeg voksenlærling og går meget med de unge, og erhvervsuddannelserne fungerer ikke, som de skal. Der mangler et fællesskab. Der er ingen aktiviteter på skolen. Det eneste, vi har på min skole, er et beskidt fodboldbord, men der er ingen fester eller sociale arrangementer. Det er bedre at gå i kirke om søndagen, for der får du en kop kaffe bagefter, griner han.
Foto: Allan Kjær
Han mener også, at fagforeningerne bør fokusere mere på lærlinges forhold og lærlingene som gruppe, fordi det er det, mange af de unge laver.
– Der er kun to lærlinge på kongressen. De kunne jo også have lagt vægt på lærlingerepræsentanter, når nu man gav priser til både tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, foreslår han.
Petter Madsen Kirkegaard fra 3F Ungdom mener også, at 3F har forsømt ungdomsarbejdet i lang tid, og at det er tid til at prioritere de unge i langt højere grad, end man har gjort hidtil.
Foto: Rosa Mørch
– Vi må og skal have ungdomsarbejde, der er Danmarks stærkeste forbund værdigt. Det har vi ikke i dag, og nu sidder nogle måske og tænker, at de da gør det godt i deres afdeling, men husk nu fællesskabet! Vi er nødt til at have sammenhængende og stærkt ungdomsarbejde nationalt og på tværs, ligesom de har i de andre fagforeninger. Det er sværere at gå fra en til to aktive end at gå fra 50 til 100. Jeg har tit skammet mig, når vi har været nødt til at sige nej til ting, fordi vi ikke har nok aktive til at deltage. Det er sket flere gange, at unge er blevet skræmt væk af, hvor få unge vi er i det største og stærkeste forbund, sagde Petter Madsen Kirkegaard fra talerstolen, da der blev debatteret formandens beretning.
Abol Hussaini sluttede interviewet med Arbejderen af med at sige, at lærlingene i Lærlingeoprøret ofte føler sig alene. Der er på nuværende tidspunkt 9636 underskrifter på Lærlingeoprørets borgerforslag, hvilket Abol Hussaini mener er for dårligt. Han kalder på solidaritet fra resten af byggebranchen.
– Vi føler os helt alene som lærlinge. Det føles som om, det bare er vores kamp. Vi skal have hele byggebranchen med uanset fag, vi skal stå sammen, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
