Husk de pårørende i psykiatriplanen
En ny 10-årsplan for psykiatrien skal være bred og tage udgangspunkt i det hele menneskes levede livssituation. Alle aspekter skal være tænkt med, som for eksempel også hvordan man hjælper pårørende til at fastholde deres arbejde, når de skal tage vare på et familiemedlem med en psykisk lidelse.Endelig går de politiske forhandlinger om 10-årsplanen for psykiatrien i gang. Alle partierne og sundhedsministeren har netop sat sig sammen og påbegyndt forhandlingerne.
Det er på tide, at der kommer konkrete forhandlinger og lad os holde politikerne godt fast: Den kommende valgkamp kan få negativ betydning for forhandlingerne, så lad os insistere på, at vi ikke vil have en politisk hovsa-løsning, men at der kommer en rigtig løsning præget af indsigt, faglighed og erfaringer fra psykiatribrugerne og deres pårørende.
Der er brug for en plan med bred politisk opbakning, som tager udgangspunkt i en række ambitiøse og bindende mål, som forpligtiger en kommende regering – uanset hvem der kommer til magten.
Når det så er skrevet, så kan jeg mærke, at jeg bliver bekymret. Vil lige netop denne 10-årsplan for psykiatrien komme til at ændre afgørende på vilkårene, så det enkelte menneske og dennes familie oplever at blive hjulpet på alle de områder, som kan blive påvirket, når en person begynder at mistrives psykisk eller får en psykisk lidelse.
Mange pårørende mister jobbet
Jeg var for nogle dage siden til møde i et advisery board (rådgivende udvalg – red.) for et projekt, som hedder “Pårørende på job”. Mens jeg sad der, jeg fik jeg tanken: “Hvordan får man denne problemstilling med i psykiatriplanen?”
Regeringen er netop kommet med et forhandlingsudspil til planen, hvor et af målene i udspillet lyder: “Pårørende skal have tilstrækkelig støtte og hjælp”. Her vil det jo komme ind, tænker jeg så. Det er nemlig sådan, at når en i familien bliver ramt, så rammes hele familien.
Lad os insistere på, at vi ikke vil have en politisk hovsa-løsning, men en løsning præget af indsigt, faglighed og erfaringer fra psykiatribrugerne og deres pårørende.
Jeg oplevede det selv for flere år siden, da min søn udviklede angst. Pludselig blev det svært for mig at passe mit arbejde.
Jeg fik svært ved at møde til tiden, fordi min søn kunne få det dårligt, når vi skulle ud af døren om morgenen. I løbet af dagen kunne han ringe desperat til mig flere gange, fordi han blev overvældet af et voldsomt angstanfald og af bekymringstanker. Samtidig skulle jeg ringe rundt til forskellige instanser i et forsøg på at få hjælp til ham.
Der var også dage, hvor jeg måtte tage fri, fordi jeg skulle til møder de steder, hvor jeg håbede, de kunne hjælpe ham. Det endte med, at jeg selv blev psykisk overbelastet, og jeg var sygemeldt fra mit arbejde i næsten seks måneder.
Netop denne problemstilling som pårørende er jeg ikke den eneste, der har oplevet. Tværtimod. Mange pårørende bliver ramt. Jeg var heldig, at jeg ikke blev fyret fra mit arbejde, men det ved jeg, at andre i samme situation som min er blevet.
Der er brug for en bred plan
Men jeg er ikke helt tryg, for hvordan vil politikerne skabe en detaljeret plan, som tager højde for netop den problemstilling, som jeg stod i? Hvordan vil der blive taget højde for andre specifikke problemstillinger, så det reelt kommer til at mærkes for den enkelte person?
Er politikerne villige til at være modige og tænke planen så bred, at den tager udgangspunkt i det hele menneskes levede livssituation, hvor alle aspekter er tænkt med, som for eksempel også hvordan man hjælper pårørende til at fastholde deres arbejde, når de skal tage vare på et familiemedlem med en psykisk lidelse?
Bliver denne psykiatriplan anderledes?
Mest af alt vil jeg gerne kunne berolige mig selv og andre og være håbefuld. For hvorfor ikke tænke, at denne gang er anderledes end de andre gange, hvor politikerne har sat sig ved forhandlingsbordet om en psykiatriplan?
Jeg håber, at der denne gang kommer de rigtige løsninger og mål, som der bliver fulgt op på år efter år, så vi endelig kan opleve en værdig psykiatriplan, der vil sikre den mentale sundhed for alle mennesker i Danmark.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.