Greenwashing af EU
Et flertal i EU-parlamentets Klima- og Miljøudvalg har stemt for mere biodiversitet i EU. Det lyder godt, men der tages ikke fat om de reelle udfordringer med en landbrugs- og handelspolitik, der hamrer i den forkerte retning.For få dage siden så jeg en virkelig positiv og optimistisk facebookstatus fra Nikolaj Villumsen, der er Enhedslistens medlem af EU-parlamentet. Han skrev (med en masse fine emojis) følgende:
”I dag har Klima- og Miljøudvalget stemt for meget mere biodiversitet i EU. Efter måneders hårde forhandlinger, hvor jeg har repræsenteret venstrefløjsgruppen, er det lykkedes at skabe flertal i EU-parlamentet bag at kræve:
- En bindende europæisk biodiversitetslov.
- De første skridt mod et europæisk biodiversitetsråd.
- Beskyttelse af 30 procent af EU’s areal – både til lands og vands.
- Streng beskyttelse af 10 procent af EU’s areal – inklusiv alle tilbageværende urskove.
- Mindst 25 procent økologisk landbrug i EU i 2030.
- Mere skånsomt fiskeri, der ikke udtømmer bestandene.
- Stop for bundtrawl i beskyttede havområder.
- Bedre beskyttelse af bi- og andre bestøvere – slut med glyphosat.
Håber flertallet i det samlede EU-parlament om to uger bakker op om forslaget.”
Mangler i opslag
For det utrænede øje kunne det se ud som om, at problemet nu er fixet. Nu skal der nok komme styr på alt det der med biodiversiteten, og så kan alle vel se, at EU reelt kan bruges og bliver brugt til at løse de helt grundlæggende og grænseoverskridende klima-, miljø- og biodiversitetsproblemer.
Så EU, det må være sådan en grøn ting. Om ikke nu, så lige om lidt.
Det er fint, at Nikolaj har haft en god forhandling, og glimrende at han gør, hvad han kan, for at prøve at passe på naturen, men hvad mangler opslaget?
Opslaget mangler helt grundlæggende et realistisk blik på EU’s ageren på feltet og kommer til at medvirke til at greenwashe Unionen.
Trods grønne møder er Unionen fortsat helt sort, når det kommer til at passe på klima, miljø og biodiversitet.
En union der gennem sin landbrugsstøtte er medansvarlig for en stærk udvikling i monokulturer i afgrøderne (dette slår selv EU fast i egne rapporter).
Landbrugsstøtten gives primært som hektarstøtte. Det vil sige, at jo flere hektarer du har, og jo mere du producerer på dem, des mere støtte får du. Der er lidt grønne ord på toppen, men reelt fortsætter EU denne politik.
En union der gennem handelsaftalen Mercosur vil øge importen af soja og oksekød til gengæld for at eksportere en masse biler. En aftale der vil presse naturen i Amazonas-området, hvor store arealer afbrændes for at skaffe plads til soja.
Aftalen rummer også mulighed for øget eksport af de sprøjtegifte, som produceres i EU, men som ikke må bruges her – fordi de er for giftige. Rester af disse sprøjtemidler kan vi så få tilbage i de landbrugsvarer, vi importerer.
Sort landbrugs- og handelspolitik
Så hurra og tillykke med den fine forhandling. Men det at et udvalg er blevet enige (efter svære kampe skal vi forstå) om disse hovedpunkter, kommer ikke til at rykke en meter, før der tages fat om de reelle udfordringer: En landbrugs- og handelspolitik der hamrer i den forkerte retning.
Så trods grønne møder er Unionen altså fortsat helt sort, når det kommer til at passe på klima, miljø og biodiversitet.