Fagforeningen skal ikke konkurrere med Ældre Sagen
Juridisk kan vi ikke nægte en pensionist at modtage valg, men vi kan stå fast på holdningen ikke at vælge en pensionist og lade yngre kræfter komme til.Indtil for få måneder siden havde langt de fleste fagforeninger regler i sine vedtægter omkring en aldersgrænse for sine valgte ledere. Regler, som bestod i, at man ikke kunne fortsætte eller genopstille til valgte poster, når man havde nået pensionsalderen.
Meget fornuftige regler. Og regler, som naturligvis ikke var indført for at genere nogen – men fordi vi altid har ment, at en fagforening ikke skal ledes og styres af pensionister. Der er altså tale om en regel, baseret på vores holdninger, og jeg har i mit lange liv i fagbevægelsen heller aldrig hørt nogen sige, de var imod denne holdning.
Lad os fastholde den nuværende aldersgrænse i HB og lad så i stedet Ældre Sagen og andre foreninger få gavn af de mange gode og aktive kolleger, som løbende forlader fagbevægelsen for at give plads til yngre kræfter.
Tværtimod har vi alle fundet det naturligt, at vi som valgte skal stoppe, når vi når pensionsalderen – og det afspejler vel også vores mål om at komme i tættere kontakt med fagbevægelsens fremtid. Nemlig vores unge medlemmer, som gerne skal kunne spejle sig selv i sin fagforening og dens valgte ledere.
Men så kom afgørelsen fra EU i sagen om Karen Retvig. En HK-valgt, som havde fundet det forkert, at hun som folkepensionist blev frataget muligheden for fortsat at kunne vælges til sin toppost. EU nævner, at det var forkert at fratage Karen Retvig den mulighed, og derfor ændrer de enkelte fagforeninger nu sine vedtægter, så de kommer i overensstemmelse med den afgørelse. Så langt så godt – juraen bliver vi nødt til at forholde os til.
Holdningen kan sagtens være den samme
Men det betyder jo ikke, at vi skal ændre holdning til et spørgsmål, hvor vi alle altid har været enige om, at vi holdningsmæssigt havde den rigtige løsning. Juridisk kan vi dog nu ikke nægte en pensionist at modtage valg. Men vi kan dog forfægte vores holdning til, at vi så ikke vælger denne pensionist. Det er da mærkeligt, at vi gennem mange år har været enige om ikke at ville vælge pensionister til vores topposter – og at ingen har kæmpet for at ændre dette. Og så, allerede inden blækket på afgørelsen er tørt, oplever, hvordan flere pensionister nu totalt har ændret deres syn og deres holdninger og lige nu kaster sig ud i kampen for et genvalg.
Det sker også lige nu på kongressen i 3F – landets største og stærkeste fagforening. Og hvor vi indædt kæmper for at blive ungdommens fagforening. Det er da helt galt – og i bund og grund et tegn på manglende holdning.
Jeg bliver pensionist
Personligt har jeg været valgt siden 1993 og rammer i 2024 tidspunktet, hvor jeg bliver folkepensionist og derfor skal stoppe. Med de nye regler kan jeg dog vælge at fortsætte. Vælge at stille op til en ny periode og så håbe at blive valgt. Jeg føler mig hverken gammel eller udbrændt og mener, jeg fortsat kan bidrage med noget til 3F Randers, hvor jeg de seneste 15 år har været valgt som næstformand.
Og det samme i vores grafiske branche og forhandlingsudvalg – ja, endda som årlig underviser om fagforeningen, Den Danske Model og fritidsjob for cirka 500 elever i 8. klasser i Randers. Betingelsen for, at jeg kan fortsætte, er naturligvis, at man vil genvælge mig. Men den allerførste betingelse er, at jeg selv ønsker at fortsætte. Og det gør jeg ikke. Ikke fordi jeg ikke mener at kunne bidrage med noget, men fordi min mangeårige holdning til, at fagforeningen ikke skal ledes af pensionister, jo ikke er ændret. Jeg vil ikke finde nye forklaringer på, hvorfor jeg nu godt kan fortsætte – jeg vil til gengæld være tro mod min – og min fagforenings – holdning. Det betyder mere end alt andet.
Mangel på holdning
Til dem, som nu har ændret holdning og bruger EU-afgørelsen som springbræt til en forlænget valgperiode, stiller jeg spørgsmålet: Har du ændret holdning? Men skal man genvælges på den kommende 3F-kongres, kræver det jo, at mange andre på kort tid også har ændret holdning. Nogle står trods alt bag enhver opstilling og anbefaling.
Stiller man ikke sig selv til rådighed eller finder en yngre modkandidat, bakker man jo reelt op bag den ”gamle”. Tør man ikke selv stille op eller åbent anbefale en anden, er det også mangel på holdning – og tør man ikke selv opfordre den ”gamle” til at trække sig, er det tegn på det samme.
Det kan koste at gå imod en leder – vinderen er jo ikke uden indflydelse. Men det kan koste fagbevægelsen langt mere blot at gå med og lade os ende i en endnu større kløft mellem ungdommen og endnu ældre valgte ledere.
Ingen er uundværlig
Jeg håber, kongressen i 3F, i FH og i andre forbund vil huske dette og sikre os imod, at poster i Hovedbestyrelsen og blandt valgte ikke besættes af pensionister. Vi skal sikre os at være i øjenhøjde med ungdommen og vores øvrige beskæftigede medlemmer, vi kæmper for ”Stop 68” og dermed en lavere pensionsalder.
Og så skal vi naturligvis ikke vælge en anden løsning, når vores topposter og Hovedbestyrelse skal besættes. Vi skal derimod fastholde vores holdning og turde tage kampen for den. Og lad nu Hovedbestyrelsen bevare sin nuværende aldersgrænse – her stiller ingen lov krav om ændringer. Så hvorfor skulle vores holdning pludselig være ændret på dette punkt?
Vi bør i stedet lade Ældre Sagen og andre foreninger få gavn af de mange gode og aktive kolleger, som løbende forlader fagbevægelsen grundet alder for at give plads til yngre kræfter.
Vi skal jo alle stoppe på et tidspunkt – og aldrig har nogen vist sig uundværlig.