Læserbrev
Budgetlov skyld i forringet velfærd!
Budgetloven forhindrer kommunerne i at bruge de penge, de har til forbedringer af velfærdsydelser til gavn for borgerne. Det er på tide at skrotte den lov, der gør det umuligt for kommunerne at udøve kommunalt selvstyre.
|
Mange af landets kommuner bruger langt færre penge på velfærd, end der er afsat. Sådan har det været i årevis, og desværre viser nye tal, at tendensen fortsætter. I 2020 har serviceudgifterne i kommunerne ligget 2,6 milliarder under det budgetterede beløb. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Heldigvis er der kommuner, som skiller sig positivt ud, når det gælder de kroner, der er afsat til velfærd pr. borger. En af de kommuner, som gør det godt i det nordjyske område, er Aalborg Kommune, som afsætter mange penge til velfærd pr. borger. Langt værre ser det ud i Morsø Kommune, som i 2020 brugte 16,8 millioner færre end budgetteret. Ifølge Danmarks Statistik svarer det til et beløb på 834 kroner per borger. Gad vide om det ikke også er den forhadte budgetlov, som får kommunen til at spare? Og betyder budgetloven, at 20.000 Morsø-borgere er gået glip af velfærdsydelser, som de var stillet i udsigt i budget 2020?
Skrot budgetloven, der gør det umuligt for kommunerne at udøve kommunalt selvstyre.
Det kan undre, at den lov stadig eksisterer! Budgetloven betyder nemlig, at kommunerne er underlagt et stramt styringssystem, hvor selv en lille budgetoverskridelse udløser en stor straf. Og af frygt for sanktioner bruger de sandsynligvis mindre på velfærden, end de oprindeligt havde budgetteret med. En revision af budgetloven er flere gange blevet udskudt på grund af corona, men forhåbentlig kommer revisionen snart, så borgere ikke snydes for tiltrængte velfærdsydelser. Der er brug for, at man sikrer mere fleksibilitet, så loven også kan bruges på uløste opgaver i det følgende år.
Ser man tilbage i tiden, så har kommunerne siden 2011 brugt 26,6 milliarder kroner mindre end der i forvejen var aftalt – et tal som svarer til flere tusinde offentligt ansatte om året! Tænk sig hvor mange milliarder der kunne være brugt på de mange borgere, der år efter år snydes for velfærd? Milliarderne kunne have sikret flere hænder til børn og unge. Det kunne også have forbedret plejen for landets ældre medborgere. I stedet tvinges kommunerne år efter år til underforbrug, fordi de frygter den reelle risiko for en kollektiv afstraffelse og bøder.
Det er en ommer! Lad os få bugt med de rigide regler, der gør, at kommunerne ikke tilbyder den velfærd, der er behov for, fordi de er afskrækket for at bruge de penge, de har. Skrot den lov, der gør det umuligt for kommunerne at udøve kommunalt selvstyre.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
31. maj 2021 | 06:00
